16. marts 2012

Det hvide sæt

.... til Lillefrø er langt om længe blevet fotograferet. Det består af den sødeste lille ballonbuks og en cardigan - suppleret med et par små booties og djævlehuen i dens mest simple form, altsammen i ren bomuld.


Sys Fredens Fandango ligger ikke langt fra Akupunkturakademiet, så jeg brugte en middagspause på at købe knapper. Jeg har set de små glade bier placeret på mange fine strikting rundt omkring i blogland og synes de passer perfekt til det hvide sæt. Hjerteknapperne på Champagnebrus nedenfor er også fra Fandango.


Den lille cardigan er strikket ud i et, så det er bestemt ikke fordi, der var meget at montere - bare en enkelt lille syning under armene. Og så naturligvis knapperne.
Jeg har lavet et par ændringer i forhold til opskriften - jeg har f.eks lavet rullekanter både i ærmer og ben i stedet for ombukningskant - jeg synes det ser sådan dejligt afslappet ud og det er nemt at forestille sig små buttede hænder og fødder stikke frem :-) Jeg har kun lavet forkant på cardiganen langs med snoningerne i stedet for hele vejen ned. Ændringer jeg er rigtigt tilfreds med.


Sættet har været en fornøjelse at lave - det er så dejligt at strikke samtidig med jeg gør mig tanker om, hvad det er for en lille personlighed, der skal til at gøre sin entre i familien :-)

Kønnet får jeg jo først at hvide, når min svigerdatter har født og derfor har farmor også besluttet at gå i lettere strikkestrejke ;-) Det betyder, at jeg kun strikker ganske få ting inden fødslen og så sætter turbo på pindene, når Lillefrø er født. Farver er vigtige for mig og selv er jeg meget rummelig og tolerant i forhold til såkaldte "pige-" og "drengefarver" - men ifølge min søn ALT for rummelig ;-) Så jeg venter ganske enkelt :-)


Djævlehuen er ren terapistrik i ren ret, men det var da lige før jeg havde problemer med at få den samlet - det er længe siden, jeg sidst har strikket sådan en  ;-)


De små booties har jeg set flere gange hos Irene og det er bare den absolut mest nuttede model. De er strikket ud i et på rundpind og opskriften er let at følge og ganske gratis

Nåh ja, og så er der jo også lige Champagnebrus strikket i 2 nøgler økologisk Alba, jeg fik af Irene, da vi var til strik-in sidste gang. Farven er samme farve som den vandis, der hedder Champagnebrus ;-) hvilket ikke helt fremgår af billedet. Her er den blevet lidt blegere og knap så stærk som den er i virkeligheden. Mon ikke Lillefrø vil vække opsigt på stranden? ;-)


Fiberfestival blev der desværre ikke noget af for mit vedkommende i år, for jeg var nødt til at arbejde. Jeg er utrolig glad for at være blevet selvstændig, men det indebærer også, at jeg taber indtægt, når jeg er syg - 2 fuldt bookede uger, blev aflyst p.gr.a. influenzaen, så der var noget at indhente - der måtte prioriteres. Heldigvis er jeg langt om længe ved at føle en smule overskud igen og så sætter jeg min lid til at Fiberfestivallen i Ry bliver gentaget næste år! Messe i Middelfart? Nej, heller ikke, men det nytter ikke at klynke, jeg har selv valgt, hvad jeg vil og må bare holde ud de næste par år til akupunkturstudierne er færdige og så være glad for, at jeg trods alt får strikket et par pinde en gang imellem :-) Men et enkelt lille piv, skal alligevel lyde her - sig det ikke til nogen ;-)

Det er som om, der er ved at danne sig et mønster i forhold til frekvensen af mine besøg i blogland. Langt over 1000 indlæg venter - så hav tålmodighed. Ha´ en god aften derude :-)

I skal da også lige se de fine hjerteknapper.


Faktaboks
Design: Ingjerd Thorkildsen for Sandnes, model 6 og 7, Temahæfte 24
Garn: Cotton nr. 8 fra Hjertegarn, 100% bomuld
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 247 g
Farve: Hvid
Købt hos: P&P, Vejgård
Pinde: 2,5
Str.0-3 mdr
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg vil strikke sættet i en større udgave i en eller anden lækker uldkvalitet - når jeg ved om, det bliver en pige eller dreng ;-)
Løbelængde: 100g = 330 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): inkl. Alba 1135 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 3641
Anvendt garn i år: 1054 g

Champagnebrus er fra Sandness hæfte 0805, Tema 4, designet af Britt F. Ørstavik. Strikket i 2 nøgler Alba fra BC-garn + et par rester i hvid og turkis. Temaet hedder Tema i retriller, men jeg har valgt at kombinere med glatstrik. De små støvler er designet af Rachel Søgaard og jeg har downloadet mønsteret gratis fra Filcolanas hjemmeside.

29 kommentarer:

  1. Skal vi have tålmodighed? Det kan du sagtens sige, for det er slet ikke nemt.
    Men dejligt, at du lige fik rum til at være på, og hvor er det nogle søde babysæt.
    Det hvide er meget smukt, og vil jo klæde en hvilken som helst lille ny. Ja det er det stribede jo også, men en helt anden stil. Det bliver fedt at være baby i nærheden af dig, er jeg overbevist om.
    Skulle der være flere indlæg på vej fra dig, sådan som du vist antyder, så vil de blive læst med glæde og interesse.
    Mange hilsner her fra Præstø: Kirsten

    SvarSlet
  2. Det er godt nok nogen søde sæt du har fået strikket til den lille.
    Skønne farver, men jeg vild med det hvide sæt.

    SvarSlet
  3. Jeg var begyndt at savne dine indlæg så hvor var det dejligt, at komme hjem fra Middelfart og se du havde lavet noget smukt tøj til Lille-frøen. Jeg kan lide alt i indlægget.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Champagnebrus, det er vel nok fyldt med mange glade minder fra barndommen. Farvesammensaetningen med det blaa og det hvide gav mig super godt humoer.
    Lille-froe, soedt vente-tids-navn. Meeen af en "strikkefrustreret farmor" at vaere synes jeg nok du flot klarer at omgaa soennens advarsler. tihi. Saadan er det med os yarn-o-holics hihi, vi kan ikke naere os.
    Det hvide saet er yndigt. Knapperne saetter et lille fraekt praeg som ikke er til at staa for.
    Og piv piv, du maa pive lige saa meget du vil. Vi lytter trofast.
    Kram herfra

    SvarSlet
  5. Så fint, så fint. Jeg kan slet ikke forestille mig andet end at der vil blive strikket MASSER af lækkert strik når først baby er kommet. Men helt hvidt er nu også bare så fint til de helt små.

    SvarSlet
  6. Fine sæt, lille-frøen er godt nok heldig at have dig som farmor. Et andet trick til farmor strikkeabstinenser - vælg knapper efter lillefrøen er kommet til verden.

    SvarSlet
  7. Igen lækkert strik fra dine pinde - noget bette noget.
    Dejligt at høre at der er så meget gang i din klinik at du har travlt, det må skrives på positivsiden - vi andre tager så bare de små dryp der drypper af til os.

    SvarSlet
  8. Hvor er det dog nogle fine sæt du har fået lavet!
    Og knapperne er da lige prikke over i'et :-)
    Jeg er sikker på at når Lillefrø er kommet til verden, så sætter du turboen igang og får produceret det ene fine sæt efter det andet!

    P.S. Jeg er begyndt at arbejde i butikken om onsdagen, så hvis du får tid en dag, kan du jo kigge forbi :-)

    SvarSlet
  9. Ihh altså ihh .......hvor er det dog yndigt og så lækkert med rullekanter.

    Det ville selvfølgelig være rart at kunne strikke i drenge eller pige farver.....men hvid går man nu aldrig fejl af.

    Hvor må du glæde dig til det lille myr......

    Kh Jane

    SvarSlet
  10. Super heldige baby:-) Dejligt du lige er her:-)

    SvarSlet
  11. Åhh, hvor er det skønne ting, du har strikket. Glæd dig, det er bare SÅ stort

    SvarSlet
  12. Det er da de kæreste ting, du har fået strikket. Lillefrø bliver noget så velklædt:)

    SvarSlet
  13. Åh, hvor vil jeg glæde mig til at strikke babyting, det er livsbekræftende, men mormor må pænt vente til tiden kommer.....
    Det er spændende ting, du har lavet og smukt forarbejdet som sædvanligt.
    Jo, Fiberfesten var en succes endnu større end sidste år, og din "henvisning" var rigtig god. Tine er dygtig til det engelske.
    Men mon ikke der i fremtiden bliver tid til at være med, hvis vi fortsætter.

    SvarSlet
  14. Hvor er de kære de små sæt :-) de små knapper passer bare lige til. Jeg nyder og griber hver en chance jeg får til at strikke til de små pus.

    SvarSlet
  15. Åh - Lene - hvor er det altså bare nogle fine sæt. De hvide er da ikke til at stå for, og det andet er skønt i en rigtig forårsgrøn :-)

    Kom en hurtig tur til Ry, men Middelfart dropper jeg. Har også fået forøget garnlageret de sidste par uger. Så nu er det slut med at pudse glorien.....

    SvarSlet
  16. PS: Satser på Saltum hos dig !!??

    SvarSlet
  17. hej Lene
    Akupunkturakademiet ? laver du akupunktur ? øre ? så må vi vist lige have en aftale. Jeg er på kig efter en der kan det ...
    OG der er snart blogtræf i Aalborg. Se link på min side.
    MEN det, jeg egentlig ville skrive var, at det er nogle rigtig søde ting du har lavet til lille frø. Rigtig, rigtig søde endda.
    Har du set alt børnetøjet i det nye Kreativ Strik ?
    der vil du også kunne blive fristet, tror jeg.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  18. To meget fine sæt! Jeg er vild med de hvide bukser:-) Jeg bli`r da vist også nødt til at lave sådan et grønt strandsæt:-) Og du har ret - farven er præcis som i champagnebrus-isen, som jeg har spist mange af:-)

    SvarSlet
  19. Å, så søte små ting du har strikket!
    jeg elsker jo farger, så jeg fallt pladask for det fargerike settet.
    Og til mine kunder som skal strikke babytøy nå, anbefaler jeg lysegult, siden det snart er Påske. Det er en smukk farge til både gutt og jente.
    Dessuten er gult en farge man må bruke mer av, det er jo SOLSKINN!!!
    Ha en deilig weekend!

    SvarSlet
  20. Hvor er det nogle super skønne sæt. Heldige Lille-frø.

    SvarSlet
  21. Lillefrø bliver så smukt og blødt klædt på!!!

    He, he, bliv du nu bare ved med at være rummelig hvad farver angår.....

    Men ellers god plan at vente med at gå helt amok i strik til frøen er kommet til verdenen - hvis du da så får tid til at strikke for al den baby-nydning!!!

    SvarSlet
  22. Pige eller dreng, det er noget sødt tøj, der venter den lille fra Farmors hånd!

    SvarSlet
  23. Det er nogle skønne sæt du har fået strikket. Glæd dig. Jeg er selv farmor til 2 skønne drenge på 1/2 år og 3 år. Det er helt fantastisk. Dejligt når svigerdatter syntes om de hjemmelavede ting.

    SvarSlet
  24. Bedårende babytøj, som man sagtens kan forestille sig en lille nuttet strikkeheks/trold inden i.
    Ærgeligt med den manglende indtægt, det virker ikke helt retfærdigt, at man som selvstændig mister sin indtægt under sygdom, for selvstændige betaler jo også skat til fælleskassen. Dejligt at høre, at du har det bedre.
    Jeg kom heller ikke til messe denne gang pga. sygdom. Vi må have det til gode til en anden gang.

    SvarSlet
  25. Babysettene til lille Frø var bare helt nydelige. Skjønner godt likevel at det skal bli stas å strikke med flere farger når Lille Frø endelig melder sin ankomst.

    At tiden er en verdifull ressurs har jeg forstått for lenge siden, og er veldig bestemt på at jeg kun blogger for min egen del. I det øyeblikket det blir stress så må jeg kutte ut. Akkurat nå er jeg som du takknemlig for at jeg får noen timer innimellom "slagene" til kreativ utfoldelse. Det må bli bedre tider tenker jeg. vet bare ikke når for min egen del : :)

    SvarSlet
  26. Lillefrø bliver meget, meget velklædt! Hvor er de søde :-)

    SvarSlet
  27. Lene de er jo vildt søde de sæt du har strikket til den lille frø. Den bliver jo så fin !!! Håber snart at vi ses. Knus Helle

    SvarSlet
  28. Mon ikke lillefrøen bliver ganske velklædt... der er i hvert fald ingen tvivl om, at han/hun vil få det fineste hjemmestrik, der er til at opdrive.
    Godt, at du er ved at få det bedre, og jo, det er tilladt at pive en gang imellem, bare for at få lidt luft ;)

    SvarSlet
  29. Hej og tak for tippet til strikkeordbogen.

    Håber du er blevet farmor nu ;-) det er bare så dejligt med børnebørn, og skønt at strikke til dem.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.