3. april 2009

Cherry Leaf Shoulder Shawl

... Nu hvor lammekøllen og tilbehør simrer, kan jeg vist godt nå at præsentere mit silkesjal. Min yngste søn blev 17 år i går og han skal fejres med manér i aften, så der hersker travlhed, men ikke stress her i huset. Vi glæder os bare til gæster og god mad :-)

Cherry Leaf Shoulder Shawl er fra bogen Victorian Lace Today. Det er en af de bedste og smukkeste strikkebøger overhovedet set fra min vinkel og jeg har endelig selv fået den i hus ellers har jeg lånt den et hav af gange på biblioteket. Nu har jeg besluttet, at der ikke skal være et eneste uprøvet lace-mønster - jeg vil afprøve dem allesammen - og dermed har jeg sat den næste strikke-udfordring for mig selv. Den skal køre sideløbende med mine flerfarvede Jean Moss projekter.




Cherry Leaf hører til de lace mønstre, der er lette at lære, så det sidder hurtigt i fingrene. Den største udfordring består i at strikke kanten på tilsidst, men hvis man ikke har prøvet det før, er der en udførlig beskrivelse med tegninger af "knitted-on border" i bogens teknikafsnit. Sjalet er strikket i ren silke og det ville være forkert at sige, at det er en fornøjelse at strikke i tynd, blank, hård silke. Fornøjelsen ligger i det færdige resultat, for der er næsten ikke noget bedre end et silkesjal eller tørklæde. Dog er dette strikket på store pinde (5) for at få et rigtigt spindelvævstyndt sjal, så det gik faktisk ret hurtigt.




Silkegarnet er rester fra min røde silkekjole og der er stadig nok til et mindre tørklæde - jeg har det jo med at købe rigeligt garn indimellem :-)



Måske ikke helt begavet at vise det op mod min røde kjole, men jeg var ikke lige i humør til at skifte tøj. Det er et lille sjal, rigtig godt til at have over en sommerkjole. Det skal være en gave til en god veninde.



Og så tilbage til lammekøllen!

FaktaBoks
Design: Shouldershawl in cherry leaf pattern - Jane Sowerbys genfortolkning af viktoriansk mønster. Fra Victorian Lace Today
Garn: 100% Morbærsilke (Nm12/2), anvendt 84 g
Farve: H19
Købt hos: BC garn Kolding
Pinde: 5
Ny teknik: Knitted-on border
Opsparingsstatus: (Regel: 2,5 point for hver 50 g anvendt lagergarn. 100 point udløser præmie)
Allerede opsparet: 71,25 point + 4,2 = 75,45

18 kommentarer:

Merete sagde ...

Hej Lene
Hvor er dit silke sjal dog smukt. Farven er bar flot og det samme med mønsteret. Jeg har også den bog, sikke nogen skønne billeder der er i den
Merete

Anne sagde ...

Det er godt nok flot :-)

Aiii hvor pudsigt...bekræftelses ordet er "shawl"

Samtal från min trädgård sagde ...

Det er vel nok flot, siger en dedikeret sjals-elsker! Og så elsker jeg jo stärke farver, så det kan ikke blive bedre. Jeg tror, at hun bliver glad for det.

Mariann sagde ...

Jamen for f..... da, hvor du bare kan !
Det er super flot, og jeg sidder her og er lidt misundelig :-)

God weekend !

snakkemunn sagde ...

Det er bare helt nydelig. Jeg synes du strikker så mye fint. Det er så utpreget fint alt sammen.
Gratulerer med sønnen. Det er fint at han blir feiret. :-)

Helle : sagde ...

Hej Lene

Jeg har lige selv købt den bog, og jeg savler næsten helt over alt det som er i den. Hvor er det smukt det sjal som du har strikket.

Lea Poulsen sagde ...

Lige min ynglings farve. Så smukt.

Puttenings sagde ...

Sikke et smukt sjal, det skal nok skabe glæde hos modtageren. :o) Rigtig god fornøjelse med "Køllen", jeg har selv fornøjelsen af at tilberede og indtage selv samme i aften.

Karin Grøn sagde ...

Hej Lene- Det er bare nogle flotte ting du har fået lavet på det sidste. Desværre skal man nok have din skikkelse for at kunne bruge en strikket kjole, men den klæder så også dig helt fantastisk flot.
God fornøjelse med fødselsdagen og tillykke med sønnike

bsjoeholm sagde ...

Meget, meget smukt!! Jeg har længe drømt om at strikke i det smukke silke-garn - det er da et smukt sommersjal det skal være...
Imponerende fart du har på, i øvrigt!
:-) Britt

Strikkeheksen sagde ...

Tusind tak, Merete, den bog er simpelthen en ren guldgrube :-)
Tak Anne, sikke fint billede, du har fået på, jeg var lige ved at tro, du var ny blogger ;-)
Mange tak, SFMT - hvis du elsker stærke farver så prøv at kikke på morbær-silkegarnerne på garn.dk :-)
Tak, Mariann, god weekend til dig også :-)
Tak Snakkemunn, det er meget venligt af dig :-)
Tak Helle, jeg er sikker på, du nok skal blive glad for bogen :-)
Tusind tak Lea og velkommen til min blog:-)
Tak, Puttenings. Håber lammekøllen smagte, vores var perfekt :-)
Mange, mange tak for de pæne ord, Karin :-)
Tusind tak, Britt. Med alle de fantastiske farver silkegarnet fåes i, er der rigtig mange muligheder for smukke sjaler og tørklæder - og resultatet er altså pragtfuldt :-)

Irene sagde ...

Til lykke med sønnen!
Endnu et fantastisk smukt sjal fra din hånd. Det kan modtageren da ikke andet end blive glad for.

Strikkeheksen sagde ...

Tusind tak, Irene, sjovt at vi lige kommenterede på samme tid ;-)

Jette sagde ...

Virkeligt smukt sjal, så fint og tyndt. Flot gave....

Liv sagde ...

Så utrolig mye fint du lager! Jeg er også glad i å strikke, men klarer ikke alltid å få tiden til å strekke til. Denne bloggen vil jeg gjerne fortsette å følge med på!

Mvh Liv

Tine sagde ...

Hvor er det bare blevet super flot.

Jeg har jo "gramset" det , og det er bare så fint og blødt at røre ved :-)

Og tillykke med sønnen :-)

Strikkeheksen sagde ...

Tusind tak skal du ha´ Jette. 84 g sjal er ikke meget ;-)
Velkommen til Liv og tak for din søde kommentar :-)
Tak Tine - og ja det er jo en stor ære at ha´ rørt ved det IRL ;-)

Anonym sagde ...

I think this is among the so much important information for
me. And i'm glad studying your article. But wanna statement on few basic things, The site style is ideal, the articles is actually nice : D. Good job, cheers

My website: free instagram followers