14. marts 2010

Hun er så fornøjet

.... den kære frk. Selvdisciplin, efter at have hængt over min skulder hele ugen. "Jakke/cardigan med skød" er en af Kim Hargreaves klassikere og hun har lavet utallige variationer i tidens løb. Nectar alene, der som I alle vil vide, stammer helt tilbage fra sommeren 2008, indeholder ikke mindre end 4-5 variationer over dette herlige tema. For det er altså også bare en genial opfindelse. Feminin, elegant og sådan lidt business-like på den charmerende måde (hvor får jeg det dog fra?). Glee - Fitted Jacket with peplum.



Skødet strikkes i simpel ret fra side til side med en række picot´er langs kanten, medens resten strikkes på vanlig vis nedefra og op med de masker man samler op i kanten af skødet. Det kunne sagtens være konverteret om til strikning af både ryg og forstykker i én arbejdsgang. Det har jeg dog ikke gjort, jeg har strikket ryg og forstykker for sig som det er angivet i opskriften og har syet delene sammen. OG selvom jeg er meget glad for Glee allerede, så er det ikke en af dem jeg strikker igen. Det skyldes mønsteret som involverer 3 vr. sammen på hver 4. pind og det er jo ikke særlig behændigt! Men smukt, det bliver det, jeg er fuldstændig vild med mønsteret og helt ærligt, siden jeg strikkede Octavia, er der, trods alt, ikke den sammenstrikning af masker, jeg ikke kan klare ;-)


Jeg har, jeg skulle næsten sige som sædvanligt, strikket på tyndere pinde og med meget tyndere garn end i opskriften, så den er skaleret op i en xl sådan ca. med et par modifikationer undervejs og er endt som en mellemting mellem small og medium. Som det er typisk for Kim Hargreaves modeller er den fitted, altså figurstrikket på alle leder og kanter. Fidusen er, at den skal sidde tæt til, samtidig med at der er plads til kvindelige former. Men hun overdriver ikke med pladsen, skulle jeg hilse og sige. Her sammen med min Odd Molly kjole. Jeg forventer, det bliver et perfekt makkerskab her i foråret.


Som nogle af de mere opmærksomme og måske også strikke-nørdede læsere ganske givet har bemærket, har jeg tilføjet løbelængde til min faktaboks. For det er jo sådan, at det er løbelængden der mest nøjagtigt angiver, det arbejde, der er med et stykke strik. Antal strikkede kg er ikke en særlig god måleenhed, for os, der typisk strikker på små pinde med meget tyndt garn. Glee vejer ikke mere end 220 g, men jeg har anvendt  1100 løbende m og det er rigtig meget og indebærer mange timers arbejde. Jeg beholder dog kg angivelsen også - bare for sjov.


Og nu hiver hun mig i øreflippen igen, den sure frk. Jeg må videre - denne gang med Eng :-) Men først kan jeg lige nå at stikke hovedet udenfor og høre mine solsorte synge - de solsorte, jeg har haft på kost i hele denne lange, kolde vinter.

God søndag aften :-)

Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Glee fra Nectar 2008
Garn: Den skønne Merino fra Lisbeth Klode på Fur, 100% merino
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 220 g
Farve: Lilla
Købt hos: Furø gårdbutik Klode
Pinde: Addi lace nr. 3
Str. S/M
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Den er blevet helt utrolig lækker i den gode merino fra Fur - det er et perfekt garnvalg, men den skal i så fald også virkelig skaleres op i størrelsen. Jeg fik en vabel på tommelfingeren som jeg tilskriver det ubehændige 3 vr. sammen mønster, men også at jeg brugte en af mine addi lace pinde - alle andre var optaget ;-)
Løbelængde: Husker ikke helt nøjagtig, men det er en smule mindre end for lammeulden, så jeg tipper det til 100 g 500 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 1100 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 7823 m
Anvendt garn i år: 2kg og 180 g

38 kommentarer:

  1. Nok en gang imponert og nyter dine produkter!
    Herlig farge og nydelig snitt, og sammen med den kjolen har du jo hele festantrekket!!

    Nyt kvelden og klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Hvor er den flot. Og sikke en tålmodighed du har med tynde pinde og tyndt garn. Men smukt det er det.
    Merete

    SvarSlet
  3. NEJ, hvor er den fed! Er helt vild med farven - og mønster - men 3 vr. sammen er et helvede...
    Hvordan du bare bruger tyndere garn og så "bare lige" modificerer str - det er mig en gåde - men må være skønt at kunne variere mønstrene i den grad!
    Jeg skal næsten altid ½-1 pind ned for at få den ønskede strikkefasthed med det garn, der er angivet, men så andre gange skal jeg op - og så bliver jeg altså forvirret på et højere plan :-)
    Mega flot til den lækre kjole - du bliver stangsmart :-)

    SvarSlet
  4. Den er godt nok flot, og din kjole passer godt til den.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Åhh hvor er den blevet flot.

    SvarSlet
  7. Hvor er den bare smuk!
    Sikke et dejligt mønster, selvom det trak tænder ud :-)
    Godt at du fik tilfredstillet den ene frøken lidt!

    SvarSlet
  8. Både trøjen og den matchende kjole er virkelig flotte. Jeg kan rigtig godt lide de kropsnære designs :-)

    SvarSlet
  9. Ja, stangsmart i trøjen og kjolen sammen det er lige hvad du bliver. Meget feminint og alligevel ikke "overdone". Og så garanteret lidt anderledes end alle andre. Et super flot du har fået dig der.
    Hilsen Birte

    SvarSlet
  10. Hvor er den blevet smuk - og sikke mange meter !
    Kjole og bluse klæder hinanden usædvanligt godt - men det er jo også 2 fantastiske designer.

    SvarSlet
  11. Waw, den er blevet flot, og passer perfekt til kjolen.
    Men de der tynde pinde, hmm....

    Det er beundringsværdigt. :-)

    SvarSlet
  12. Hende frøken selvdiciplin har da rigtig travlt ;-) Mon hun holder pause på søndag?

    Trøjen er virkelig skøn, flot facon og flot farve. Lilla er jo lige mig ;-) og det er figurstrikket også.

    SvarSlet
  13. PS: For hulan den kjole er lækker.....

    SvarSlet
  14. Flot flot flot! she did it again. Meget laekker Lene. Jeg tror at det buisnesslike kommer fra lukningen med den ene knap nederst. Fin detalje. Og kjolen nedenunder, vil du ikke tage et billede af den alene? Den ser saa let og "sommer hver dag-paa" agtig ud. Det er et flot saet.

    SvarSlet
  15. Den er godt nok blevet flot, og sikke den passer til din kjole. Supert sæt !!!

    Er vild med det skød den har !

    SvarSlet
  16. Den er bare superskjønn. Kunne ikke passet bedre til kjolen din.
    Du er bare kjempeflink. :))

    SvarSlet
  17. Klassisk og elegant er lige hvad trøjen er, og den passer perfekt til Odd Mollys "hippie-stil", som du ved at jeg også elsker:-) Det er bare et super-flot sæt!
    Et par lilla støvler og så er det helt perfekt:-)

    SvarSlet
  18. Nydelig farge, og fasong!!
    (takk for koslig kommentar hos meg for en liten stund siden...*smiler*...veldig hyggelig!)

    Ha en fin uke,
    klem Fredrikke :o)

    SvarSlet
  19. nej, hvor lækkert! hun kan bare det der, hende Kim, og du kan så også dit kram. og jakke og kjole passer jo hinanden som fod i hose.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  20. Den er rigtig flot og passer perfekt til kjolen.

    SvarSlet
  21. Imponeret! flot, flot trøje, og jeg har lige de lilla sko, som passer til.
    Strik er smukt på tynde pinde.

    SvarSlet
  22. Hvor er den lækker, meget smuk!

    Ja, jeg tæller også både i gram/kilo og metre/kilometer. Det med længdeangivelsen er mere retfærdigt hvis man nu bedst kan lide pind 2½ - 4 mm.

    SvarSlet
  23. Hold da op et smart sæt ;)
    Du er bare god.

    Yt

    SvarSlet
  24. De klæder hinanden så smukt den kjole og trøje, smuk og enkelt trøje og så alligevel, den er da bare så lækker.

    SvarSlet
  25. Flott trøye som passer perfekt til kjolen din!! Ha ein finfin dag:))

    SvarSlet
  26. Hvor er den dog flot sammen med kjolen. Så er det jo kun hatten der mangler, til at komme ud i foråret.

    SvarSlet
  27. Den er flot og rigtig forårsagtig trods 3 vr sammen :-) . Sikken en lækker Odd Molly sag, den skal passe sammen med.

    SvarSlet
  28. Kan ikke sige andet end hvor har du det dog fra? Igen en flot modell.

    SvarSlet
  29. Den SÅ lækker og passer da perfekt til kjolen. God ide med løbelængden!

    SvarSlet
  30. Sikken en trængsel her er på kommentar feltet. Den er super flot og passer så godt til din kjole. Det er rigtigt med løbelængden, det er stor forskel, men vigtigst er vel om folk er tilfredse med det de har strikket. Og du er jo fornøjet, det betyder glad.

    SvarSlet
  31. Hold da op, du gør det bare igen og igen, den ene flotte model efter den anden, hvor får du dog tiden fra...
    Måske en ide det der med metersystemet, den skal jeg da lige tænke over.

    SvarSlet
  32. Hun har da også al mulig grund til at være fornøjet, hende frøkenen.
    For det er da en superfed sag du der har nørklet - igen!
    :-))) Britt

    SvarSlet
  33. Hej søde dig.

    Tusinde tak for dine søde kommentarer til mine seneste indlæg på bloggen min. De har gjort godt kan du tro. :o)

    Mange varme hilsner herfra

    Ps. Din Glee er skøn og hvor er den smuk sammen med kjolen.

    SvarSlet
  34. For hulen da, hvor er den smart...den kommer jo til at sidde så godt på din krop. Øh...den er jo ikke blå :-)))))

    SvarSlet
  35. Håper pakken kommer fort frem :o)
    Ha en riktig god helg,
    klem Fredrikke :o)

    SvarSlet
  36. Jeg slutter mig til koret og må bare sige at det er smukkere endnu i virkeligheden. Du kan bare det der!

    SvarSlet
  37. HUH, hvor er den imponerende.
    Så smukt et sæt. Hvor er kjolen også sød. Så sød at jeg blev meget inspireret. Min svigerinde forhandler Odd Molly, men de modeller hun har er "kedelige".

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.