8. april 2012

Giver du en tudekiks?

Ja, for jeg trænger ;-)

Min Skovtur er færdig og jeg kan remse den ene elendighed op efter den anden. Hvis du er i gang med at øve positiv tænkning, så vil jeg kraftigt fraråde dig at læse dette indlæg - det emmer af negative vibrationer.

Først skete denne katastrofe i vaskemaskinen.


Hvorfor skete den? Medens jeg strikkede registrerede jeg brud på garnet. I ved, de steder, hvor der er bundet knuder fra producentens side. Normalt bryder jeg garnet med det samme og sætter det til igen, så jeg senere kan lave en ordentlig hæftning, men denne gang lagde jeg strikketøjet fra mig i et par dage og glemte alt om, at der havde været en knude. Den ku´ ikke holde i vask :-(

Jeg valgte at strikke Skovtur i ren merceriseret bomuld - Mandarin Classic fra Sandness. Efter én gang i vaskemaskinen mistede garnet al den elasticitet, det måtte have haft forinden, hvilket har resulteret i en hård, totalt slasket og uelastisk Skovtur, der ydermere er blevet lidt til den store side, fordi der ikke længere er hold på ribben. ØV, ØV og atter ØV!


Og nu vil der måske være nogle derude, der tænker - jamen bomuldsgarn - bliver det ikke altid sådan lidt hårdt og uelastisk efter vask?

Og NEJ, det gør det ikke. Jeg har strikket i rigtig mange kvaliteter gennem årene og der er mange, jeg kan fremhæve, men i dette indlæg vil jeg specielt nævne det spanske garnfirma Katias garner, se bl.a. eksempler her og her. De færdige produkter er bløde og elastiske efter vask på vask på vask. Min hvide Anais er strikket i Katia Nilo, et garn, der snor sig noget medens man strikker, men giver et fantastisk lækkert færdigt produkt. Jeg ville ha´strikket Skovtur i Nilo, men fandt ud af, at jeg kun havde 4 nøgler tilbage. Desværre er det vistnok en udgået kvalitet, jeg kan i hvert fald ikke længere finde den i Katias sortiment, hvis nogen derude skulle ligge inde med 10 - 20 nøgler Katia Nilo i hvid, så vil jeg gerne købe dem fluks :-)
Desværre er der heller ikke ret mange garnforhandlere i Danmark, der fører Katias ensfarvede kvaliteter med undtagelse af  kvaliteten Eco Cotton, som jeg i skrivende stund ikke selv har prøvet - til gengæld er det nemt at få fat i de smukke flerfarvede garner.


Da det ikke skal ende med, at jeg bliver kvalt i tudekiks er jeg begyndt at strikke en ny Skovtur i lilla Havblik, som jeg købte på Fanø - det er første gang, jeg strikker i Havblik, så jeg håber ved alle guder, at kvaliteten holder!! Hvis du ved noget negativt om Havblik, så stop mig!

Men jeg vil ha´ en ny hvid Skovtur - og det skal være ren bomuld, her til sommer. Hvid er faktisk en af mine store yndlingsfarver, selvom den ikke har optrådt så ofte på bloggen. Hvis du kan anbefale en god merceriseret bomuldskvalitet, der arter sig ordentligt efter vask eller har nogle nøgler Katia Nilo til salg, så bare kom frem :-)

Og så må jeg rundt for at se, om der er andre, der har noget at tude over :-)

PS: Jeg syntes Skovtur er et skønt, meditativt og enkelt strikketøj! Opskriften er perfekt :-)

Faktaboks

Design: Annette Danielsen: Skovtur fra Strik en stund
Garn: Mandarin Classic fra Sandness, 100% merceriseret bomuld
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 500 g
Farve: Hvid
Købt hos: Bettekun
Pinde: 3,5
Str.Medium
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Det er et skønt strikketøj og jeg har strikket det meste i toget til og fra Århus. Det er en superlækker grundmodel, som man kan lave utallige variationer over. På den lilla, jeg lige er begyndt på eksperimenterer jeg med kanterne. Mere om det senere.
Mandarin Classic er ikke en kvalitet, jeg vil købe igen.
Løbelængde: 100g = 220 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 1100 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 5355 m
Anvendt garn i år: 2 kg og 461 g

40 kommentarer:

Mariannel sagde ...

Kan da godt forstå du har brug for tudekiks - hold da op hvor du har været uheldig.
Desværre kan jeg ikke hjælpe med noget garn :( men jeg kan sige at det er beundringsværdigt at du har mod på at strikke en mere ;0)
Har selv haft kik på Skovtur - men mon ikke det ikke blir i Mandarin ;0))

Fortsat god påske og strikkelyst

Gitte sagde ...

Her kommer en tudekiks,og et ØV OGSÅ,kunne en lille tur i tørretumbler hjølpe,ellers ville det være en god idè at kontakte producent,måske har der været en fejl i et parti garn.Bedre held med nr to,hatten af for at du "gider",sejt gået

Tovepia sagde ...

Tudekiks..aldri hørt ordet før:)...men du så iriterende med det hullet, men du finner sikkert noe du kan sy på eller lignende, for kjolen så virkelig lekker ut.
Her er det snøen som irriterer mest, det har lavet ned hele påska, men de lover varme grader til uka;)
Nyt siste rest av påsken, klem fra meg;)

Uldbegavet sagde ...

Nej hvor er det altså ærgeligt, sådan et stort arbejde, og så er garnkvaliteten så træls. Det garn skal jeg helt sikkert aldrig have noget af. Jeg håber du finder en anden og bedre kvalitet til dit projekt.
Hvis du alligevel ikke har noget at tabe, ville det måske være værd at overveje en omgang i en tørretumbler, måske det kunne øge blødheden og krympe størrelsen.

Selv har jeg lige trævlet en halv miss beezy op, fordi strikkefastheden var helt i skoven. En måneds arbejde spildt. Havde ellers tjekket det, men åbenbart ikke godt nok.
Jeg håber du får en god påske med strikketid til din nye skovtur.

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Jeg hader mandarin af et godt og ærligt hjerte, så du får alle de tudekiks du ønsker herfra. Jeg har fået sådan et hadefuldt forhold til ren bomuld, så jeg læser med her, for måske skal det alligevel have en ny chance, altså i noget ORDENTLIGT bomuldsgarn.

Lis sagde ...

Jeg kan ikke hjælpe dig, for jeg er ikke den store bruger af bomuld til mig selv, det har mest været til børnene og da har jeg købt det anbefalede i bøgerne (sådan lidt mega slavisk, ja ja... ).

Den skovtur ser ellers ud til at være en suveræn sommerkjole, så jeg kan godt forstå du vil have garn anbefalinger til en ny model.

Din Noro-bluse er altså bare suveræn lækker at se på.

Kh. Lis

Pernille sagde ...

Åh nej!
Men du har ret, bomuld kan være lækkert og blødt og holde til vask igen og igen.
Den sidste kjole jeg strikkede i ren bomuld, købte jeg garn til i den lokale Superbedst... Det var billigt, og jeg synes det holder. Nogen gange kan man være heldig.

nynne sagde ...

Her kommer en hel pakke tudekiks fra mig - det er da for bittert. Jeg gider ikke strikke i bomuld af helt den grund du her beskriver - men mener at kunne huske at jeg også har haft uheldige oplevelser med Madarin - da jeg strikkede babytøj. Tilgængæld købte jeg engang noget meget billigt bomuldsgarn i Grønhøjs butik i Århus ( garnlageret) og det forblev blødt. Syntes også at Bamgus/bomuld holder sig ok.
Håber du har mere held med den næste.

GrenDesign sagde ...

Jeg synes også du skal have en hel pakke - af de med chokolade!!
Det er bare for surt! Skod-garn! Mener at huske at jeg har prøvet mandarin petit engang, det blev også stivere med tiden. Jeg har desværre ikke så mange erfaringer med bomuld, der holder sig blødt. Er ikke sååå begejstret for at strikke i det....
Skal det være ren bomuld? Nogle bomuld/acryl blandinger holder sig flot og er ikke så plastikagtige, som man kunne frygte (bare rolig - jeg er også naturfiberfundamentalist) - jeg kunne bare konstatere med mine børns skoletrøjer at HP Kick ikke er så tosset endda....
Eller hvad med Rasmillas yndlingsgarn holdt dobbelt?
Pøj pøj - noget siger mig at du nok skal få din hvide kjole :-)

Lena sagde ...

For f.... da hvor er det ærgeligt - du får fluks en hel pakke tudekiks. Jeg føler virkelig med dig - der er ikke noget værre end at se sit arbejde smulre væk. Godt du allerede er oppe på hesten igen - jeg håber den lilla version bliver bedre.

Lydert sagde ...

Hvor er det surt. Jeg har aldrig selv strikket i Mandarin Classic, men nu kommer jeg da heller aldrig til det.
Jeg håber, du finder noget lækkert garntil den næste kjole

Kort og Søm sagde ...

Hei :O)
Ja, jeg sier meg enig med alle de andre...utrolig ergelig etter all den jobben!!

Men kjolen var veldig fin da!

Ha en fin ny uke,
klem Fredrikke

Berit sagde ...

Knuder i garn burde være forbudt!

Strikker lige nu på konfirmationssjal til Mai i Hvidt Bomulin fra Isager og er stødt på 1 knude. Dødirriterende!

Pøj, pøj med nr. 2!

Birgitte Graversen sagde ...

For f..... da, hvor ærgerligt.
Jeg tror, jeg ville prøve noget uld/bomuld. Rasmillas Yndlingsgarn????
Pøj, pøj med den næste.

Anonym sagde ...

Dødærgerligt med det hul - for kjolen ser altså total lækker ud!!! Jeg bliver selv eddikesur over knuder på garn, som man ellers har betalt i dyre domme for. Det er ikke i orden! Jeg har strikket meget i Mandarin Petit, som jeg er temmelig begejstret for, både mht til form- og farvestabilitet. Classic udgaven er jeg bestemt heller ikke vild med. Mvh Helle

Strikkeglæde sagde ...

Åh ja, det kan du tro jeg gør for det er da til at tude over. Først knuderne dre er jeg da enig med alle, at det er træls. I mange år har jeg bare strikket videre, men er nu begyndt at pille dem op som dig. Men for at jeg ikke skal hæfte midt i på et forstykke "koster" det jo ekstra garn. Jo bedre og dyrere garn - jo mere urimeligt.

Den anden ting med garn som fuldstændigt forandrer sig - jeg synes det er så urimeligt. Man burde blive advaret - jeg har også prøvet det et par gange og bliver så træt af det, For nylig tænkte jeg at jeg ikke længere vil vaske mit arbejde når det er færdig.

Skovturen ser ellers dejlig ud i hvid bomuld - jeg kunne godt tænke mig at vide hvilken bomuldsgarn, der holder formen og blødheden, så kunne jeg godt tænke mig at lave en Skovtur i bomuld.

Merete sagde ...

Jeg kan da godt følge dig i det med at har brug for en tudekiks. Og du har da godt nok været uheldig for alle pengene.
Hvis jeg skal strikke med bomuld, så vælge jeg en type hvor der er lidt acryl i. Det holder og er blødt.

Madam Munch sagde ...

Det er simpelthen for ærgerligt! Men godt at du har mod på en ny udgave, for det er en smaddersød og anvendelig model. Måske skulle du strikke i Isager bomuld, den er også merceriseret og så tage en tynd alpaka 1 med.
Held og lykke med det videre projekt.

Gitte sagde ...

Kære Lene,
Jeg giver bestemt en tudekiks! Du kan bare sige hvornår, så sætter jeg gang i bageriet :-) (måske lidt hjembagt knækbrød :-)

Æv, æv, æv hvor ærgeligt, for idéen med en hvid skovtur er da genial!!!! Jeg kunne lige se dig i skoven henslængt på dit fine Green Gate vattæppe.... med en stor stråhat og den fine kjole.

Kan den slet ikke bruges /reddes ? Bortset fra hullet (basis for lidt hæklede sommerblomster) så ser den meget fin ud på billedet?

Lækker lækker, den blå sag du lige også har strikket!!!

Helen sagde ...

Jeg synes du skulle henvende dig til Sandness og vise dem resultatet.

Kirsten Amstrup sagde ...

Det var da en skrækkelig påskerapport, du giver der. Hvor er det hele ærgerligt. Først hullet - ja, det er simpelthen en virkelig god sikkerhedsforanstaltning altid at tage herredømmet over de knuder, der måtte findes i garnet og sørge for at få dem fæstet omhyggeligt. Hvor er det synd, du glemte det.
Men når garnet så heller ikke levede op til håb og forventninger, så skidt endda med knuden. Man kunne sige: godt de to problemer viste sig på et og samme strikketøj, så man ikke mistede to gode projekter.

Så til sagen: Hvor er den flot den hvide Skovtur. Jeg kan godt forstå, du vil have en mere. Den bliver perfekt på dig. - jeg har intet forslag til garn - strikker jo næsten aldrig i bomuld - så jeg ville bruge en bomuld/uld-blanding - det var måske også et garnforslag?

Det bliver spændende med den lilla - hvorfor vasker du ikke lige en strikkeprøve inden du laver en hel kjole?

Håber alligevel din påske har haft kvaliteter, og håber ikke du er blevet kvalt i tude-kiks.

marion sagde ...

jeg tænker også at en blandingsgarn ville være god, er jo normalt typen der løber langt væk fra akryl hader det som pesten men har prøvet at strikke en trøje i bommix fra hjertegarn og den blev så god også efter flere vask.
Har også hørt at blend fra hjertegarn skulle være rigtig god, har desværre ikke fået den prøvet selv endnu. Eller hvad med at prøve en blanding af hør og bomuld da har jeg selv haft rigtig gode resultater med lima fra hp gruppen står der på bandarolen utrolig lækker at strikke i og også lækker efter vask.
Du må for gud skyld ikke vælge muskat fra drops den er gyselig at strikke i og det færdige resultat bliver meget tungt og slasket eller hvad man skal kalde det.
God fornøjelse med det nye projekt og håber at du finder det helt rigtige garn til kjolen for den er godt nok sød... Minder meget om den første model jeg selv lavede da jeg startede på maskinstrik :-)

monaelisabeth sagde ...

Hej Lene
Nej hvor ærgerligt !
her er alt at vinde, og intet at tabe !
derfor ville jeg også kaste mig ud i tørretumbler-rådet - og måske også lade mig friste til at lade et ord falde hos Sandness garn.
I øvrigt - skal det være bomuld ?
(hvis ja, så har jeg også gode erfaringer med Bamboo.
Ellers skulle du kigge ind hos Frujensensunikum - hun har nogle gode garner. Jeg har lige bestilt noget morbærsilke og noget tweed til sommerstrik :o)
hilsen Mona

Sylvia sagde ...

Noe så ergelig, Lene!
Men det er også en av grunnene til at jeg ikke strikker med bomullsgarn. Jeg kan bare ikke like det.
Men vi selger et bomullsgarn fra rauma som heter Petunia (3.5 pinner) som jeg kan anbefale. Det har jeg hakket med, og vasket og det oppfører seg ordentlig!!!
Lykke til med den lilla skogturen.

Fru Kahr sagde ...

En enkelt kiks er vist ikke nok - snup du bare en hel pakke, for det er da den rene jammer:-(

Hvor er det dog ærgerligt, men den ser smuk ud i hvid. Men det hjælper jo ikke meget, når den er ubrugelig:-(

Helle : sagde ...

Øv altså Lene, ja der er skrevet det hele, så jeg vil da bare håbe at du finder det rette garn næste gang. Jeg håber at du vil fortælle når du finder et godt bomuldsgarn, for det kunne jeg også bruge. Håber du ellers har haft en skøn påske ! Håber vi ses hos Berit !

Knus Helle

Ulla sagde ...

Nøj hvor trælst - trøstechokolade er helt klart berettiget.

Jeg har brugt havblik til børnestrik og det holder fint, men slides ikke meget. Kan du ikke strikke et lille stykke babystrik eller lave inden strikkeprøve i havblik, som du voldvasker et par gange inden du vover dig ud i det?.
Tak for tippet med Katia.

De eneste bomuldgarner, som jeg er rigtig gode venner med er Regnbågen, Isagers GAMLE bomuldsgarn (Heinrichsen, ikke det nye) og så Rowan Calmer (mikrofiber).

amstrik sagde ...

hej
sikke noget møj. det er rigtig surt nårsådanne ting sker og at garnes så heller ikke holder form er ennu et øv.. kan ellers sige at den er utrolig smuk i hvid og vil da heppe på dig så du får strikket nr. 2 og 3 så vi kan se hvor dejlig du bliver i dette flotte stykke strik..
så i steden for en tudekiks sender jeg dig et posivitivt strikke ønske og vil så glæder mig til de kommer af pinde hos dig.

Lea sagde ...

Åh, Lene, jeg tilslutter mig det trøstende kor!!! Æv da for pokker!

Jeg kender ikke Havblik og har i det hele taget kun begrænset garn-kendskab, så intet brugbart herfra!

Jeg er selv igang med Vibe i Pima-bomuld fra strikkebogen.dk. Det er utroligt lækkert at strikke med og findes i skønne farver (og er ikke så mat i farven som meget andet bomuld) - og jeg har kun hørt godt om det; det skulle være superfint efter gentagne vaske, holde form og farve osv., men nu må jeg jo gøre mine egne erfaringer når altså en dag Vibe er klar til vask og brug :-)

Helle sagde ...

Turkis er en nydelig sommerfarge som jeg er sikker på at du kler veldig godt.

Men ai, så leit med kjolen din. Forstår det slik at du ikke sitter på en bitte liten rest med garn?
Jeg kan dessverre ikke hjelpe deg meg mer garn, men anbefale Muskat som en av mine bomullsfavoritter.

Mette G. sagde ...

Hvor ærgerligt, surt - den ser jo ellers antastisk flot ud i det hvide bomuldsgarn. Jeg har indtil flere ruller Tudekiks (hedder de faktisk) på lager, så sig til, hvis de stadig vil kunne trøste!

Clemme/Trine sagde ...

Der burde være en lov imod knuder i garn, der er købt til fuld pris, det er simpelthen for ringe. Hvor er det dog surt :(
Jeg er vildt imponeret over, at du bare kaster dig ud i at strikke én til, det havde min tålmodighed aldrig rakt til :)

Jette sagde ...

Så er det man godt må bruge rigtigt mange grimme ord, sådan noget møg osv.
Har lavet en cardigan i Havblik, den virker ok efter første gang vask, men jeg har ikke gået med den endnu, så ved ikke om bliver slasket, men den er blød og elastisk.
Held og lykke med den anden Skovtur.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

øv bøv buh, sikke noget møj. Jeg håber, din erstatning bliver bedre.

Lisbet sagde ...

Hej - Håber du vil hjælpe mig.
jeg har lånt bogen og er gået i gang med Skovtur, men jeg løber ind i problemer med Pind 1 (efter de 6 rækker med rib). Der står *8 vr -6 r - 1 ny vr - 2 vr - 1 ny vr - 6 r - 6 vr* gentag fra * til * 3 gange, men så kommer mit spørgsmål, hvis jeg gentager så får jeg da 14 vr ved siden af hinanden er det korrekt?? Jeg slutter jo med 6 vr og starter så med 8 vr. Det kan godt være det er mig der er dum, men jeg er altså i tvivl.
På forhånd tak

Fru Olsen sagde ...

Så kan vi knase i kor! Jeg har lige trævet en hel undersel op ti den hæklede og strikkede (lange) jakke jeg er i gang med. Men jeg kan da i det mindste genanvende garnet.

Jeg synes aldrig jeg har fundet noget bomuldsgarn jeg har været tilfreds med, når det gælder strik. Det er noget andet med hækling - der er sjældent problemer.

Jeg har lavet en bluse i Hjertegarns Blend. Det er godt nok en blanding mellem bomuld og syntet, men det mærkes ikke. Farven holder, elasticitetet holder og faconen holder vask efter vask.

Strikkeglæde sagde ...

Hej igen Lene - Din trælse situation ramte mig for jeg undrer mig over det med garn, som forandrer sig. Igår var jeg på besøg i en garnforretning i Ringkøbing og jeg spurgte til noget garn og om det ville forandre sig ved vask. Indehaveren forstod ikke mit spørgsmål, så jeg fortalte din historie.

Hun spurgte om du havde vasket ved 60 grader, det vidste jeg jo ikke. Hun sagde at noget bomuldsgarn, som kræver 60 grader ikke får skyllet sæben ud ved lavere temperaturer og så bliver hård.

Jeg ved ikke om du orker, at reparere og vaske igen, men det kunne jo være en god erfaring at få. Jeg vdiste det ikke - jeg troede at når der stod 60 grader, så var det en max.temperatur.

Annes Hjemmehygge sagde ...

Øv øv, den er ellers rigtig fin.
Jeg har også overvejet at strikke den.

Min tudekiks i dag har form af en optrevling af kanten på min Isolde, som var alt for vig. Nu må jeg redigere i opskriften, for ellers bliver det aldrig godt. Var ellers helt færdig med syning og alting!! Så nu er det forfra med kanten.

Op på hesten og videre :-)

Lin sagde ...

Det er vist det man kan kalde en skovtur der gik i vasken (sort humor, men jeg maa altsaa lige grine af mig selv).
En tudekiks????? Du skal faa en hel pakke samt en pakke kleenex med i koebet, en skulder samt et stort troestende krammi.
Mine 100% bomuldserfaringer er desvaerre endnu ikke ret store, saa for tiden suger jeg af jer andres erfaringer foer jer toer lukke ud af kloge kommentarer.
Jeg venter spaendt.

Mette Glerup sagde ...

Øv, øv, øv og øv!!! Det er jeg rigtig ked af at høre, Lene!!
Ha' en dejlig weekend - trods alt!