12. januar 2009

Nyt projekt

....Jeg er i gang med at montere Katharina Hepburn Cardigan, der i den grad trækker ud, måske fordi der er så mange knapper, der skal sys i og er begyndt på et nyt projekt. Det er "Updated old classic" fra Wendy Bernards bog Custom Knits. Den skal strikkes i turkis grøn Merino Silk fra lageret og rester af forskellig herkomst, som jeg har samlet her på billedet. Jeg er overhovedet ikke sikker på, jeg har garn nok, men har en nogenlunde god formodning - det vil sige: Jeg håber!


Custom Knits er én af de strikkebøger, jeg købte i 2008, som jeg overhovedet ikke har brugt, så nu skal det være. Jeg har også planer om at kikke nærmere på Slinky Ribs, Lettuce Coat og måske Skinny Empire (hvor jeg dog elsker alle de fantasifulde navne), men lad os nu se, om jeg kan holde koncentrationen :-)

Updated old classic bliver dog ikke specielt "updated" i min version, for jeg ender nok med at lave den med almindelig rund hals i stedet for snørelukning. Så slipper jeg også for at klippe ned i midten af mit strik, hvilket jeg altid synes er vældig angstprovokerende! Ellers strikkes den bare som en ganske almindelig norsk trøje og det er lige, hvad jeg kan klare i øjeblikket :-)