11. juli 2008

De gode gamle dage?

Ikke hvad værktøj angår! Da jeg strikkede ærmerne på den turkis kjole, bestemte jeg mig for, at jeg ville strikke rundt på strømpepinde. Jeg havde bare kun et par af de rigtigt gamle i den rigtige størrelse. Nu har jeg så forbandet ondt over håndryggen - det er her på sin plads at takke den kære sjæl, der udviklede strikkepindene og fandt på nye, mere håndvenlige materialer.

Nu har jeg besluttet, at det er absolut sidste gang, jeg strikker med de oldsager, de er jo decideret farlige :-) Jeg overvejer at ønske mig knit-picks i stedet! Jeg kan lige så godt løbe linen ud, nu hvor der alligevel skal ske udskiftning :-)


Jeg bed dog tænderne sammen og fik gjort de ærmer færdige. Resten af dagen kommer til at gå med ferieminder, billedfremvisning, hygge og god mad, for min ældste søn og svigerdatter er ENDELIG kommet tilbage fra deres sviretur til Italien. Så kan jeg få hvilet de ømme hænder i rigtig godt selskab:-)

Jeg må dog lige slutte af med en status. Som jeg har nævnt før har jeg altid en fire-fem projekter i gang ad gangen. Hvorfor? Fordi jeg må have variation. Jeg tror variation er det absolut vigtigste i et menneskes liv:-) Det er stimulerende og gør én glad at se på og prøve kræfter med noget nyt. Jeg har også behov for at have et projekt, der passer til forskellige lejligheder og stemninger. Nå, men status:

Lige nu har jeg gang i en Ente, en tynd, rød silkekjole og en Margery. Egentlig har jeg også gang i et par Fabel strømper, som jeg vist aldrig har fået vist frem, men bedre sent end aldrig, de ses nedenfor. SÅ! Der er faktisk plads til at starte på noget nyt og mon ikke det bliver mit peacock shawl :-)



9 kommentarer:

Tanker & Spin sagde ...

Du har helt ret med mange projekter. Der skal et til hver lejlighed, sådan er det bare. Et til bilen, til tv, til alenetid, til snak osv osv ;-)) Det er dejligt med det nye strikke værktøj der er kommet på markedet, hvordan kunne vi strikke før i tiden ? nå, måske det også har noget med alder at gøre, hænderne er jo ikke hvad de har været ;-)) Det er ellers en flot kjole du har lavet, og flot farve.

Gitte sagde ...

Wauv - hvor en flot kjole du har lavet!

- Og din nederdel er også virkelig flot.

Jeg sidder som regel også "ved siden af" og strikke når vi er på køretur. God udnyttelse af tiden.

Drømmer også om at investere lidt i nogle af de nye strikkepinde og hæklenål med træskaft. - Men på en eller anden måde ender købet altid med at være garn!....

Gitte sagde ...

PS: Læste lige din dejlige "faktaboks" - og må tilføje, at jeg desværre heller ikke kan strikke og læse samtidig. Kendte engang en der kunne - det var helt fantastisk hvad hun kunne tygge igennem af både bøger og garn!

Siffe sagde ...

Sikken flot din turkise kjole er!
Og det der med mange projekter i gang? .... det er da nødvendigt - man er jo i forskelligt humør og nogle kan mange snakke til mens andre kræver total stilhed...
KH Siffe

Mona sagde ...

Virkelig flot kjole du har lavet..Jeg har lige invisteret i knit-picks,og er allerede helt vild glad for dem,det er en rigtig god invistering:-)

Merete sagde ...

Hvor er din kjole blivet flot. Sikke en flot farve. Men hensyn til strikkepinde fra Knit Picks, s� skal du investere i tr�pindene, dem som hedder Harmony. de er et superhit her, har ikke brugt andet siden jeg k�bte dem.

God weekend

Merete

Irene Aagaard sagde ...

Helt usædvanlig flot kjole!(i min yndlingsfarve) Jeg har også overvejet at investere i KnitPicks,men er lidt irriteret over, at pind 3 skal købes som ekstraudstyr.Jeg strikker mest med pind 3 og 3 1/2, så jeg tænker lige lidt...

Strikkeheksen sagde ...

Tak for alle kommentarerne. Det er spændende at høre om andres erfaringer med at have mange projekter i gang og ikke mindst om de forjættende knit picks :-)

Jeg synes da også det lyder helt urimeligt, at størrelse 3 skal være ekstraudstyr. Det er også én af dem jeg bruger en del :-)

Tineke sagde ...

Jeg har sådan en regel med max 3 projekter ad gangen, det bliver jeg nød til overfor mig selv, for ellers løber det løbsk med alt det dejlige inspiration man får rundt omkring i blogland.

Meget flot kjole!