27. november 2011

Baggy bølgegenser

... For dog at få et enkelt indlæg på bloggen i november, vælger jeg her at gøre en undtagelse og vise Baggy bølgegenser  før vask :-) Ja, det er jo kun os strikkenørder, der forstår, hvorfor det kan være vigtigt ;-) I dette tilfælde betyder det temmelig meget, fordi du ikke kan se, at mønsteret faktisk er et ret åbent (læs: lettere hullet) strukturmønster - det ser helt lukket og fast ud på billederne her



Trøjen er en gave til min yngste søns kæreste, der ikke læser med her. Hun er vild med store, posede og lange trøjer, så jeg håber hun vil kunne lide denne model. Ellers forærer jeg jo altid mit strik væk med byttegaranti - en trøje kan altid ombyttes til garnets værdi - på den måde tvinger jeg ikke min omverden til at gå med mine hjemmestrikkede produkter med mindre de virkelig selv vil ;-) Selvom det naturligvis kan være meget svært for en strikkenørd at forstå, at resten af verden ikke begejstres ligeså meget over alle de dejlige fibre ;-)


Min strikketid er minimeret til noget jeg selv føler som det rene ingenting - så selvom trøjen er strikket på pind 8, har den strakt sig over et usædvanligt langt tidsrum. Da min strikketid også er min meditation, har jeg besluttet at uanset, hvor travlt jeg har og får, skal der under ingen omstændigheder skæres yderligere her. Det er vigtigt at huske på, hvor gavnlig denne meditation er. Har jeg f.eks. et problem jeg tumler med og som umiddelbart ikke har nogen enkel løsning - ja så finder jeg strikketøjet frem og tager et par pinde og så kommer der altid en løsning!


Jeg benyttede mig af Drops alpacafesten til at afprøve Andes - en tyk, blød uld-alpaca-blanding, der er rigtig lækker at strikke med og resulterer i et varmt, vamset produkt med et rigtig flot skær.

Ha´ en rigtig god søndag derude - nu vil jeg bruge lidt tid i blogland :-)

PS: Det kommer snart en bestemt type strik her på bloggen, der ikke er set før - men det er en hemmelighed indtil 23. december :-)

Faktaboks
Design: Pickles - designer ikke opgivet - Baggy bølgegenser
Garn: Drops Andes, 65% uld og 35% alpaca
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 800 g
Farve: 5310
Købt hos: Netgarn i Århus
Pinde: 8
Str. S/M
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Det er en enkel og hurtigtstrikket trøje, men den bliver tung at sidde med. Den strikkes rundt op til ærmegabet og de tilsatte ærmer strikkes direkte fra ærmegabet.
Løbelængde: 100g = 100 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 800 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 20256
Anvendt garn i år: 6 kg og 437 g

35 kommentarer:

  1. hej
    en super sød og flot trøje.. er enie med dig i at der skal være tid til at strikke ogsår i de travle tider...det er også for mig til til at tænke tanker om alt det der sker og så komme vider.

    kom lige til at se på vægten af dig garn, 6 kg vild... men den må være rigtig varm, perfekt til det danske vejer.

    SvarSlet
  2. Lækker trøje! Mon ikke den vil falde i smag.
    Hmmm... kunne godt have et lille bitte bud på hvad du skal strikke .... spændende at se hvad det er:-)

    SvarSlet
  3. Ja, det er vigtigt med strikketid, eller antistresstid som det hedder her på matriklen.
    Lækker trøje hun får.

    SvarSlet
  4. Ingenting er som å sovne med et strikketøy i hendene, sier nå jeg.
    Jeg har også lite med strikketid for tiden, men som deg, har jeg det liggende, og tar litt i det, når jeg "går forbi".
    Det er balsam for sjelen, rett og slett!
    Og den baggy sweater er rett og slett FLOTT!!
    God søndag!

    SvarSlet
  5. Det er en lækker trøje, som modtageren næsten garanteret vil blive glad for, jeg ville i hvert fald.
    Strikketid SKAL prioriteres, så travl må vi ikke have, at vi ikke kan nå at strikke bare lidt. God søndag til dig.

    SvarSlet
  6. Ja der er utrolig stor forskel på før og efter vask, men det er en super skøn model, lige til at forelske sig i, hvis det altså ikke var for det med tiden, farven er flot.God søndag til dig

    SvarSlet
  7. Den ser rigtig lækker ud:-) Det bliver spændende at se hvad dine julehemmeligheder går ud på.
    Kan godt genkende tidsproblemet, men holder også fast ved at der skal være tid til at strikke:-) også selv om det ind imellem betyder at natten må tages til hjælp. God december:-)

    SvarSlet
  8. Den ser lækker ud den "Baggy bølgegenser":-) Det er et fint lille mønster. Jeg lurer også på, om jeg skal prøve det Andes garn til en halsedisse - det er jo vildt billigt lige p.t.

    SvarSlet
  9. Hvor er den super flot og meget elegant. Jeg gør som dig, giver bytte garanti med i bytte.

    SvarSlet
  10. sikke en sød trøje og den ser bare så lækker ud ;-)

    SvarSlet
  11. Hvor er den bare flot, smukt arbejde :)

    SvarSlet
  12. Fin trøje - får vi den også at se efter strik? Måske i December, hvis du skal have en undskyldning for at skrive et indlæg der? ;-)
    Jeg kender godt det med ikke at have tiden - synes også min tid er for presset, men håber det kommer til at se lysere ud i fremtiden. Problemet når jeg er stresset/har travlt er, at hvis det ikke er lige-ud ad landevejen strik, så går jeg i stå fordi jeg skal tænke mig om *G* (og jeg bryder mig ikke om at have ALT for mange projekter i gang).

    SvarSlet
  13. Den trøje er så flot,jeg tror ikke nogen vil sige nejtak til den.

    SvarSlet
  14. Rigtig lækker baggy trøje, den er jeg sikker på modtageren vil elske. Ungdommen er jo helt vild med de store trøjer.

    Du har helt ret, strikketid, skal der være plads til.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  15. Hvor jeg kender det, at strikkepindene kan bringe problemløsninger fra nogle dybere bevidstlag frem i lyset, lige så snart koncentrationen samles om disse pinde og det, der hænger på dem. Som helt ung kom løsninger på vanskelige matematikopgaver frem i hovedet på mig, nærmest så snart strikkepindene begyndte at bevæge sig.
    Hvor godt, at du dog får strikket noget!
    Og Baggy bølgegenser er godt nok flot - og har også et flot navn. Den vil da falde i god jord hos en, der elsker store trøjer.
    Men en anden en ville nu også gerne se den efter vask. Mønstret er flot som tæt - og jeg vil gerne se det åbent også.

    Og nu vil jeg forresten også have et hemmeligt strikketøj - jeg bliver så spændt over alle de hemmeligheder der florerer i blog-land for tiden, og som jeg næsten ikke kan holde ud ikke at blive fortalt om! Så nu kan I bare vente jer!:-)

    SvarSlet
  16. Dejlig kvalitet du har strikket i og et for mig nyt mønster. Mon du har set programmet for fiberfesten, så kan du se at din henvisning lykkedes. Hvis du får tid til at deltage, kan du altid komme med på en demo, du som kan så meget.
    Spændede med et hemmeligt projekt.

    SvarSlet
  17. Uhmm for en lækker trøje. Den bliver modtageren garateret glad for.
    Mønsteret har jeg ikke set før - kan egentlig rigtig godt li det tæt ;0))

    Strik skal nydes dagligt :)

    SvarSlet
  18. Det er en rigtig lækker trøje, som må vække begejstring hos modtageren - men det er en god at den kan byttes til garnets værdi.
    Jeg strikkede en lækker trøje til min niece sidste jul, som jeg selv kunne passe og lide - desværre ville hun beholde den - så jeg må lave en kopi model til mig selv en dag :-)
    Glæder mig til overraskelse 23.dec

    SvarSlet
  19. For ei fin trøye du har strikka, kjempefin gave å få:))

    SvarSlet
  20. Det er lige en rigtig hyggetrøje, har også lige strikket i Andes, det er et flot garn, lidt kras.
    Det er et utroligt flot mønster, ser svært ud.

    SvarSlet
  21. Lækker, lækker trøje og god ide med byttegarantien.

    Har det som dig. Strik er ren meditation og render jeg ind i flere dage i træk uden strik, kan jeg virkelig mærke det på humøret - så det kan ikke undværes!

    SvarSlet
  22. Det er en smuk trøje og en rigtig flot gave!
    Uden en smule strik til afstressning kan jeg ikke fungere, men det behøver heller ikke at være så meget, bare en lille smule hver dag.

    SvarSlet
  23. Den er bare sej den trøje --Er desværrer ikke god til tykke pinde

    SvarSlet
  24. Som altid, smuk strik fra din hånd. Dejlig gave at få og give.

    SvarSlet
  25. En lækker varm baggy bølgegenser!!!

    Ja, pindestørrelsen afgør helt bestemt at jeg ikke prøver at gøre dig kunsten efter :-) Synes det er sejt at du kaster dig over projekter på tykke pinde, når du ellers befinder dig bedst på de tynde!

    Drops Andes har jeg ikke prøvet, men det er jo det samme blot i anden løbelængde, som Nepal og Lima som jeg strikker drengetrøje i og det er superlækkert, synes jeg.

    SvarSlet
  26. Uha hvor har jeg dog forsømt dig og din skønne blog....;-))

    En rigtig skøn "stortrøje" som unge mennesker elsker, jeg er sikker på at din gave vil blive modtaget med kyshånd fra "svirredatteren"

    Kan forstå du har meget travlt husker du at passe på dig selv....godt at du ikke glemmer dine strikkepinde de er grundlaget for rigtig mange gode tanker og afstresning af både krop og sjæl.

    de bedste hilsner
    Jane

    SvarSlet
  27. Uha Lene sikke dog en masse skønne ting som altid. Din dydsmønster er super flot til dig.

    Jeg tror at hun bliver glad for den skønne trøje du har strikket, dejlig farve.

    Håber vi ses hos Birgitte.

    Knus
    Helle

    SvarSlet
  28. Hvor ER den smuk! Og ikke mindst din julekjole! Wow, siger jeg bare!
    Jeg er på ingen måde så fantastisk med strikkepindende, har lige for nylig strikket "mary-svøbet" - det var skønt at kunne, troede ikke det ville lykkes, men vupti! Jeg øver mig! Havde en mor, der var fantastisk, som kunne strikke alt....
    Kh Joan

    SvarSlet
  29. Hei på deg i desember:O)
    Denne skjønner jeg blir populær, fin dongeryfarge og så lang og posete at du kan velge hva du vil ha til den..ihvertfall de unge;)
    Her er det orkan og regn, lite som minner om adventstid.
    Husk å ta hyppig til pinnene i dagene som kommer;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  30. Den ser bare lækker ud!

    Pas godt på din strikketid!

    SvarSlet
  31. Genseren var veldig søt, så da får vi bare håpe at den faller i smak hos mottageren.

    forstår så godt det med at strikkingen er din meditasjon. har nå hatt snart en måned uten egentid til kreative sysler og merker at jeg ikke fungerer godt over lang tid uten denne meditasjonen.

    SvarSlet
  32. Den ser skøn ud - hyggelig og baggy på den helt rigtige måde.
    Jeg kan rigtigt godt lide dit princip, når du forærer strik til andre - det er meget hensynsfuldt og jeg er sikker på at modtageren bliver endnu mere glad på den måde.

    SvarSlet
  33. Det er da en skøn trøje - håber den blev værdsat :-)
    Strikketid=kvalitetstid - også her!

    SvarSlet
  34. Kære Lene

    Ønsker dig og din familie et rigtig godt nyt år.

    Det har været en fornøjelse, at følge dig via din blog i 2011 - glæder mig til mere i 2012.

    SvarSlet
  35. En god idé med den bytteret selvom det jo ( som du selv skriver) er totalt uforstaaeligt hvis folk ikke vil have det. Naar det sker for mig "skriger tankerne" ud: Guuuuuud hvor har de daarlig smag! Fnis.
    Tiden er loebet fra mig Lene, saa nu er det faktiskt tid til at oenske dig et rigtigt godt nytaar.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.