- nogle gange kan det komme helt bag på mig, at en trøje er færdig. Sådan gik det i går aftes med Updated old classic, der i min version vel nærmest er konverteret tilbage til en Old Classic - dog kan farvesammensætningen vist ikke ligefrem kaldes klassisk!
Jeg har hygget mig med at strikke den og fik lært at anvende Magic Loop til ærmerne, endda i to forskellige varianter, kraftigt assisteret af Tine og Gitte til strik-in i søndags. Metoden vinder med øvelsen, men jeg tror aldrig, jeg kommer til at svigte mine strømpepinde helt; men det er smart at kunne bruge Magic Loop, når man ikke er leveringsdygtig i strømpepinde i alle størrelser.
Old Classic bliver et rigtigt hit, jeg har boet i den hele dagen. Jeg er glad for at jeg har lavet "korte" ærmer, for Merino Silk fra Hjertegarn, der udgør bundfarven, er VArmt. Men det er også lækkert blødt.
Da jeg var til strik-in hos Gitte havde vi en morsom samtale omkring billeder til bloggen. Hvordan man nærmest kan komme op at skændes med fotografen (ofte éns mand), fordi han bare ikke forstår, at han f.eks. ikke skal tage et billede nede fra og op (det kan jo give selv den bedste dobbelthager) eller fra andre lidet flatterende vinkler :-) Ak ja, den forfængelighed! Det handler nok bare om at acceptere, at der ikke nødvendigvis er fotomodelpotentiale, fordi man har en strikkeblog. Så kik på trøjen, kære læsere, kik på trøjen. Her er den så før vask.
Jeg skal passe på, når jeg vasker den, for den turkisgrønne vil rigtig gerne smitte af. Vandtemperaturen skal ikke være særlig høj, før det hele bliver grønt. Jeg har heldigvis vasket mit hæklede tørklæde med held, uden farverne løb sammen, så det skal nok gå.
Hvordan bidrager Old classic så til opsparingen? Opskrift og garn er begge fra lageret, så det betyder opsparing. Wendy Bernards bog "Custom Knits" er iøvrigt en af de strikkebøger, der skuffede. Ikke fordi, der ikke er fine ting i den, men der er lidt for mange basic modeller og det er ikke dét, jeg lige har brug for. Men den vil være super til nye strikkere, så jeg overvejer at give den videre til min svigerdatter, når jeg måske har begået en Slinky Ribs. Old classic vejer knap 250 g, rundet op (næste gang må jeg lige huske at runde nedefter :-)), så det betyder 12,5 friske nye point. Jeg må vist snart strikke noget, der vejer noget mere.
Fakta:
Design: Updated Old Classic fra Wendy Bernards Custom Knits
Garn: Bundfarve turkisgrøn Merino Silk fra Hjertegarn 60% Merino uld, 20% silke, 20% bamboo, anvendt lidt mere end fire nøgler og diverse rester i rød, turkis og grå
Pinde: Nr. 4
Opsparingsstatus: 10 + 12,5 = 22,5 point.
23 kommentarer:
Hvor er den flot, og den klæder dig bare super godt !
Måske jeg i det nye år også skulle have gang i noget mønsterstrik med flere farver. det ser rigtig godt ud :-)
Den er bare så fin din nye trøje, og hvad skuer mit øje, jo det er ganske vist, øreringe fra en vis person, det er dejligt at du er glad for dem :-))
Den er simpelthen blevet flot og ih - hvor den klæ`r dig. Jeg synes rigtig godt om trekvartærmer, synes de passer godt til modellen. Farvesammensætningen er også flot! Pas på når du vasker den - jeg havde strikket en cardigan i det garn, som jeg så vaskede i vaskemaskine på uldprogram, og den blev str. 4 år - bare så ærgerligt
TOP NICE!
Det er da lige dine farver. Superflot, bare det var min :-)
Den ser meget skøn ud - smukke farver. Jeg ville onske jeg kunne bære turkin - men det kan jeg bare ikke - det ser så dejligt friskt ud ! Klær dig bare super godt.
Sikke er superflot bluse du har fået færdigt. Farven er også bare perfekt til dig.
Merete
Skøn bluse og skøn farve, og ja det er svært at få taget gode billeder, for de har ikke det samme syn på hvad der er mest vigtigt at få med på billedet..
Lene - Den er skøn - og klæder dig fantastisk, og så fik jeg også opklaret hvad det egentlig var du strikke på sidste søndag (troede faktisk det var strømper ;-)
Det klæder modellen med de trekvarte/korte ærmer!
Tusind tak skal I ha´allesammen :-)
Jeg synes bare, du skal gå i gang, Mariann, det er rigtigt underholdende :-)
Jo, Jette, de ørenringe bliver brugt flittigt - til al det turkise - jeg er vild med dem :-)
Jeg skal nok passe på, Irene, ak og ve, hvis den skulle ende som en str. 4 år :-)
Du kunne vist hurtigt få produceret en, fru Svit :-)
Heldigvis er der så mange flotte farver, Nynne, selvom man en gang imellem bliver lidt træt af, at man ikke bare kan bruge dem alle :-)
Jeg er blevet ret vild med den farvekombination her på det sidste, Merete, jeg synes den er frisk :-)
Jo, jo, Jette, når man "kun" kan vælge mellem en mand og en teenager som fotografer, så er det ikke nemt :-)
Ja, Gitte, det gik jo så hurtigt i søndags - man kan bare ikke nå at snakke og spørge om alt det, man gerne vil :-)
Den er fin og det er lige din farve:-)
Hvor er den bare blevet flot.
Det er vist sådan en man kommer til at bruge hele tiden.
Jeg er vild med farverne og mønstret.
Og jeg kiggede kun på blusen :-)
Kender godt det med dumme fotografer :-)
super flot bluse det er enfantastisk flot farve. det er lige mig med sådanne farver. og farverne passer godt sammen.
Hvor er den flot og i nogle skønne farver - og garnet, ja, det er skønt. Jeg har lige strikket halsvarmer til min datter af det.
Väldigt fine farver, du har valgt. Jeg er nu også vild med trekvartsärmer, og skulle jeg strikke en tröje, når min sjal-periode er ovre ;)), så bliver det garanteret med trekvarts.
Den er virkelig lækker....og du er da bestemt heller ikke ringe ;-)
Flot trøje. Minder mig om noget fra min barndom i midten af 60erne både i farver og mønster
Hej Lene. Du spurgte om opskriften på huen og jeg har fundet den i Fridas lille strikkehjørne den 30. november 2008, så der kan du bare hente den. God fornøjelse
Mange tak, jeg bliver så glad for jeres kommentarer :-)Og så har en del af jer, jo mindet mig om, at det hedder "trekvart" ærmer - jeg manglede lige ordet, da jeg skulle bruge det :-)
Velkommen til Julie - jeg må vist kikke lidt på din blog også og tak for henvisning til opskrift, Karin
Hvor er det et flot mønster du har der, og sikke den klær dig.
Hej Lene. Jeg har givet dig en award, den ligger på min blog, ved ikke lige hvordan man gør, har bare fulgt de andre.
Rie
Hej Lene så er jeg lige her igen, der ligger en pris til dig og venter på min blog. Den er dig velfortjent.
Psst, jeg har givet dig en award. Kig gerne forbi min blog :o)
Hej Lene
Der ligger en udfordring til dig på min blog :)
Send en kommentar