12. december 2009

Det er ren magi

.... at strikke Toe-up og Two-at-a-time, når først teknikken er lært. Jeg har nu øvet mig på tre par og jeg er ret sikker på, at jeg ikke vender tilbage til strømpepindene. De bliver nok kun brugt til fingervanter fra nu af.
Hvis du har lyst til at lære det, er denne bog helt fantastisk.


Der er fine, detaljerede instruktioner, som er lette at følge og der er mulighed for at lære at strikke både Toe-up og Cuff-down (synes ikke rigtigt det giver noget at oversætte), men princippet er altså, at begge sokker strikkes på én gang på to rundpinde, enten efter metode 1 fra tåen og op, eller efter metode 2 fra anklen og ned. I bogen er der opskrifter på både herre-, dame- og børnesokker efter begge metoder.
Alle, der døjer med, at den første sok ligger længe i strikkekurven og venter på den anden, vil elske metoden, for lige pludselig! sidder du med to færdige sokker ;-) Det er næsten magisk! Det eneste tidspunkt, hvor du strikker på én sok af gangen er omkring hælen.



De sokker, jeg her har strikket er alle strikket fra tåen og op. Denne metode er specielt god, hvis du ikke er sikker på, om du har garn nok til en bestemt længde på skafterne eller du bare vil opbruge dit restegarn til sidste stump. Du begynder med Magic-cast-on, hvor du slår masker op på en sådan måde, at du starter begge sokker med en lukket tå. Jeg var betaget fra første færd. Symmetri-freaks skal nok begynde med to friske nøgler garn og ikke som jeg har gjort her, rulle 100 g op i to 50 g bundter. Jeg elsker, når strømperne bliver forskellige, men hvis du ikke gør det, så sørg for at have to nøgler garn klar. Her er mit første færdige par i Hundertwassergarn fra Opal og i mønstret Wondrous Cable Tree.



De to rundpinde skal have forskellig længde f.eks.henholdsvis 40 og 60 cm og bruges til at markere, hvor du er på arbejdet og gør det lettere at følge instruktionerne i bogen. Når man har lært metoden kan man ligeså godt bruge maskemarkører.

Næste par sokker er herresokker, strikket i mønsteret Manly Herringbone



Og endelig sluttede jeg af med et par tykkere sokker i det superdejlige adventsgarn fra Natural Dye Studio. Alle strømperne er til gave, men der er heldigvis adventsgarn til et par tykke sokker til mig selv også - herligt. Farven lilla, er ikke bare navnet på en vidunderlig fortælling, men også umulig at gengive på skærm, den ser blå ud, men det er den ikke! Den er lyslilla.

Her har jeg brugt bogens Basic-Toe-Up mønster. Alle sokker er lukket af med synål, Sewn Bind-off, der var nyt for mig. Det giver en fin elastisk aflukning. Manly-Herringbone og Basic-Toe-Up er strikket med den hæl, jeg lærte som barn og som jeg ikke ved, hvad hedder (på engelsk kaldes den Easy Heel Flaps with Heel Turns), medens Wondrous Cable Tree har Short-Row-Heel som også var nyt for mig og som jeg er meget begejstret for. Hvis der er nogle, der ved, hvad disse hæltyper hedder på dansk, vil jeg meget gerne lære det.

Alle garnerne har været fantastisk skønne at strikke med og jeg glæder mig til at komme ind i min gamle rytme igen med at strikke nogle sokkepinde lørdag og søndag morgen, så der hele tiden er gang i et par sokker. Med ny metode er jeg top-motiveret :-)
Derudover har jeg fået afprøvet mine Addi Click og de er fantastiske - intet mindre - meget glattere overgang mellem wire og pind, hvilket specielt mærkes, når man strikker Magic Loop eller som her med to rundpinde, der skal trækkes ind og ud af maskerne hele tiden. MEN ordentlig anmeldelse følger, når de har bevist om de kan holde til mig og daglig brug.

Faktaboks
Design: Antje Gillingham: Knitting More Circles around Socks - Woundrous-Cable-Tree, Manly- Herringbone, Basic-Toe-Up
Garn:
Woundrous-Cable-Tree: Opal - In Variation Nach Werken von Hundertwasser - Das Autobus Fenster
Manly- Herringbone: ON line, Emotion II, farve 1215 - 50% merino, 25% Bambus, 25% Polyamid
Basic-Toe-Up: The Natural Dye Studio, plantefarvet, ren Alpaca/Merino blanding, suverænt lækkert garn
Garn fra lager: Nej, købt specielt til formålet
Anvendt: Mellem 60 og 100 g - de tykke Basic-Toe-Up kræver næsten 100 g
Farve: Angivet under hver kvalitet
Købt hos: Markno
Pinde: Addi Lace 2,5 til Woundrous-Cable-Tree og Manly- Herringbone og 4 Addi Click til Basic-Toe-Up
Str. 37, 38 og 44
Ny teknik: Two-at-a-time, Toe-up, Magic-cast-on, Sewn-Bind-Off, Short-Row-Heel
Bemærkninger: Der er ikke noget bedre end at lære nye teknikker, der viser sig at gøre strikkeglæden endnu større. Jeg går totalt ind for metoden og kommer til at strikke strømper på denne måde fremover.

26 kommentarer:

  1. Sikke en go anmeldelse! Jeg har aldrig strikket sokker fordi jeg ikke kan styre 5 pinde. Så lærte jeg magic loop, men så kunne jeg ikke finde ud af det med 2 på en gang. Den her bog ser da super go ud, den må jeg finde frem til!

    SvarSlet
  2. Du er da gået helt strømpe-amok;-)
    Måske skulle jeg også lære at strikke strømper "omvendt" - men i første omgang må jeg hellere koncentrere mig om at få de strømper færdige, som er planlagt til en julegave.

    SvarSlet
  3. Skønne sokker
    Men jeg har godt nok et andet spørgsmål til dig og da jeg ikke kan finde din mailadresse blir det her:
    Ved dine kjoler har du vist engang skrevet at du taget lidt ud til popo'en - hvordan?
    Jeg er igang med uldkjolen fra hndes verden - billede kan ses på lindses blog. Og der skal jeg vist tage lidt ud....

    Håber du ser dette og kan give et 'let' svar.

    Mvh
    Marianne
    marianne2730@gmail.com

    SvarSlet
  4. Dette høres ut som et mirakel og burde virkelig være noe for meg som misliker å strikke sokker;) Nå er ihvertfall begge sokkene ferdig på samme tid!! Ja, magi;)
    Takk for tipset! ..og flotte sokker!!
    ha ei koselig helg med sokkestrikking og klem fra meg;)

    SvarSlet
  5. Fede strømper. Tå-op er smart især når man skal udnyttet garnet til fulde.

    Jeg glæder mig til anmeldelsen af Addi Click

    SvarSlet
  6. Jeg strikker også sokker på rundpind - men ikke ti vilde heste får mig til at sidde med to sokker på en/to pinde og med to nøgler garn - NIX! For det er aldeles upraktisk i en taxa. En sok på hver sin rundpind og så strikker jeg selvfølgelig to ad gangen på den måde at jeg strikker i etaper. Rib - skaft - hælkappe - vending - samle op - tage ind - fod - tå - og vupti jeg har et par sokker. Sådan passer det mig bedst, men dog ikke til barnebarnssokker - de er så små at det dårligt kan betale sig at sætte dem på rundpind.

    SvarSlet
  7. Ej, hvor fedt at du får lavet så mange sokker, det kunne være man skulle lære den teknik.

    SvarSlet
  8. Den bog ser ualmindelig spændende ud, og dine strømper er smadderflotte. Jeg har set hvordan der slåes op med magic- cast-on, men jeg kan sgi ikke huske det. Jeg forsætter med 5 pinde lidt endnu.

    SvarSlet
  9. Det lyder rigtig spændende med de nye teknikker, tror jeg vil kigge nærmere på den bog :-)

    SvarSlet
  10. Smart metode og fine strømper! Ærgeligt ønskelisten er afsendt, for jeg er selv gået lidt i strømpemodus.

    SvarSlet
  11. Sikke dog en optur, lydder godt nok lokkende ;)
    Måske man skulle prøve.

    Yt

    SvarSlet
  12. Så mange fine sokker du har strikket med den "nye" metode.
    Jeg synes det er så mange fine sokker i bloggverden og fine farger. :-)

    SvarSlet
  13. Det er genialt at strikke fra tåen og op, så der ikke pludselig er for lidt garn.
    At sy aflukningen har jeg ikke prøvet, men det kan være jeg skulle det, for den eneste grund til jeg ikke har lyst til at strikke nedefra og op er at, jeg synes aflukningen blev forkert :)

    Af en eller anden grund vil jeg helst strikke sokker på strømpepinde også selvom rundpinde er langt mere geniale... jeg tror alligevel bare jeg beholder de dobbetspidse pinde og så kalder mig mærkelig :)

    Jeg tænker at Short-Row-Heel må det er på dansk kaldes timeglashæl :)

    SvarSlet
  14. Short row heel kan hedde 'timeglashæl' på dansk, men det dækker vist også over en version, der strikkes i en timeglasform og derefter syes sammen i siderne.

    SvarSlet
  15. Hold da op Lene - Har du strikket 2 par på en gang? Det må jeg altså lære, det der "toe up" - synes altid jeg går død i sok nr. 2. Fatter egentlig ikke vhorfor, for jeg strikker da 2 ærmer til en trøje.....

    De ser ualmindeligt skønne ud - dine sokker.

    SvarSlet
  16. Godt Lene så forstår du min glæde, da jeg fandt ud af det. Rigtig flotte strømper du har fået lavet !!

    SvarSlet
  17. Hej Marianne
    Jeg har ikke taget ekstra ud, men bare fulgt opskriften fra Hendes verden, så det må du ha´ læst et andet sted. Dog har jeg strikket en større str. end normalt, fordi det garn jeg brugte var meget tyndt.
    Hvis du følger opskriften skulle du få et godt resultat - håber, det lykkes for dig :-)

    SvarSlet
  18. Hvor er det fine sokker! Især de midterste har skønne farver! Glæder mig snart til vi ses, så du kan lære mig at strikke to sokker på en gang. Det lyder virkelig genialt - også at strikke dem fra tåen og op.

    SvarSlet
  19. Sikke da en spændende bog.
    Den skal jeg da vist have fat i.
    Jeg har jo aldrig været den store sokkestrikker.
    Og så lige nu, hvor jeg sidder og kæmper med Emil's str. 45 :-)

    Super lækre strømper du har fået lavet.
    Jeg er imponeret.

    SvarSlet
  20. Det ender da med at jeg må købe den bog. Men jeg lærer nu bedst ved at se... så gode billeder af strømperne. Du kunne jo næsten holde et lille kursus i teknikken, jeg deltager gerne:)

    SvarSlet
  21. Det er da helt smittende at læse, det er da lige før man kunne fristes til at prøve den teknik - lyder somom sokkestrikning kan være sjovt. Smukke sokker du har fået strikket

    SvarSlet
  22. Hei igjen, jeg har nok en award til deg på bloggen min. -)

    SvarSlet
  23. Jeg skal da lige love for at når du kaster dig ud i noget - så gør du det seriøst! Imponerende sokkeproduktion - og tekniktestning!
    :-) Britt

    SvarSlet
  24. Næste par strømper bliver HELT sikkert på rundpind(e). Jeg skal have afprøvet magic loop og 2 stk. rundpinde. Måske man så kunne komme i gang med strømper igen?!?

    SvarSlet
  25. Nå - ja den bog må jeg så bare have fingre i :-). Det lyder som rent mirakel-mageri. Tak for en supergod anmeldelse :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  26. Hej
    Supergod strikkeblog du har. :o)
    Hvis hælen på de blå / hvidstribede sokker er strikket fra tåen og op, vil jeg meget gerne lære at strikke den den vej.
    Den hedder båndhæl. Den med hælflappen :o)

    Mange hilsener
    Ingrid
    Samsø

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.