Sølv og vanille - nu med indhold

Efter en laaaaang og arbejdsom sommer på flere måder, kan jeg endelig præsentere brudepigekjolerne. Det har været et stort arbejde og meget hårdt for min strikkelyst. Da vi valgte model og materiale, min svigerdatter og jeg, var 1. prioriteten, at kjolerne skulle være rare at have på og det færdige produkt er blevet så lækkert, at pigerne næsten ikke vil have dem af igen :-) Valget faldt på Bente Geils geniale børnekjole "Skønhedspletter" (strikket før), der har et snit, der både er top-yndigt og giver godt med bevægelsesfrihed og materialet blev Ito Kinu, 100% tynd og skrøbelig råsilke :-) Meget vanskelige for mig at fotografere - her på hegnet forsvinder de fleste detaljer. Nu med indhold :-)

Der skal tages billeder med indhold, men begge pigerne blev syge i går, da der skulle fotografers, så det må vente. Råsilke er bare ikke behageligt at strikke med - på linie med hør er det næsten ligesom at strikke med snor, uelastisk og lidet samarbejdsvenligt. Alligevel er jeg helt parat til at gøre det igen ud fra lækkerheden i det færdige produkt :-) De er blevet så lette og fine som fe-kjoler, den store vejer lige godt 100 g og den lille 75 g og så tilpasser råsilken sig efter kroppens temperatur - varmer, hvis kroppen er kold, køler hvis kroppen er varm - helt ideelt materiale til 2 aktive småpiger :-) Iøvrigt også meget, meget ideelt materiale til kvinder i overgang ;-) Bare husk - det skal være råsilke, samme trick udspiller sig ikke med silke der er behandlet med alle mulige kemikalier!

2. prioriteten var, at Lillefrø og Stumpen skulle kunne føle sig rigtigt fine. Så der måtte noget bling til på den matte vanillefarvede silke. Begge kjoler er derfor udstyret med sølvperler syet i mellemrummene på alle "skønhedspletterne" og det mest bling-agtige og glimtende metalbånd vi kunne opdrive. Det vil ikke holde længe, så jeg følte mig lidt som haute-couture-syerske, da jeg syede båndene i - I ved, de der mageløse syersker på f.eks. Christian Dior, der syer de mest fantastiske finesser på dyre kjoler, der kun kan holde én enkelt aften - dog uden sammenligning iøvrigt ;-) Metalbåndet kunne knap tåle en tynd synål uden at briste og så vil jeg slet ikke underholde med, hvad der skete, da jeg på bedste forsker-manér forsøgte mig med symaskinen ;-)

Jeg syer silkebånd i efter brylluppet.Og hvorfor valgte jeg nu ikke silkebånd fra start? Jamen det er fordi alle de silkebånd, jeg kunne finde virkede grå sammen med råsilken i stedet for sølvglimtende, så det gav ikke nok bling. På dagen bliver kjolerne matchet med sølvsko og sølvsommerfugle i håret og så er der vist bling nok til 2 småpiger :-) Trensen bagpå lukkes naturligvis med en sølvsommerfugl ligesom der er strikket sølvtråd med ind i hestetømmen i livet og i halskanten, hvilket dog var næsten umuligt at fotografere.

Modellen er genialt tænkt - forskellen på størrelserne bestemmes udelukkende af antallet af skønhedspletter og der er kun 4 pletter til forskel på en str. 2 og str. 6 - det giver en tuttenuttet lillepigekjole med mere vidde og en mere "slank" kjole til større piger - så godt fundet på :-)

Undervejs var jeg som sagt ved at gå helt kold - jeg kan ikke sige, hvor meget jeg glæder mig til at få noget uldent mellem hænderne. Først er der selvfølgelig lige brudesjalet - silkemohair på store pinde! - heller ikke lige det, der ligger bedst i hænderne, men det bliver så lækkert, når det er færdigt. Nu bider jeg bare tænderne sammen og får det gjort!

Sommeren er gået alt for hurtigt, jeg har bl.a. haft skønt besøg af Gitte og Birgitte som jeg tvang til at sidde i min nye lounge-sofa ude på terrassen i stiv nordenvind - der var brug for mere end ét hårelastik. Pokkers til år at få lavet nye terrasser med den sommer ;-)

Med sig havde de den fineste gave - jeg "samler" jo på "anderledes" keramik ;-) Samler betyder sådan set kun, at jeg har nogle få velvalgte "stykker". Jeg er totalt vild med den og den er blevet fyldt med roser hele sommeren - langs hele kanten sidder de fineste små fugle :-)

I dag får jeg dejligt besøg af Vibeke, der skal spise til middag her - uh, hvor jeg glæder mig. Som sædvanlig tak for kommentarer og mails, nogle har mailet, fordi de troede, der var sket noget med mig, siden jeg nu ikke havde blogget i halvanden måned - tak for omsorgen :-)
Jeg ser frem til efterårets strik med Annette Danielsens Marrakech og Susie Haumanns Keep it simple :-)

Faktaboks
Design: Bente Geil: Skønhedspletter
Garn: Ito Kinu, 100% bourettesilke
Garn fra lager: Købt til formålet
Anvendt: 107 g til str. 6 år og 75 g til str. 2 år
Farve: Vanille
Købt hos: Tøndering strik på Saltum Uldfestival 2017. Charlotte havde taget alle farver med, så min svigerdatter og jeg kunne vælge farve ud fra hele paletten. Jeg havde kikket den vanillefarvede ud fra start, men en overgang var vi lige ved at vælge en mørk turkisblå-agtig. Charlotte fik os heldigvis diskret gelejdet tilbage til temaet - brudepigekjoler. Og de skal jo være lette og fine - så tak for det :-)
Pinde: 3
Str. 2 år og 6 år
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg brugte efter råd fra Charlotte Tøndering en "firkantet" rundpind og det tror jeg er en stor fordel - man kommer meget let til at knuge for hårdt med sådan et garn og det forhindrer de firkantede pinde. Garnet er skrøbeligt og knækker let indtil man findet "tavet" på det ;-) Det færdige produkt er så tæskelækkert, at alle fortrædeligheder glemmes. Jeg ved i hvert fald hvem der skal ha en sommer-t-shirt i Ito Kinu næste år :-)