12. maj 2010

Jeg ser en farvestrålende badebold

...sejle op mod en himmel, der er så klar og "blåeste" blå, at jeg næsten havde glemt, det kunne lade sig gøre. Jeg hører havet ånde og mågeskrig, der flænger luften. Jeg ser mine sønner og deres kærester løbe og lege i kridhvidt sand. Deres latter svæver henover stranden, helt hen til mig i min liggestol :-) Hvor er jeg?

Hmmm, jeg sidder såmænd i min strikkestol og det har jeg gjort i den sidste time for at færdigmontere Dawn. Udsigten er ikke noget, der bare ligner førnævnte scenarie, så jeg priser mig lykkelig for min hæmningsløse og ustyrlige fantasi, der altid kan bringe lidt hjælp ind i virkelighedens verden! Og så ikke et ord mere om vejret ;-) Lad mig præsentere Dawn, der er noget vanskelig at fotografere i det nordjyske mørke denne velsignede majdag.


Det er en rigtig sommermodel, som der forhåbentlig bliver behov for lige om lidt - men jeg taler jo ikke mere om vejret! Det er en fødselsdagsgave til min yngste søns kæreste, der lige er kommet ind i vores familie. Jeg er stadig lidt på herrens mark i forhold til, hvad hun kan lide, men når jeg giver en strikgave vedlægger jeg altid et lille udklippet hjerte, der bl.a. fortæller, at det strikkede kan returneres og ombyttes med en nærmere defineret mængde kontanter. Så påtvinger jeg ikke nogen noget de ikke kan lide og sådan har jeg det bedst :-)

I stedet for knapper har jeg valgt at købe endnu en af Lykkes fine sjalsnåle med hvid perle. Jeg bruger dem rask væk som gaver, så de får hurtigt ben at gå på.


Medens jeg strikkede Dawn, funderede jeg lidt over Kim Hargreaves hang til vrang. Medens mange andre designere decideret forsøger at undgå vrang, dyrker fru Hargreaves det nærmest. Jeg har skrevet det før, men hver gang, jeg svøber Octavia om mine kolde skuldre, tænker jeg med gru på 5 vr. sammen på pind 7 - totalt uladesiggørligt, men alligevel fik Octavia sin krave. Mønsteret i Glee involverer 3 vrang sammen, hvilket lige med nød og næppe, men også kun, er til at holde ud. Dawn er slet ikke slem i sammenligning, for mønsteret består bare af et omslag og kun 2 vr. sammen - dog på hver eneste pind og det kommer aldrig til at køre helt behændigt. Men mønsteret er da fint, bevares


I lørdags var jeg til Strik-in hos Tine og en del andre fra gruppen har jo heldigvis berettet om forplejningen, der var helt i særklasse og hyggen, der nåede uanede højder, for jeg havde glemt mit kamera - som sædvanlig er jeg ved at sige. Jeg fik sådan ca. strikket 2 pinde på Charm (også Kim Hargreaves, denne gang i ret), for jeg kunne simpelthen ikke få ro - I tror det ikke, men de kvinder kan altså snakke ;-)

Med ryggen til Dawn vil jeg slutte her og ønske jer alle en god Kristi Himmelfartsferie :-)


Faktaboks
Design: Kim Hargreaves - fra Nectar: Dawn
Garn: Katia Nilo, 100% merceriseret bomuldsgarn
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 370 g
Farve: Hvid
Købt hos: P&P, Vejgård - Aalborg
Pinde: 4
Str. XS
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Jeg har strikket med 2 tråde
Løbelængde: 100g = 260 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 962 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 16965,8 m
Anvendt garn i år: 4kg og 777 g

27 kommentarer:

  1. Den er helt skjønn. Jeg mistenker deg for å lete etter modeller slik at du kan få bruke de fine nåler. Hvem vil bytte en slik fin strikkeoverdel. Nyt langhelgen og God Kristi Himmelfartsdag/helg.klem fra meg. :))

    SvarSlet
  2. Hvor er den fin ;)
    Brochen er også flot.

    Yt

    SvarSlet
  3. Jeg fald også hen i drømme verdenen - men blev hurtigt vågen igen da jeg fik en kulderystelse. Mon ikke modellen passer fint til en ung dame - og farven er da god og neutral !

    SvarSlet
  4. Hvor er den blevet fin. Jeg er sikker på at den nok skal falde i god jord, og hvis den ikke gør, er din ide med hjertet jo genial!

    Åh, din beskivelse af sommer!! Nu længes jeg også :-) Men der er da heldigvis ikke så lang tid som der har været. Vi har lige betalt restbeløbet til sommerferien idag! Mallorca here we come :-)

    SvarSlet
  5. Dejlig "fantasifuld" historie!
    Din bluse er meget sød og sommerlig, den må hun blive glad for.

    SvarSlet
  6. Fin bluse forhåbentlig falder den i god jord. Uha vrang er jeg heller ikke gode venner med, derfor er fair isle skønt, rent retstrik
    God ferie.

    SvarSlet
  7. Den var som skapt for sommer, med en lett sommerkjole under...eller til jeans for den saks skyld;) Denne er jeg sikker på hun ikke returnerer!

    Ha en flott helg du også; måtte sola skinne på oss begge;)
    klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Åhh, jeg kender godt den der generende oplevelse af ikke at ha fornemmelse af svigerdatterens og nutidens mode sammenfald. Håber denne - endnu en af Kim Hargreaves - smukke modeller vil falde i hendes smag og at hun vil kunne værdsætte din generøsitet.

    SvarSlet
  9. Tænkte nok at det var en drøm..... :(
    Havde lige lidt svært ved at regne ud hvor du befandt dig !!!

    Skøn sommer model, til en sød ung dame.

    Hvem siger at svigermødre er grumme....da vist ikke dine svigerdøtre ;o)

    SvarSlet
  10. Endnu en skøn bluse er smuttet af dine pinde.
    Jeg håber - og tror - at din svigerdatter bliver glad for den.

    .. og lad os da så snart få noget ordentligt forårsvejr.

    SvarSlet
  11. Den ser skøn ud og det er da en knaldgod ide med det medfølgende hjerte!

    SvarSlet
  12. Skøn historie, dejligt at kunne fantasere for det kan man tit have brug for ;-)

    Den er er fin din gave til den nye svigerdatter og hvid kan jo bruges til det hele !

    SvarSlet
  13. Nej, det er jo lige den model, som jeg sidder og kikker på i strikkebog lånt på biblioteket. Den ser smuk ud, og sikke et flot mønster. Jeg må vist nøjs med at kikke, på pindende har jeg Victoria, og den er lidt sen at strikke.

    SvarSlet
  14. Oi den var flott og nåla likeså!! Håper du har det så varmt at du kan bruke den snart, eller det er kansje sommer hos deg. Ha ei flott langhelg:))

    SvarSlet
  15. Skønt at kunne fantasere om det du netop gjorde. Gid det så også var virkelighed. Sød bluse og god ide med hjertet. Lykkes sjalsnåle er jeg også vilde med.

    SvarSlet
  16. Ha ha, der snød du mig lige. Troede I var taget en tur i et eller andet badeland eller sådan noget. :-D
    Sikke en fin hvid sag. Den kan da ikke andet end at falde i god jord. Hvor må det være skønt med en svigermor, der gider sidde og lave sådan noget til een.

    SvarSlet
  17. Hvor er det sjovt at læse om dine betragtninger omkring vrang. 5 vr sammen ville aldrig blive aktuel for mig og jeg har egentlig aldrig tænkt over, at nogle designere bevidst undgår vrang. Jeg ville dog aldrig selv lave et design med mere end 2 vrang sammen - så du har ramt plet

    SvarSlet
  18. Det er en yndig og feminin sommermodel med et let og luftigt mønster! Den må din svigerdatter da blive glad for. Angående vrangstrik er det bestemt ikke lige min kop te, så jeg ville aldrig vælge at strikke sådan en model. Men det er da sjovt at designeren har en forkærlighed for "vrang".

    SvarSlet
  19. I starten af dit indlæg var jeg lidt nervøs for om du havde fået i noget hamp-garn eller lignende....... ;-)
    Dejligt med fantasi. Den er uundværlig. Tror måske vi har for meget fantasi med alle de strikkeprojekter, der farer rundt i hovedet...
    Og så Dawn - hvor er den bare lækker. En rigtig fin gave.
    Snakker vi? Måske var det derfor at jeg havde så ondt i hovedet ;-)

    SvarSlet
  20. Det ligner da lige en model til en ung dame, håber den falder i god jord, og fin ide med at du vedlægger en seddel med ombytningsret, det er hulens svært at strikke til andre, når de ikke har givet udtryk for en bestemt model eller lign.
    Så har du vel også helt krampe i fingrene af borten på Cecilia.

    SvarSlet
  21. Så flott den ble. Jeg håper virkelig din sønns kjæreste setter pris på den. Og den nålen...sukk...de er superflotte, de du har vist oss!
    Å strikke vrangt, kan gjøre et kjedelig mønster til en svane. Det er jo egentlig fryktelig kjedelig å kun strikke rett også.
    Jeg holder på med 2 prosjekter (strikkede) for tiden, der kjedelig rett, får besøk av en vrang av og til.......jeg håper jeg snart er i mål med begge, for de passer godt til sommeren, selv onm den ene er i ull. Men du vet, den sommeren venter på seg.....;)

    SvarSlet
  22. Dejligt at sidde og drømme over et strikketøj. Det kan føre en langt væk. En fin sommerbluse og en rigtig god ide med det lille hjerte, som byttegaranti. Men jeg kan kun forstille mig at din svigerdatter bliver rigtig glad for dit fine arbejde :o)

    SvarSlet
  23. Laenge leve fantasien (saerligt naar realiteten glipper hihi). Det er en dejlig egenskab saadan at kunne droemme sig vaek. Don't let it go!!!!
    Aergeligt at min svigermor ikke kan dansk fordi saa tror jeg hun skulle i svigermor-laere hos dig.
    Flot model du har strikket til "den lille nye". Den kan hun da ikke blive andet end glad for. Det er saa meget mere personligt naar det er hjemmelavet. Og naalen er jo helt fantastisk.

    SvarSlet
  24. Hej Lene.

    Kunne jeg ikke bede om lidt hjælp til Pisa.... kan ikke få strikkefastheden op på mere end 30/32 masker på 10cm...!!!! syndes jeg har kørt både op og ned i pindestørrelser :(

    Hvor meget Merinould fra Fur gårdbutik brugte du på den lilla Pisa...????

    På forhånd tak :)

    SvarSlet
  25. Hej igen Lene

    Jeg har prøvet med to tråde syndes det bliver alt for "fast"

    Har så en merino/silk fra hjertegarn som kunne være god...men her er strikkefastheden i rib 32 masker på 10cm....;(

    SvarSlet
  26. Det ser ud til at være en rigtig sød sommermodel (og ikke et ord om vejret!)

    SvarSlet
  27. Den er rigtig sød.Jeg er også vild med de sjalsnåle.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.