5. november 2008

Medens der skrives historie ude i verden

... halvt sidder, halvt ligger jeg her på min sofa og har lidt ondt af mig selv. Feber og snot hærger med en kraft, jeg ikke synes, jeg kan huske at have været udsat for før.

Heldigvis kom min mand hjem i går med en ladning bøger, jeg havde bestilt på biblioteket, deriblandt Debbie Stollers bog "The Happy Hooker". Jeg er ret begejstret for hendes bøger, hun skriver fantastisk underholdende og jeg synes hun har en herlig uhøjtidelig og humoristisk tilgang til det at strikke og hækle. Det er også hende med Stitch ´N Bitch: A Knitters Handbook (vistnok oversat til Kvinde med pinde) og Stitch ´N Bitch Nation. Hun skriver mest til begyndere, men kan også lære en gammel cirkushest som mig noget :-) F.eks er der et rigtig godt monteringsafsnit i hendes bog A Knitters Handbook. Da Sascha i et af sine indlæg fortalte at Debbie Stoller også havde lavet en hæklebog, bestilte jeg den fluks på biblioteket. Efter adskillige måneder (Aalborg bibliotekerne prioriterer ikke strik og hækling særlig højt) er det endelig blevet min tur og det var godt, for hvordan skulle jeg ellers have kunnet nå at lave denne fødseldagsgave?




Klik for større billede


En af mine bedste veninders datter fylder otte på lørdag og hun er en pige, der sætter pris på strikkede og hæklede gaver. Det var også hende, der fik kasketten og den har hun stort set haft på, siden hun fik den. Ifølge hendes mor er den blevet et rigtigt hit. Hun skal have denne lille taske, som i Debbie Stollers bog hedder "Bikini in a bag". Grundet årstiden, kalder jeg min "A Scarf in a bag" og håber lige på, jeg kan nå at lave et blødt Alpaca tørklæde til at putte i tasken. Nu må vi se, for det er noget nemmere at hækle end at strikke med "feberhænder".

Jeg har iøvrigt fået den store ære at lære hende at strikke, da hendes mor slet ikke strikker og det glæder jeg mig rigtig meget til. Ingen af mine sønner har udvist den store interesse :-)

Fakta: Design: Anna Kosturova - Bikini in a bag fra Stitch ´N bitch crochet "The happe hooker"
Garn: En rest Turté bomuldsgarn fra Garn.dk i lilla, samt et par rester uld i pink og lys grøn
Hæklenål: Nr 3. Garnet er beregnet til en tykkere nål, men tasken bliver dejligt fast med den mindre nål. MEGET hurtig at hækle, tog mig et par timer i går. Bunden består af fastmasker og resten er hæklet i stangmaster.

14 kommentarer:

  1. der er vist nogle bøger jeg skal have set nærmer på. Den taske du der har hæklet ville være den perfekte julegave til vores kussine på 7 år. Opskriften er selvfølgeig på engelsk? Et er at strikke på engelsk for mig - men hækle er bestemt noget andet - kan knapt på dansk.
    Rigtig god bedring - har/der der selv. Blev syg midt i sidste uge og hærges stadig sf ont i hals og ører. Truer dagligt med at "I
    morgen går jeg til læge#. Men har ikke været der endnu.

    SvarSlet
  2. Nej hvor er det altså en sød taske. Og en rigtig god idé at putte et eller andet i den.
    Ønsker dig rigtig god bedring ! Influenzaen hærger åbenbart her i blogland lige nu - Anne(Mandagspigen) er også syg.

    SvarSlet
  3. Super fin taske.
    Den bliver hun da glad for!

    GOdt at du kunne få sådan en bunke bøger til at trøste dig i influenza'ens vold!

    Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  4. Tak, skal I ha´ - det er ellers en ordentlig omgang :(

    Ja, Nynne, opskriften er på engelsk, jeg tror ikke denne bog er oversat, men jeg yder gerne førstehjælp, hvis du skulle få lyst til at gå i gang :-) - det handler sådan set bare lige om, at få styr på, hvad de forskellige typer masker hedder på engelsk, så kører det bare :-)Den er ikke spor vanskelig.

    SvarSlet
  5. Jey, endelig fik du den :D
    Og hvor er den blevet fin tasken, den må jeg prøve i nær fremtid.
    Har selv haft rigtigt meget succes med One-skien scarf, som er blevet givet i gave til mor, mors nabo og min bedste veninde og de alle 3 eeeeeelsker det.

    God bedring:)

    Hilsen "nu-må-den-skide-bedøvelse-godt-aftage-så-jeg-ka-spise-normalt-igen!" (var til tandlægen i dag)

    SvarSlet
  6. Tak, Sascha. Jeg ville også have hæklet "one skein scarf" til min venindes datter, men synes den baby-alpaca, jeg bruger er for tynd - så det må blive en gave til en anden :-)

    SvarSlet
  7. Tak for hilsnen på min blog. Det er så skønt at udvide horisonten. Og du er jo Nordjyde ligesom mig :-) Rigtig fin du har! Masser af lækkert strik!

    SvarSlet
  8. Åh, hvor jeg føler med dig, lagde mig jo også i sidste uge, og var først på arbejde igen igår, men det er slet ikke ovre endnu, og har smittet gemalen, så her er "rigtigt" hyggeligt..:o((
    God bedring til dig og mega sød taske du har lavet og dejligt at nogen sætter pris på det.
    Gad vide om det er bloginfluenza vi har fået??? :o)))

    SvarSlet
  9. Tak, skal du ha´, Mette, fantastisk at møde en nordjyde her i blogland :-) Hals er min barndoms land, mine forældre havde sommerhus i Hals i mange år og jeg løber ofte en tur i weekenden nede ved vandet:-)

    Åh ja, Jette, den virus griber om sig - hele familien her har været ramt! Håber ikke, at virus er blogbåren :-) Hold da op,som det vil kunne smitte :-)

    SvarSlet
  10. Hej Lene
    Hvor er den sød - taskten. Jeg har iøvrigt sendt dit billede af kasketten videre til en kollega, som ville lave en smart hat til sin datter. Synes den er så rap!

    Rigtig god bedring. Godt at det ikke smitter via blog ;-)

    SvarSlet
  11. Hej Lene

    Undskyld jeg tror at du var faldet ud af min liste.

    Sikke en sød taske du har hæklet, dejlig farve. Rigtig god bedring, har selv lige haft ondt i halsen. Godt at du nåede at komme til trik-in i søndags.

    SvarSlet
  12. Tak, Gitte. Dejligt at høre, at andre også kan blive inspireret :-)

    Også tak til dig Helle - godt at du fandt mig igen :-) Det var jo dig, der i sin tid gav mig inspiration til kasketterne :-)

    SvarSlet
  13. Jeg havde da helt overset dit indlæg. Det er da en taske som appelerer til at blive hæklet. Og de bøger du nævner er da bare 'må eje'.

    SvarSlet
  14. Velkommen til Irene B :-) Man kan let overse et indlæg, der kommer jo mange her i blogland :-) Lagde mærke til, at du sælger en af Debbie Stollers bøger i din butik :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.