6. december 2009

Lidt om gaver og pinde

Jeg strikker naturligvis julegaver i øjeblikket og er - ligeså naturligvis - gået alt for sent i gang. I går blev et af de større projekter droppet, fordi jeg har for lidt garn - næsten ikke til at bære, da jeg har brugt temmelig meget tid på det projekt allerede. Sådan kan det gå og så må man vende fokus mod det, der trods alt er blevet færdigt.



En sjælevarmer til en lille pige og hårelastik med Chrysantemum. Strikket med 3 tråde i en blanding, der har givet et blødt og let resultat. Der er så mange fine, mønstrede tunikaer i lette stoffer fremme for tiden og jeg forestiller mig, at det kan være svært at holde varmen i dem. Samtidig kan jeg forestille mig, at man ikke har lyst til at dække de fine mønstre helt til med en trøje, så derfor blev det en sjælevarmer. Den kan holde pigen varm, samtidig med man kan se den fine tunika indenunder.


Chrysantemum er udelukkende hæklet af en række luftmaskekæder og er særdeles let og hurtig at lave.

Et par filtede futsko til en anden lille pige. Jeg har ladet nogle af trådene hænge, fordi jeg synes, de pynter. Hvis modtageren ikke er tilfreds, kan de altid trækkes ind og hæftes på vrangen.


Og så lidt om pinde. Jeg har konstateret, at KnitPro (tidligere KnitPicks) ikke kan holde til mig. Adskillige pinde 3 og 3,5 er knækket/flækket og nu gider jeg ganske enkelt ikke mere. Fordi jeg strikker så meget, har jeg for mange år siden lært at lade være med at "knuge" om pindene, så det er ikke fordi jeg holder for hårdt på dem. De er ganske enkelt for skrøbelige til alle de projekter, de skal holde til hos mig. Da min søster tilbød at overtage KnitPro fra str. 4 og opefter slog jeg til og bestilte Addi Click i stedet. Markno havde et lille tilbud på dem og jeg er meget spændt på, hvordan de er i brug. Desværre er de jo ikke så smukke som KnitPro Harmony, men hvis de fungerer lige så godt som almindelige Addi Turbo, så er det såmænd ikke et ringe bytte. Er der nogle af jer, der har erfaringer med Addi Click? Så hører jeg gerne om det.

Og så til adventsgaven. 6 nøgler lækker Linate mohair - 85% mohair og 15% polyamid. Desværre vækker farven langt fra begejstring hos mig, en kølig lyslilla, men jeg finder forhåbentlig et gaveprojekt til en, der kan bruge farven. Eller også har du et fejlkøb liggende? Og har lyst til at bytte? Så skriv gerne en mail til strikkeheksen(at)gmail(punktum)com, så finder vi måske ud af noget. Billedet er noget uskarpt, men jeg kan kun gengive farven nogenlunde uden blitz. Farven ser dog stadig mere blå end lyslilla ud her på min skærm.




Faktaboks
Design: DROPS jakke med bindebånd - Smådrops nr. 15-13. Futsko fra Hefte Tema og Toving nr. 8 b
Garn: Sjælevarmer: 1 tråd supersoft 100% uld, 1 tråd KID mohair 70% mohair, 30% polyamid og 1 tråd hør, 50% hør, 50% bomuld. Futsko: Hifa 100% uld
Garn fra lager: Ja - også i den grad
Anvendt: Sjælevarmer: ca. 50 g af uld og hør og 30 g mohair. Futsko knap 50 g
Farve: Lilla, har kun farvenr på mohair km 23. Blå Hifa nr. 6034
Købt hos: Hør og mohair fra BC Garn, håndfarvet supersoft fra Marianne Svit og Hifa fra Strikkenyheder.dk
Pinde: Sjælevarmer Rundpind nr. 6. Futsko p. nr. 5,5
Str. Sjælevarmer str. 7-8 år i bredden og 9-10 år i længden. Futsko str. 10-12 år
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Futsko skal helst strikkes i dobbelt garn (Hifa). Chrysantemum og Helleborus på futskoene er begge fra: Lesley Stanfields 100 Flowers to knit & crochet

19 kommentarer:

  1. Hvor er det trælst at du mngler garn. Og især når du allerede har brugt meget tid på projektet. Håber du finder en løsning.

    Hvor er den sød - den lille sjælevarmer, og hårbånd. Og futterne ser også lækre ud.

    Jeg er faktisk heller ikke så vild med de pinde. Mine fortrukne er pindene fra drops - i stål og med fastmonteret vire. Jeg synes jeg døjer med at KnitPicks hele tiden går løst, og så sidder der masker i klemme.....

    SvarSlet
  2. Trist at du hadde for lite garn.
    Vis den på nettet og etterlys om noen sitter med tråd.
    Skjønn sjælevarmer. Så fint det var med de løse trådene på futterne.

    Jeg strikker med gammeldagse strikkepinner i metall. De varer evig, men har jo blitt fristet etter alt skrivet om strikkepinner og har kjøpt i bambus, plutselig en dag jeg strikket så hang strikketøyet seg opp og jeg trakk jo til. Puff, der satt jeg vantro med en ødelagt pinne. c,")

    SvarSlet
  3. For lidt garn ?? Det lyder ikke sjovt ;-)
    Sjaelevarmeren er fin, og jeg kan kun bekraefte dig i det du skriver om den. Jeg har efterhaanden et par stykker og der kommer sikkert flere til.

    Addiclick kender jeg ikke noget til. Jeg bruger Knitpro og har heldigvis ikke daarlige erfaringer.
    kh
    Angelika

    SvarSlet
  4. Flotte julegaver, de er heldige. Lurt med sjelevarmer over tunikaen, da er man jo varm og fin på samme tid.

    For lite garn er fryktelig kjedelig, håper du får tak i mer garn.

    SvarSlet
  5. ØV med garnmangel. Har du prøvet at efterlyse garn på f.eks. ravelry eller er det modent lagergarn?
    Men de færdige gaver er da rigtig fine.

    Du er ikke den første, der har problemer med KnitPro. Jeg har ikke investeret i et topnøglesæt fordi gevindet simpelthen er det svage led og aldrig vil blive lige så holdbart som en normal pind.

    SvarSlet
  6. Jeg er väldigt glad for de pinde jeg har i Addi Turbo, ikke mange men alligevel, resten er almindelig stål eller bambus. Bambus er jeg i övrigt heller ikke så glad for, da de knäkker mellem pind og wire, hvis arbejdet er for tungt.
    Jeg var inde på Harmony för ett år siden som julegave til mig selv, men fortröd efter at jeg hörte om de knäkkede pinde, og at de lösner. Därimod har jeg köbt Harmony strömpepinde i 2,5 mm, og de fungerer udemärket.
    Virkelig söd själevarmer og hårelastik til, og hvem vil ikke stikke födderne i disse futter?

    SvarSlet
  7. Lekker sjelevarmer og nydelige tøfler du har laget!

    SvarSlet
  8. Fantastisk hårbånd skulle jeg hilse fra Fine at sige -
    Det er bare super fint med sjælevarmere - både af de grunde du skriver men også fordi en hel trøje kan blive for varm at lege i - så ryger den af, og pige barnet holdes ikke varm i den yndige men tynde tunika.

    Jeg elsker mit knit-pro sæt - har ikke problemer som du baskriver, men nyder den "blødhed" jeg syntes ligepræsist disse træ pinde har når man holder på dem ( ved godt det lyder lidt skørt med blødhed og træ) - håber du kommer til at elske dine nye pinde og at de passer lige præsist til dig og din måde at strikke på

    SvarSlet
  9. Jeg er glad for mine knit-pro, både i træ og metal. Det er ofte metalpindene, der minder om addi, jeg bruger, netop fordi træpindene er lidt sarte i de tynde størrelser. Det er også lettere for mig at stramme metalpindene, da jeg ikke er så bange for at de knækker.
    Jeg kender ikke addi-klik ud over at jeg har set dem. Umiddelbart er jeg lidt skeptisk over for langtidsholdbarheden af fjedersystemet der nok både kan blive slidt og løst lige så vel som gevindet på knit-pro. Det andet forbehold jeg har haft er løst, der kan nu købes løsdele til supplering af sættet.
    I sidste ende er det nok som med så meget andet, smag og behag afgør valget.

    SvarSlet
  10. Sikke dejlige gaver du har produceret. Øv, med dine Knitpro pinde. Jeg har også kun gode erfaringer med dem, men er nu også glad for Addi turbo og Lace pindene.

    SvarSlet
  11. Det er ærgerligt med det garn. Jeg har også noget liggende købt i PogP i Vejgaard med et mønster til men det viser sig at opskriften har en strikkefasthed og det garn de har sat det sammen med en helt anden så der skal regnes og regeres for at få det til at passe og det er jo ikke derfor man køber kits

    SvarSlet
  12. Det er fine julegaver du har strikket, det har jeg slet ikke haft tid til. Jeg sværger også til mine almindelige Addi, både lace og turbo, det er de bedste pinde, og de knækker ikke. Måske engang investerer jeg i et sæt, men vil hellere have dem faste, selvom det er smart det andet.

    SvarSlet
  13. Hvor er den sød den lille sjælevarmer og så med hårpynt til ;-) Den bog er bare super god til mange ting.

    Håber du finder en at bytte dit garn med !

    Mine pinde går også løs heletiden, så jeg glæder mig til at høre om dine nye.

    SvarSlet
  14. Tak for en yderst spændende blog om strik og garn - jeg har siddet her over morgen kaffen og læst næsten et år tilbage og nydt de smukke billeder og guldkorn du deler ud af for en strikke begynder med sin første trøje på pindende. Jeg vil bestemt kigge ind igen for glæden ved stik smitter af og når jeg føler vejen er lang og tung og maskerne går langsomt så er det rart med en læse pause.

    Mange tak

    SvarSlet
  15. Det er en ualmindelig yndig lille sjælevarmer du har lavet! Og du har helt ret i, at sådan én er fin til en kjole eller tunika, der gerne må "ses". Jeg har også lavet to til to piger på 6 år.
    Futterne er også fine!
    Men det er da rigtig surt med de strikkepinde. Jeg har foreløbig knækket 2 i spidsen, og da så de også ud i forretningen, som om jeg havde brugt vold, men de kan måske ikke holde. Det er bare ærgerligt.

    SvarSlet
  16. Tak for jeres søde kommentarer :-)

    Kære Laura, det glæder mig usigeligt at kunne inspirere en begynder - hold ud - det lønner sig, selvom det kan tage sin tid :-)

    SvarSlet
  17. Skal sei du har laga masse flott, skjønn bolero og gøy hårstrikk!! Tøflane var fine dei og:))

    SvarSlet
  18. Du har HELT ret med kjoler og tunikaer her om vinteren! Vi har også god glæde af sjælevarmer..
    Den er rigtig sød, den du har strikket.. Smart med matchende hårelastik!! Den tror jeg skal kopieres...
    Øv, med dine pinde, håber du bliver glad for de nye... Her har jeg kun haft et uheld med en dobbelt hæklenål, der knækkede.. og det var også uden vold!

    SvarSlet
  19. Flott ble den. Kjedelig med for lite garn. God helg

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.