8. februar 2012

At gå på to ben

... er jeg ligeså stille begyndt på i dag - det føles som genoptræning - det er helt utroligt så hurtigt man svækkes af at ligge i sengen. En tur frem og tilbage over stuegulvet fremkalder koldsved og hyppige pauser er nødvendigt.

Jeg kan ligeså godt forsøge at udnytte tiden og har taget et par billeder af min Alpaca-kjole. Hele baduljen er strikket på p. 2,5 - min absolutte yndlingspind til hver en tid ;-)


Siden jeg strikkede Klukka - som iøvrigt er helt utrolig anvendelig her i kulden - har jeg været opsat på at lave en kjole med samme hulmønsterrib. Jeg synes, det er en meget dekorativ kant og den kan (som alt andet strik) varieres i det uendelige. Da Drops holdt Alpaca-fest slog jeg til og købte garn til kjolen.


Jeg er ret irriteret over to ting: At jeg valgte at lave de 2 turkise striber forneden på kjolen og at jeg ikke tog jævnt ind hele vejen op i stedet for at lave alle indtagningerne under det stribede stykke. Men den er designet "on-the-fly", medens jeg sad med den og på det tidspunkt var jeg helt overbevist om, at det var de rigtige designvalg. På trods af det, er det alligevel blevet en rigtig dejlig og velsiddende kjole og jeg tror, jeg bliver glad for den.


Tiden er moden til at rydde ud i nogle af alle de gamle projekter, der ligger. Nogle skal gøres færdige, andre skal trevles op, så der kan blive mere plads og luft til babyprojekterne. Dagene til sengs har fået mig til at længes efter rengøring og oprydning - der kan man bare se ;-) Det er kræfterne ikke til endnu, men tænk at ligge og glæde sig til at kunne gøre rent - noget er da fuldstændig galt!

Det var for fristende for mig at læse indlægget hos Irene - selvom jeg var svag af feber, var jeg udmærket i stand til at trykke på Læg i kurv og gå til kassen hos Rasmilla. Men jeg har undskyldningen parat, for jeg har endnu IKKE prøvet at strikke af Rasmillas garn - tænk engang - det kan jeg da ikke ha´ siddende på mig. Mere om det, når der bliver strikket af det.


Ved en senere lejlighed vil jeg forsøge at få nogle bedre billeder af Livø, for det er en rigtig lækker, enkel og anvendelig trøje, der faktisk også har lidt form, selvom det er umuligt at se på det elendige billede nedenfor. Trøjen er for stor til ginen og derfor kan man ikke se formen på trøjen. Jeg er ganske enkelt ikke tilfreds med at gøre så dårlig reklame for så godt et projekt, så det må gøres bedre. Engang ...

Ha´ en god onsdag derude.

Faktaboks

Design: Mit eget
Garn: Drops Alpaca, 100% alpaca
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 450 g
Farve: Marine, nr. 5575 og turkis, nr. 2918
Købt hos: Netgarn, Århus
Pinde: 2,5
Str. S/M
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Da jeg hængte kjolen på ginen i dag, kunne jeg konstatere, at den er fuldkommen elektrisk. Måske har det noget med frostvejret at gøre - jeg håber i hvert fald, at det fortager sig igen. Jeg kan bære alpacaen direkte på kroppen uden det klør det mindste, men har hørt andre sige, at de synes det kradser! Så du må lade det komme an på en prøve.
Løbelængde: 100g = 334 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 1503 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 1726
Anvendt garn i år: 512 g 

37 kommentarer:

  1. Det er da vist en slem omgang, du der har hevet indenbords.
    God bedring................og den der rengøringsiver, den skal nok gå over også ;-)
    Flot kjole, må jeg sige!
    Det er svært at vurdere din kritik af indtagningerne og til dels også striberne forneden, når man ikke kan se den på fruen selv.
    Cashmeregarnet fik jeg også trykket på efter at ha læst Irenes indlæg. Ja, man lader vel ikke hånt om gode anmeldere, vel.

    SvarSlet
  2. Her har du igjen strikket et aldeles nydelig plagg!! Jeg likte selvfølgelig fargene;)
    Jeg hater p 2.5, og har en genser til Prins III liggende som aldri blir ferdig...i det samme garn som her;) Men jeg synes så absolutt at p 2,5 og 3 gir den nydeligste strikk.
    Ønsker deg virkelig god bedring!!
    Knus fra meg;)

    SvarSlet
  3. Den kjole ser fin ud i mine øjne,
    lige dine farver.
    Der er ikke så ringe at få muget ud engang imellem, det kan faktisk give energi ;)og nye ideer ;))
    Rasmilla garn er dejligt.
    Håber snart du er frisk igen.

    Yt

    SvarSlet
  4. Det er da en supersmuk kjole! Og farverne - wauw! Jeg synes det ser godt ud både med striberne forneden og indtagningerne under brystet. I det hele taget en fin og tidløs kjole. Min svigerdatter var på besøg i går og synes godt om Rasmilla-garnet, så nu må jeg i gang. Jeg har mange planer til en baby-garderobe, men det har du sikkert også:-)

    SvarSlet
  5. Det er en super flot kjole. Jeg behøver nu ikke prøve med alpacaen, - jeg kan SLET ikke holde uld ud på min krop, desværre (lidt hysterisk er man vel).

    God bedring, jeg håber du finder kræfterne inden rengøringstrangen forsvinder:)

    SvarSlet
  6. Hvor er den kjole bare smuk, smuk, smuk! Altså, Lene, den kan du da kun blive glad for.

    Av, statisk elektricitet - det er slemt når luften er så tør her i frosten. Mit strik knitrer også helt vildt; især det, der er alpaca i. De knapt så bløde garner er ikke så statiske. Jeg hader statisk elektricitet - og jeg tør simpelthen ikke gå med det der knitrer for jeg får stød næsten ligemeget hvad jeg rører ved, så jeg bruger kun de ting, der er strikket i supersoft lige nu.

    Lækre indkøb du har gjort :-) Det bliver spændende at se det omsat til strik! Og så håber jeg at du snart er helt ovenpå igen!!! God bedring!

    SvarSlet
  7. Godt å høre at du er på bedringesnvei!

    Så fin kjole du har strikket, og så mye fint garn.

    Ha en fin ettermiddag,
    klem Fredrikke :O)

    SvarSlet
  8. Det er en dejlig kjole og jeg synes den er flot med indtagningerne under barmen, sådan lidt prinsesse facon, der passer godt til modellen.
    Jeg er dybt imponeret af, at du har strikket hele kjolen på pinde 2½, det er utroligt.
    Det er en ordentlig omgang du har fået dig, måske skulle du glemme alt om rengøring, til du er kommet lidt til kræfter. Man kan heldigvis godt både købe garn ind på nettet og strikke uden de store anstrengelser. Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  9. Jamen for søren Lene, det er da helt forbi gået min opmærksomhed, at du har reddet dig en omgang feber.

    Pas nu godt på dig selv, for du har jo lidt rigeligt om ørene.

    SvarSlet
  10. Den er super flot din kjole. Skønne farver. Jeg håber du bliver rigtig glad for den.

    SvarSlet
  11. En rigtig flot kjole og fine farver. Jeg må sige at det er noget af et arbejde at strikke så stort et projekt på pinde nr. 2½. Godt gået.

    SvarSlet
  12. Ønsker dig rigtig god bedring, det lyder bestemt ikke rart.
    Jeg er da bare helt vild med din kjole og jeg synes godt om de turkise striber, jeg tror det gør kjolen lettere at se på, men vi er jo forskellige smag og behag varierer. Glæder mig dog over at du regner med at blive glad for kjolen, der er vist rigtig mange timers arbejde.

    SvarSlet
  13. For en fin hals. ønske en fin kveld

    SvarSlet
  14. For pokker da - hvor er den kjole bare fed.
    Jeg blev også helt vildt nysgerrig da du skrev at du havde strikket en kjole i forrige indlæg. Det kan man da ikke!!!! Hit med billede tænkte jeg bare!!! Og så kom det :-)

    Og hvor er din trøje i forrige indlæg bare flot.
    Du er super god på pindene.

    SvarSlet
  15. PS: Måtte også "ligge brak" mandag og tirsdag. Mandag aften kunne jeg knap synke The. Nu har jeg det heldigvis fint igen.

    Godt at du også er på benene.

    SvarSlet
  16. Rigtig god bedring. Håber snart du er helt frisk igen:-)
    Hvor er det nogle fine ting du har fremtryllet, igen. Men det med garn fra Rasmilla. Det har jeg jo heller ikke prøvet, så..... Gode helbredende tanker herfra.

    SvarSlet
  17. God bedring :-)
    Og som altid er jeg imponeret af dine designs , den kjole er fantastisk smuk ...:-)
    Tillykke med farmor titlen :-)

    SvarSlet
  18. Puha, sikke da en ordentlig omgang du har reddet dig.
    Jeg håber at du snart er frisk igen!

    Sikke dog en smuk kjole du har lavet.
    Ærgerligt at du ikke er helt tilfreds.
    Jeg syntes nu den er meget smuk, men det er jo kun dig selv der ved hvad du havde tænkt :-)

    Godt at du trods sygdom kunne trykke køb. Jeg mærkede garnet hos Irene idag. Hvor er det altså lækkert!

    SvarSlet
  19. Ei altså.. Kan du så snart komme ovenpå igen! Det går ikke at rengøringsiveren er over dig, se at komme af med den og få istedet strikket mere til den lille frø. :-)Superflot kjole du (igen) har strikket.

    SvarSlet
  20. Meget flot kjole. Jeg synes striberne forneden giver den et sporty look, og da du jo er en meget sporty pige synes jeg det passer fint. Indtagningerne.... på ginen ser det perfekt ud, så der mangler jeg et billede med indhold for at kunne vurdere det helt.
    Rasmillagarn har jeg heller ikke prøvet at strikke i, men så har jeg det til gode.
    Rengøring hihi, du skal se, det går nok over så snart du er 100% på benene igen (smil).

    SvarSlet
  21. hej Lene
    Hold da op for en omgang du har været / er igennem. Men så længe du har kræfter til at trykke 'gå til kassen' er jeg ikke bekymret ;o)
    fortsat god bedring.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  22. Sikke en smuk kjole.
    Jeg synes snittet er fantastiskt
    Knit and hugs
    Thea

    SvarSlet
  23. Fin kjole, den ser rigtig hyggelig og varm ud, Perfekt til vinterkulden. Pind 2,5 mm RESPEKT, det er noget af et arbejde. Det hvide Rasmilla har jeg også luret på.


    God bedring!

    SvarSlet
  24. Super flot kjole (;o) skøn detalje med ribben!
    Og du kan godt glæde dig til Rasmillas garn, det er bare så lækkert!!
    God bedring

    SvarSlet
  25. Du er altså helt fantastisk, når du har garn og pinde i hænderne. Meget køn kjole du har strikket, Jeg kan godt forstå, hvad du mener med de to striber forneden, men nu er de der og du vænner dig til dem.
    God bedring, jeg håber du snart bliver frisk igen :-)

    SvarSlet
  26. hej
    øv lyder ikke godt med din krob men det er da en god ting ved at du ligger der og ikke kan ret meget du får lydttil at lave en masse gode og spnde ting, og det er jo en dejlig ting..
    din kjole er super flot. er sikker på du ser kano godt ud i den og den må da være helt perfekt til det danske vejer. om den skulle krasse kan du jo let købe en af de der trøje kjoler der er til at tag på inden under alt,det er en af de ting jeg selv nyder at have på under strik.

    god bedring med dig.

    SvarSlet
  27. Det er dejligt, at du trods alt udnytter tiden, til glæde bl.a. for mig.
    Din alpaca kjole er meget fin. Men jeg kan godt følge dig i ærgrelsen over de to striber i nederdelen. Jeg kan derimod slet ikke følge dig i din kritik af indtagningsmåden. Rynkeeffekten er SÅ FIN, synes jeg. Og Cashmere garnet fra Rasmille er vel til det lille frø? Jeg håber vi får at se, hvad det bliver til.
    Fortsat god bedring.

    SvarSlet
  28. Det høres ut som om det er en ordentlig lei form for influensa du har pådratt deg.

    Som vanlig lar jeg meg imponere over hva du klarer å trylle frem på pinnene, og "on the fly". Virkelig imponert. Selv har jeg utfordringer nok med en liten topp uten mønster. Holder nå på med en liten jakke "on the fly", og har sikkert strikket den 3-4 ganger før den er ferdig.. Sånn er det med den saken. :)

    SvarSlet
  29. Det lyder altså ikke til at du har det godt. Jeg håber, du får det bedre hurtigt og at du husker at tage det så roligt, at kroppen kan følge med.
    Det ser ud til at være en lækker og lun kjole.
    Jeg har også inhaleret lidt uld/cashmere fra Rasmilla og det er LÆKKERT synes jeg.

    SvarSlet
  30. Hvor er den smuk, kjolen og sikke et stort arbejde. Pind 2,5 så er der mange omgange st strikke. Stor respekt for dig at du gennemfører.

    SvarSlet
  31. Kære Lene,
    Som tilsynsførende Ærkeengel kan jeg ikke bare passivt se på, at min Skytsengel for Handlekraft nu atter går på flade Fødder.
    Nu siger Jeg det for anden Gang ! Du skal bruge de Vinger, der er blevet dig skænket, for at kunne løfte dig op over de ikke livsvigtige Gøremål, som trækker dig ned i de stillestående, kortsigtede, jordnære og bekymrende Trakasserier, som du alligevel aldrig kan blive færdig med.
    Dit Navn er jo Angela Exsequenda og din Mission er således først og fremmest at lære Selv at være handlekraftig, så du kan vise dem, du holder mest af, hvordan man står på egne Ben.
    Nu må du se, at blive frisk og rask igen, og så vil Jeg gerne høre noget Vingesus!

    Kærlige hilsener fra Michael

    SvarSlet
  32. Jamen dog kære Lene....sikke noget med sådan en voldsom omgang......sender dig de bedste hilsner om god og snarlig bedring.

    Alpaka kjolen er da super skøn, jeg kan godt følge dig lidt i indtagningerne dog synes jeg modellen er blevet vellykket....med indtagningerne mere fordelt var den blevet mere i A facon.

    Godt at du havde kræfter til at trykke godkend på det lækre Rasmilla garn.....jeg er dog mere bekymret over at du kan savne rengøring........tror bestemt du skal blive liggende lidt endnu.......

    Kh Jane

    SvarSlet
  33. Superfin kjole i lekre klare farger. Floo
    Flott tråd du har kapret deg også.
    Jeg forstår så godt hvordan det er å bare ligge der å være syk uten energi til noe. Energien kommer selvfølgelig igjen og da er det fint når vi går mot lysere tider. Jeg gleder meg iallefall for alle solstråler.
    God bedring til deg med klem fra meg. :))

    SvarSlet
  34. Hold da op hvor er din kjole flot i smukke farver om med skønne detaljer. Åh de små pinde er ikke dem jeg foretrækker.
    Ej hvor træls med sådan en omgang. Godt at det går bedre.
    Rigtig god weekend :-)
    Majbritt

    SvarSlet
  35. Du springer sikkert rundt som en vårhare nu, hvor jeg endelig får taget mig sammen og lægge en hilsen :-)
    Fantastisk kjole i farver, der råber Lene højt og tydeligt. Den er så fin og jeg vil vædde med at du ligner en drøm i den.

    SvarSlet
  36. Godt at du er ved at være ovenpå igen :-) Kan godt forstå at du er vild med hulkanten, den er virkelig fin!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.