24. april 2010

Studier i Pisa

En tung beslutning, der skulle tages, fik mig helt i knæ i denne uge, så der har ikke været det helt store overskud. Jeg er derfor dykket ned i noget velkendt på strikområdet. Jeg kan vel nærmest sige, at jeg har gjort studier udi Pisa, ikke byen, desværre, men vestene. De har tjent som terapi, selvom jeg heller ikke denne gang slap for at rode mig ud i et par ind- og udtagninger på den forkerte side af maskemarkørerne. De der har strikket Pisa ved, at den ikke skal undervurderes. To stk. er det blevet til og den ene ryger i gaveskabet som aprils bidrag til julegaveknitalong. Obs: Det er ikke vesten, der er skæv, men en fotograf i knæ!

Min vestemåned resulterede jo ikke i det helt store, så derfor har jeg længe villet lave nogle flere. Jeg er helt betaget af Pisa, der er usædvanligt velsiddende og anvendelig og så er den skøn at strikke, hvis man har styr på sine maskemarkører. Som den opmærksomme læser ved, har jeg tidligere strikket et eksemplar i lilla, men de to lilla er så forskellige, at der nærmest er tale om to forskellige farver. Næste vesteprojekt er en Cecilia-vest, endnu en fantastisk model fra Else Schjellerup.

Den lilla er strikket i 1 tråd tynd bomuldshør og med 1 tråd af det sidste lilla merino fra Fur.  Så er det blevet brugt til sidste stump :-)

Den turkise er også strikket i 1 tråd bomuldshør, medens den 2. tråd er mohair - en kombination, der giver en fnuglet vest, der næsten kun vejer halvdelen af den lilla. Det samme kan opnås med 1 tynd tråd alpaca.


Det er helt tydeligt at frk. Selvdisciplin er taget på ferie til de varme lande. Jeg sætter i gang med det ene nye projekt efter det andet og lader alle de igangværende ligge. Problemet er, at jeg ingen anelse har om, hvornår hun har tænkt sig at komme hjem igen, så vi lader det bare sejle frk. Skabertrang og jeg ;-) Måske har hun været fanget i en askesky, den gode frk. Selvdisciplin, men jeg kunne nu godt bruge hende til at få færdiggjort Ivy Leage ;-)



Måtte lige lave endnu en bestilling hos Lykke, fordi jeg brugte den første turkise sjalsnål til gave. En turkis blev genbestilt sammen med en hvid og så fik jeg den lille turkise sjalspind med ovenikøbet som gave. Tak for det, Lykke, de er så fine, så fine.

Sidste lørdag var jeg til arrangementet Strik i tiden og deltog i workshops med Christel Seyfarth og Annette Danielsen. Mit kamera havde jeg desværre glemt derhjemme, men jeg havde også bare så pokkers travlt med at følge med i det hele.

Jeg lærte ordentlig dobbeltstrik af Annette Danielsen og så lærte jeg om Christels herligt ukomplicerede og usnobbede tilgang til oprulning af de flerfarvede garnnøgler, man skal bruge til hendes værker. Rul 5 til 8 m, skift farve og bind en råbåndsknude og rul videre. Når du strikker, så strikkehæft enderne henover et par masker der hvor farverne skifter. Enklere og mere ukompliceret kan det ikke blive. Har man mere tid, kan man godt sidde og spytsplejse garnet, men jeg ved godt, hvilken metode jeg vælger. Og til skeptikerne, nej et råbåndsknob går ikke op, man har vel været spejder, i hvert fald i et par uger ;-)

Og nu vil jeg ud at løbe i skoven, der er så fuld af smukke anemoner i øjeblikket - rigtig god weekend :-)

Faktaboks
Design: Else Schjellerup for Designclub.dk: Pisa
Garn: Bomuldshør, 50 % bomuld, 50% hør - Mohair, 75% mohair, 25% Polyamid - Merino 100%
Garn fra lager: Ja
Anvendt: Lilla Pisa: 279 g - Turkis Pisa: 155 g
Farve: Lilla og turkis (har ikke farvenumre)
Købt hos: BC garn og merinoen hos Lisbeth Klode i Furø gårdbutik Klode
Pinde: Addi click, nr. 3,5
Str. S/M
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Ren terapi, hvis du husker maskemarkørerne
Løbelængde: Bomuldshør: 100 g 570 m, Merino: 100g 500 m, Mohair: 100 g 900 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): Lilla: 1492 m - Turkis: 1139
Forbrug i løbende m ialt i år: 15207 m
Anvendt garn i år: 3kg og 743 g

29 kommentarer:

  1. Se nu får du jo gjort mig lidt lun på Pisa, når du fremviser to så skønne og velsiddende eksemplarer. Jeg er ellers gået udenom den, fordi jeg tænkte at to ret og 2 vrang hele vejen igennem var for kedeligt:-)Men dine er virkelig flotte! God løbetur!

    SvarSlet
  2. Hvor er de blevet smukke!
    Dejlige farver og fine modeller.
    Godt at du er ved at få styr på maskemarkørerne :-)

    God tur i skoven, du har ret, det er meget smukt med alle anemonerne. Helle og jeg nød dem da vi gik i sidste uge.

    SvarSlet
  3. Hold da op 2 veste færdige. Og er er begge meget smukke i farverne. Jeg er også vild med det brochure. De er bare skønne.
    Merete

    SvarSlet
  4. Det er ikke greit når ens alter ego frk selvdisiplin reiser sin vei, men jeg liker å høre at frk skapertrang er der fremdeles:)
    Nydelig vest, og jeg ser av fellinger og modell at denne sitter godt, så jeg skjønner du er fornøyd med disse to.
    Nålene du kjøper er helt skjønne!
    Ha ei riktig god helg og masse klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  5. Ja så blev man jo fristet igen igen, hvor er de bare flotte og meget smukke farver.
    Rigtig god tur i skoven.

    SvarSlet
  6. Nej, Pisa skal man ikke kimse af...den er smuk og et godt stykke strikketøj :-)
    tror da også at jeg går over til de der spejderknuder :-)

    SvarSlet
  7. Ih. hvor er de flotte begge to.
    Jeg er også startet på en lilla Pisa, og har som du også måtte erfare, at man skal altså være opmærksom , når der skal tages ind og ud på modellen :-)

    SvarSlet
  8. De er bare rigtig flotte begge veste.

    SvarSlet
  9. Suuuperfede Pisa veste. Jeg har også et kit liggende klar - og det er højt på listen over kommende projekter. Skal bare liiige tage mig sammen til strikkeprøven....

    Jeg er sikker på at frøkenen sidder fast i en lufthavn et sted...og lad hende bare det lidt endnu. Nyd det, Lene!
    :-) Britt

    SvarSlet
  10. Uha, de ser lækkere ud begge veste. Livet byder på lidt af hvert, heldigvis med mellemrum. Så anemoner og sol for resten, tak.
    Ja, hvorfor gør tingene svære end nødvendigt, simpelt med spejderknuder.

    SvarSlet
  11. De er bare så skønne de to veste og meget forårsagtige. God løbetur

    SvarSlet
  12. Meget, meget skønne er de begge to, er vild med farverne. Får helt lyst til selv at strikke én, hmm

    SvarSlet
  13. Dine veste er bare flotte, jeg har set det før hos en veninde på sjælland. Den har en super pasform, altså hvis man nu ikke er alt for rund som jeg ;-) men med tiden kunne det jo være at jeg også skulle prøve at strikke den.

    God løbetur !

    De sjalsnåle er bare totalt skønne !

    SvarSlet
  14. Du gjør bare så forsegjort og fint arbeid. Vestene er nydelig. Det er lett å bli inspirert av det du gjør. :))

    SvarSlet
  15. Pisa´erne er meget smukke :-)Min er grå og jeg skal helt sikkert ha´ en mere.
    Jeg er igang med Seyfarths Nomadevest og kan bekæfte at knuderne holder ;-))
    Smukke sjalspinde iøvrigt :-) Jeg har købt to men kan først vise dem på bloggen når den, der skal foræres væk, er nået frem til den glade modtager :-)

    SvarSlet
  16. Håber din løbetur var god - vejret var i hvert fald perfekt til det (ved jeg af erfaring:-)) Jeg har strikket Pisa og trøjeversionen og kan kalrt genkende det mediative i 2 ret, 2 vrang - det er en af mine yndlings maskekombinationer (er det overhovedet et ord).
    De to eksemplarer du har kreeret er lige i øjet!

    SvarSlet
  17. Hvor er de smukke, de veste. Især den lilla er jeg lun på.
    Ja, de sjalsnåle er rigtig søde. Har også været der ;-)

    SvarSlet
  18. Håber, at det har givet luft, at beslutningen er taget. Strikketøj er fantastisk terapi og de Pisa veste er skønne.

    SvarSlet
  19. Meget flotte veste i skønne farver, de ser ud til at have en rigtig god pasform. Det er helt sikker et fremtidigt strikkeprojekt. Det må vente, da jeg har en del strikketøj på pindene.

    SvarSlet
  20. Jeg er lige visse andre (Irene) også solgt! Piza er da vist ved at være et must. Virkelig 2 skønne eksemplarer i lækkert garn, og så kan du jo lige det med tilbehøret!

    SvarSlet
  21. For noen flotte vester!!! Og for en passform. De skal stå på min handleliste når jeg tar turen til København til sommerferien, det er sikkert. Mulig jeg smutter en tur innom Århus også ;)
    Tror du ikke jeg glemte mitt strikketøy (en bolero) på jobben i går?!! Det endte opp med å begynne på et nytt prosjekt......ja, du vet selv hvordan det er!

    SvarSlet
  22. Dejligt at du får slappet af med strik og hvilet hovedet, og vestene er smukke.

    SvarSlet
  23. Dejlige veste. Det er da helt utroligt, hvad du kan få fra hånden:-)

    SvarSlet
  24. Nej, man skal ikke undervurdere Pisa, for det er ikke så ligetil at lave den, for det er lige med at huske hvilken indtagning man skal lave. Men flotte er begge dine, og glæd dig til Cecilia, den er bare dejlig.
    Og hvad ville livet være uden skabertrang...:o))

    SvarSlet
  25. Haaber Pisa'erne virkede som terapi. Strikresultatet er ihvertilfaelde forrygende. Og nogle laekre farver. Frk Selvdisciplin er en tur nede hos mig. Sender hende op til dig igen naar lilletrolds kjole er faerdig hihi.
    God skovtur. Saadan en skovbund daekket med anemoner kan jeg godt savne meget. Nyd det.

    SvarSlet
  26. Kjempefine begge to. Litt av en jobb. God helg videre til deg

    SvarSlet
  27. Uha, Pisa ligger også i skuffen af kommende projekter hos mig.

    Med dine fine eksempler i tankerne kunne det være jeg skulle lægge den øverst :-)

    SvarSlet
  28. Jeg er så helt klart til den lilla pisa nøj den er super super flot, det er den turkis også men men nu er lilla jo lige mig :0)

    SvarSlet
  29. Hej.
    Jeg er lige gået i gang med Pisavesten, har ikke strikket i mange år og fik den anbefalet i Ret og vrang i Fåborg......skulle ikke være så svær.
    Jeg ser du har strikket den, derfor spørger jeg "lidt dumt":
    Jeg undrer mig over at der i min opskrift under venstre forstykke og halv ryg, kun står 1 km, 8 m rib på de første m. Når der på det højre står 1 km, 16 m rib. På foto ser det ens ud i begge sider.....ved du hvorfor mon?
    Hvordan bruger du markeringstråde? Jeg bliver rimelig forvirret, når systemet ændres og jeg ikke har overblikket, ex. når der så er 3 vr m eller 4 vm, i en rib af 2r,2 vr.
    Jeg håber ikke jeg forstyrrer med disse spørgsmål, har ikke været på bloggen før.
    VH Helle Rasmussen

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.