Pinsen skulle være startet ved toget fra Århus 16.50

...... men hun kom ikke, den kære Gitte - hun blev syg og vores tradition med at besøge Saltum Uldfestival blev brudt. Noget slukøret måtte jeg lægge en ny plan - I kender nok det med virkelig at glæde sig og sætte sig op til noget og den tomhed, der følger efter, når det ryger i vasken. Men, men, men - det er jo ikke første gang, det er sket - så der er faktisk også en anden tradition. Min svigerdatter og Lillefrø har været med hele 2 gange før og nu var lejligheden der til en 3. gang. Lillefrø lod vi dog denne gang blive hjemme hos far og det var et godt valg, for du milde kineser, hvor var der mange mennesker i Saltum. Hvor kommer alle de garngale kvindemennesker dog fra? ;-)
Først et stemningsbillede fra arbejdsbordet inden start.

Jeg bliver stjerneforvirret, når der er så mange mennesker og det var virkelig vanskeligt at fotografere ved standene. Jeg fik dog et enkelt billede fra Hønsestriks stand, hvor jeg skulle afhente en bestilling. Da det er en gave, kan den ikke lige vises her - til gengæld kan jeg vise, hvor travlt Didde havde med at ekspedere - mon ikke festivallen havde rekordbesøg i år? Sådan føltes det i hvert fald at gå rundt i de stuvende fulde telte.

Jeg har længe været forelsket i det grønlandske moskusgarn og hvis ikke sjalsåret 2016 skulle udløse en investering, så ved jeg ikke? Jeg SKAL da strikke et lille moskussjal, så der måtte et par bundter med hjem. Jeg fik mærket på de færdigstrikkede produkter - hold nu op, hvor er det lækkert. Garnet er dyrt, men kvalitet og pris hænger som bekendt sammen. Jeg glæder mig meget til at sidde med det i  hænderne. 

Jeg gik også målrettet efter Bindestuens stand, hvor Vibeke havde fortalt, at de nye modeller fra Dæxel var udstillet. Det var en ren fest både at se dem og røre ved de lækre, lækre modeller - altså trøjerne, hvis nogen skulle være i tvivl ;-) Min mand har jo stillet det naive spørgsmål, om ikke strikkeudfrodringen 2017 skal bestå af 12 herretrøjer - han bliver klogere ;-) Men nu er en ny trøje til ham dog meget tættere på, for det er længe siden, jeg har set så flotte herretrøjer. Den eneste model jeg ikke bryder mig om, er den med sjalskraven - det synes jeg bare ikke er pænt til mænd, men ellers er det hele slik for øjet og strikkepindene :-)

Sidst, men ikke mindst måtte vi naturligvis også forbi Birthe Sahl - lidt nye hjerteknapper måtte med hjem. Jeg kan se, at mange forsøger at gøre hende kunsten efter, men hun har sin helt egen stil og er sjældent kvalitetsbevidst, så jeg ender altid hos hende :-) På smykkefronten har hun også udvidet og jeg fik lidt nyt hjem til mine ørenringe (dog ikke med på billedet).

Vi afsluttede med at spise sammen og Lillefrøs nye sommerstrik blev fotograferet. Men det fortjener sit helt eget indlæg.

Ha en rigtig dejlig pinse derude - det gode vejr er fortsat, så havearbejdet kan fortsættes, suk - når nu man meget hellere vil strikke ;-)