5. juli 2013

Så kom den endelig

...... den forjættede ferie. Helt ny og ubrugt ligger den foran mig og lokker med særlige oplevelser. Jeg glæder mig til at gå ud i det danske sommerland og suge til mig. Indtil videre er jeg ikke nået længere end til terrassen, hvor den sarte duft fra alle mine Astrid Lindgren roser breder sig. Jeg har 12, der står samlet og det er et smukt syn i øjeblikket med de mange knopper.



Uglekjolen har været færdig i en uges tid. Et skønt, skønt strikketøj med et par tråde at hæfte tilsidst - ellers ingen montering.


Den har virkelig været en fornøjelse at strikke fra start til slut og Lillefrø virker som om, hun er glad for den. Jeg har undladt at montere "øjne" på uglerne, for dem skulle hun nok få pillet af i en ruf med sin vanlige ingeniør-agtige grundighed og så ville de allesammen ende i hendes mave ;-)


Stå selv og gå op til 7 skridt - dét kan Lillefrø og så er hun begyndt at interessere sig for garn og det fine tilbehør fra Succaplokki som jeg fik i fødselsdagsgave af strikkesøstrene. Det gør jo ikke noget at forsøge sig med lidt mild, men bestemt påvirkning ;-)


Kjolen er lukket i nakken med en lille trense og den fineste lille ælling. Jeg skal helt sikkert strikke flere uglekjoler - også en i originalgarnet. Her er den strikket op i Lerke, men se ellers faktaboksen.

Jeg er også blevet færdig med årets absolut kedeligste strikprojekt - men det hører du meget mere om i næste indlæg. Projekt på projekt bliver nu hevet op af kurvene, for at blive til færdige striksager (hører du det, Lin? ;-)) - jeg kan slet ikke stoppe pindene, men er fuldstændig besat ;-)

Servicemeddelelse specielt til Ann: Jeg skal lige have konfirmeret med alle strikkesøstrene, men regner med, at vi tager til Fanø om lørdagen. Jeg ville blive rigtig glad, hvis vi kunne arrangere et møde :-)

Ha´ en rigtig dejlig sommeraften derude :-)

FaktaBoks
Design: Design.Club.dk: Else Schellerup: Uglekjole
Garn: Lerke fra Dalegarn, 52% merino, 48% bomuld
Fra lager: Arv fra Irene, ligesom opskrift og ællingeknap. Jeg er sikker på, hun selv nåede at strikke uglekjolen, hun har i hvert fald skrevet rettelser ind i opskriften.
Anvendt: ca. 200 g
Farve: Turkisgrøn
Købt hos: Som nævnt: Arv fra Irene
Pinde: 3
Str: 1-1,5 år
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Det er en skøn og velskrevet opskrift og det har været så stor en nydelse at strikke den, at jeg drømmer om rigtig mange Uglekjoler