Hjælp, jeg mangler en maske

.... men jeg har nu ikke tænkt mig at lade mig gå på af den detalje :-) Jeg skal nok finde fejlen, temmelig sikkert et enkelt omslag, der er smuttet. Dem er der pokkers mange af og det er godt nok med at holde tungen lige i munden. På det strikkede stykke er der allerede taget ud fra 23 m til 269!

Jeg må indrømme, at jeg har fået kam til mit hår, men når jeg tæller maskerne efter hver pind, kan det trods alt næsten "kun" gå galt en enkelt pind ad gangen. Mønsteret er som sådan ikke svært, men det kræver total opmærksomhed og i går var der én, der talte til mig, lige midt i pinden!! - jeg er sikker på, jeg kan finde fejlen der:-)

Da jeg også indimellem skal kommunikere med min familie, er Margery også blevet til lidt mere, ryggen er færdig og jeg er begyndt på forstykket.

Nu vil jeg tage på tur i det dejlige grå og blæsende sommervejr, der minder mere og mere om sidste års sommer, eller hva`? Men der er ingen grund til selvmedlidenhed, det er dejligt strikkevejr :-) Pokkers dejligt strikkevejr!

Vigtig som en påfugl

.... ja sådan føler jeg mig, nu hvor jeg endelig er startet på "Pretty as af peacock". På opskriften står "some knitting required" og jo tak, det er sandelig rigtigt. Så har man vel lov at være lidt vigtig :-)

Efter først at have forlagt opskriften og ledt desperat efter den, måtte jeg slå op og lave om tre gange, før jeg liiiige fik styr på første sektion af mønsteret. Men nu kører det også bare.

Jeg strikker i det helt fantastiske Merino uld fra fårene på Fur som jeg købte i gårdbutikken hos Lisbeth Klode. Det er virkelig lækkert garn som her skal have mine varmeste anbefalinger. Historien lyder, at ulden bliver bedre på Fur, fordi fårene får flere mineraler end andre steder. Superblødt og elastisk, dét er det i hvert fald. Og så kan jeg jo sidde og tænke på Fur med de smukke landskaber, medens jeg strikker. For én ting er helt sikker, denne påfugl kræver fuldkommen koncentration og 100% nærvær - der er ikke plads til hverken at se på eller lytte til noget som helst andet :-)

De gode gamle dage?

Ikke hvad værktøj angår! Da jeg strikkede ærmerne på den turkis kjole, bestemte jeg mig for, at jeg ville strikke rundt på strømpepinde. Jeg havde bare kun et par af de rigtigt gamle i den rigtige størrelse. Nu har jeg så forbandet ondt over håndryggen - det er her på sin plads at takke den kære sjæl, der udviklede strikkepindene og fandt på nye, mere håndvenlige materialer.

Nu har jeg besluttet, at det er absolut sidste gang, jeg strikker med de oldsager, de er jo decideret farlige :-) Jeg overvejer at ønske mig knit-picks i stedet! Jeg kan lige så godt løbe linen ud, nu hvor der alligevel skal ske udskiftning :-)

Jeg bed dog tænderne sammen og fik gjort de ærmer færdige. Resten af dagen kommer til at gå med ferieminder, billedfremvisning, hygge og god mad, for min ældste søn og svigerdatter er ENDELIG kommet tilbage fra deres sviretur til Italien. Så kan jeg få hvilet de ømme hænder i rigtig godt selskab:-)

Jeg må dog lige slutte af med en status. Som jeg har nævnt før har jeg altid en fire-fem projekter i gang ad gangen. Hvorfor? Fordi jeg må have variation. Jeg tror variation er det absolut vigtigste i et menneskes liv:-) Det er stimulerende og gør én glad at se på og prøve kræfter med noget nyt. Jeg har også behov for at have et projekt, der passer til forskellige lejligheder og stemninger. Nå, men status:

Lige nu har jeg gang i en Ente, en tynd, rød silkekjole og en Margery. Egentlig har jeg også gang i et par Fabel strømper, som jeg vist aldrig har fået vist frem, men bedre sent end aldrig, de ses nedenfor. SÅ! Der er faktisk plads til at starte på noget nyt og mon ikke det bliver mit peacock shawl :-)

Kun ren selvdisciplin og lange køreture...

...som passager i bilen har holdt mig kørende med denne her. Men nu er den færdig!

Der kommer til at gå lang, lang tid før jeg strikker i ren hør igen! Men jeg tror, jeg bliver glad for den.

Marineblå, lige under knæet, enkel - hmm - tjah ord som tækkelig (ja, hvor har jeg det fra) begyndte at husere :-) men så må man jo bare tage de rigtige sandaler på :-) Og okay måske er jeg nødt til at gøre den mere "tækkelig" med et skørt for den er faktisk hamrende gennemsigtig! Detalje ses nedenfor

Strikket i "tyk hør" fra garn.dk på p. 3,5. Vægt præcis 313g :-)

Ikke bare én om' er, men to

Jeg strikker bare og det koster noget en gang imellem :-)Der har været problemer med begge de to kjoler og jeg brugte lidt tid i går på at trevle op. Den røde silkekjole (100% tynd morbærsilke, som jeg strikker uden opskrift) var blevet for kort, så jeg trevlede op ned til ærmegabet. Jeg har nu forlænget ti cemtimeter, så tror jeg den bliver perfekt.

Den turkise kjole startede som alle kan se som en Lene Holme Samsøe nederdel. Jeg droppede den sidste mønsterrapport og lavede det til en kjole. Jeg strikkede ærmer direkte på, men det duede ikke. De lavede en grim fold i ærmegabet. Måske fordi ærmegabet er ret dybt og kræver en ærmekuppel. Hvis der er nogen derude, der har erfaring med det, hører jeg det gerne. Planen er at strikke ærmerne for sig, denne gang med ærmekuppel og så sy dem på.

Nu vil jeg ud i ferielandet :-)

Jeg har været på Fur

og hvis du ikke allerede har været der, så tag derover nu!

Jeg vil ikke skrive om det fantastiske landskab, de skønne vandreture eller kanopadling, jeg vil skrive om GARN.
I den henseende er Fur nemlig også Slaraffenland eller decideret farligt område, alt efter hvordan ens garnbudget ser ud ;-)

Jeg havde jo lige købt en hel del Merino Silk, men på turen derover, hvor jeg iøvrigt kæmpede med min hørnederdel i en svedende varm bil, kom jeg selvfølgelig i tanke om, at jeg manglede garn til mit peacock shawl. Jeg blev helt glad. Sikken god ide. Selvfølgelig skal det sjal, laves i noget rigtig kvalitetsgarn fra Fur.

Man tænker nu godt på sådan en køretur. Jeg kom jo også i tanke om, at jeg har lovet Torben en Ellery - og hvilket held - han var chaffør, så han kunne selv vælge farve - ja - og når jeg sådan virkelig tænkte efter, så ville det være dumt, hvis jeg ikke benyttede mig af, at jeg nu virkelig var på Fur og købte noget af det dejlige kvalitetsgarn til gaver. Flere ord behøves vist ikke. Billederne fortæller resten :-)

Jeg elsker Duddines vævestue. En hel lade pakket med masser af garn og andre spændende ting. Man kan rigtig gå og snuse. Klodes gårdbutik er en helt anden type butik, hvor det hele præsenteres lidt mere eksklusivt og hvor man også kan købe Klodes eget design. Begge steder er et MUST for en garnelsker. Og tænk på alle de gaver, jeg nu kan lave

Min søster, der købte det multifarvede Lucca (resten er mit :-)) bød på middag på Fur Bryghus. Det kan jeg stærkt anbefale. Maden var udsøgt. Desværre havde de lidt for travlt og formåede ikke at styre logistikken, men nu skal vi jo heller ikke gå i for små sko :-) Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Da jeg kom hjem lå der maskemarkører i min postkasse. De er meget, meget fine og købt hos Merete. Sikken dejlig weekend :-)

Vi er uadskillelige

min strikketaske og jeg. "The Knitters Messengerbag", klinger det ikke godt? Jeg fik den i fødselsdagsgave i juni måned og siden har jeg haft den med overalt :-) Jeg fik lige præcis den model jeg ønskede mig. Jeg valgte den ikke for det æstetiske, der er mange andre Jordana Paige tasker, jeg i så fald meget hellere ville have. Nej, jeg valgte den, fordi det umiddelbart var den største man kunne få :-) Den kan sagtens rumme fire-fem strikkeprojekter + min bærbare pc - ja, det er rigtigt! Det eneste minus er, at der ikke er "dupper" under bunden. Det er en stor ulempe, når man strikker ude!

Min mand købte den hos Nusse og Nørkle.

Den bærbare kan altså godt være der :-)

Da jeg så sad og hyggede mig med at pakke tasken på min fødselsdag, blev jeg helt nostalgisk. Jeg kom til at tænke på dengang jeg lærte at strikke. Jeg var 5 år og min mor satte mig i gang med 10 masker og viste mig, hvordan jeg skulle strikke ret. Og så gik hun. Jeg sad og nørklede lidt og jeg kan huske, jeg drømte om alle de trøjer, jeg kunne strikke til min yndlingsdukke. Da min mor kom tilbage, gjorde hun mig opmærksom på, at jeg ikke ville komme nogen vegne ved bare "at sidde og vrikke" med pindene! Jeg forstod helt ærligt ikke, hvad hun mente. Jeg strikkede jo. Hun viste mig så tålmodigt endnu engang, at maskerne faktisk skulle flyttes fra den ene pind til den anden :-) Budskabet gik stadig ikke ind. Jeg vrikkede videre. Proceduren blev gentaget igen og igen og tilsidst erklærede jeg, at jeg aldrig nogensinde ville strikke. Aldrig. Det var for dumt. Ikke noget for mig.

Siden blev det heldigvis taget op igen. Og igen. Indtil den dag kom, hvor jeg faktisk var stolt over det, jeg havde lavet. Hvilken sejr! I dag ved jeg jo ikke, hvad jeg skal gøre uden :-)

Tilbage til pindene!