30. marts 2012

Noro-trøjen

Det var enkelt at vælge modellen, for jeg ville gerne ha´ en bluse i stedet for en cardigan og der var kun én bluse i mit Noro Catwalk hæfte. En lille kort sag, som jeg allerede har brugt meget og er blevet glad for. Det var ikke kærlighed ved første blik - jeg skulle igennem en form for tilvænning - måske fordi jeg undervejs blev træt af, at jeg ikke havde strikket en cardigan ;-)


Skemaer - dét er hvad mit liv består af i øjeblikket - stort set alle aktiviteter er skemalagt fra tidlig morgen til sen aften. Denne aktivitet hedder Blog: 1,5 t ;-) Jeg suger næring, hvor jeg kan - f.eks var vejret så skønt sidste weekend, at jeg kunne sidde ude og læse i min nye trøje. Den lidt anstrengte læsepositur skyldes naturligvis af trøjen skal kunne ses bedst muligt :-)


Jeg har ladet garnet opføre sig fuldstændig som det vil med undtagelse af halskanten, hvor jeg naturligvis  sørgede for at bruge den turkise del af garnet.


Jeg har gang i rigtig mange projekter, hvad betyder det, at der ikke er tid, der skal strikkes på det hele alligevel ;-) - jeg kan nævne Karen Noe kjolen Lady Love, der skal være en del af barselsgaven til min svigerdatter og en hvid Skovtur til mig selv. Frost som jeg begyndte på til min mand i ..... lad mig nu se, hvilket år var det nu det var? ...... ;-) Ja, den ligger stadig i kurven. Til mit forsvar kan jeg sige, at jeg i det mindste har taget kurven op af garnkisten, så nu roder den sammen med alle de andre kurve rundt omrkring i stuen ;-)

Jeg har også købt det fine mønster til Karens babytæppe - det kan en farmor i strejke godt strikke :-)

Nu har jeg brugt 15 min af min skemalagte blogtid - så hvor mange blogge mon jeg kan nå på 1 time og 15 minutter? Det skal da blive helt spændende at se.

Ha´ en god weekend derude :-)

Faktaboks
Design: Jenny Watson fra bogen Noro Catwalk Two, Model nr. 10
Garn: Noro Silk Garden, 45% silke, 45% Kid Mohair, 10% lammeuld
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 307 g
Farve: 337
Købt hos: Ho strik
Pinde: 5
Str.Small
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Den har været hurtig at strikke, men pind 5 ligger langt fra min yndling 2,5 :-) Mønsteret er et helt enkelt hulmønster - præcis som det skal være, når man strikker i det farverige Noro. Jeg betages gang på gang af farvesammensætningerne i garnet - og kan endda tilgive at farveforløbene ikke er særligt lange.
Løbelængde: 100g = 200 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 614 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 4255 m
Anvendt garn i år: 1361 g