11. marts 2015

Papircardigan og lidt om, hvorfor jeg slet ikke nåede til Ry

På sidste års Fiberfest i Ry købte jeg ind til et helt særligt stykke strik, nemlig Charlotte Tønderings "papircardigan". Og der er virkelig noget helt fortryllende papirklip over det fine hulmønster og letheden i hele cardiganen. Jeg mildest talt speedstrikkede op til dette års arrangement, fordi jeg gerne ville have den på til Fiberfesten i år og dette var måske i virkeligheden årsagen til, at det gik helt galt.


Om fredagen var jeg til erfamøde med min dejlige kollega og veninde, der bor i Bryrup (lige ved siden af Ry nærmest :-)) Datoen for dette møde var ikke tilfældigt valgt - det var timet og tilrettelagt, så jeg kunne "smutte over" til Fiberfesten lørdag morgen. Da jeg stod ud af sengen overstrakte jeg en muskel, der efterfølgende blev så forkortet, at jeg låste helt i ryggen. Med tanke på den forudgående speedstrikning må det høre til under sportsskader ;-)


Føj for pokker, hvor gjorde det ondt. Jeg måtte ganske enkelt kapitulere og tage hjem. Turen hjem var iøvrigt et ganske særligt mareridt, fordi det gjorde afsindigt ondt hver gang jeg skulle skifte gear! Godt at størstedelen af strækningen er motorvej og så må man jo bare blive ved med at køre med 130 i timen ;-) Bevægelse og nåle som smertelindring har heldigvis jaget det på flugt, så det er helt overstået nu :-)


Da jeg først havde vænnet mig til at strikke med det lidt stive papirgarn blev det et rigtig dejligt strikketøj og det færdige produkt er suverænt lækkert. Jeg var dog ved ad smide den ad hekkenfeldt til, da jeg skulle montere ærmerne. Der strikkes nemlig en kant rundt i ærmegabet, hvor selve ærmekuplen så skal monteres. Kombinationen af en fast kant og en meget løs og stor ærmekuppel er selvsagt ikke noget ønskescenarie - montering bliver næsten ikke værre.


Jeg synes faktisk ikke, at jeg slap helt heldigt fra det - jeg er ikke tilfreds. Skulle jeg strikke endnu én, vil jeg bare sy ærmet på - på maskine uden at strikke kant. Jeg troede kun garnet kunne fåes i sort og hvidt, men hvilken lykke - det kan fåes i rigtig mange smukke farver. Selvom det er dyrt, 98 kr for 40 g strækker det jo rigtig langt - jeg har kun brugt 218 g til hele min cardigan. Jeg tror nu også den ville være lækker i mange andre garnkvaliteter, f.eks. en tynd silkemohair.


Jeg havde jo ikke det helt store held med at reducere antallet af projekter, men godt jeg så trives med mange ting i gang. Jeg har dog været nødt til at pille op - jeg begyndte at strikke Lene Holme Samsøes Aran-sweater i den lækre rene mohair fra Garnudsalg, men måtte konstatere, at den blev for bred. Jeg blev alligevel ved med at strikke på den, for hvem gider trevle mohair op? ;-) Nå, men fornuften sejrede tilsidst og nu er det gjort. Så må jeg bare starte forfra.


En stor og glædelig begivenhed er i vente - Lillefrø skal have en bror eller søster til september. Så nu er der endnu engang lejlighed til lidt småstrik og masser af dukketøj til Lillefrøs Tulle, så hun kan lege storesøster :-)

Nu må jeg rundt og se om der er nogle, der har været til Fiberfest 2015. Ha en dejlig aften :-)

Faktaboks
Design: Charlotte Tøndering: Jakke i hulmønster
Garn: ITO Urugami, 72% uld, 28% papir
Fra lager: Lagret i et år
Anvendt: 218 g
Farve: Råhvid
Købt hos: Charlotte Tønderings stand på Fiberfesten i Ry 2014
Pinde:  4,5 - 4 - 3,5 og 3
Str: M
Ny teknik: Mjoh - måden ærmet sys på, har jeg ikke prøvet før - dét er jeg sikker på, jeg ville have husket ;-) Det er en vanskelig monteringsopgave og jeg synes ikke det er umagen værd i min version - måske har jeg bare ikke været god nok til det.
Bemærkninger: Udover den vanskelige ærmemontering blev jeg glad for at strikke med garnet og det er et meget lækkert færdigt produkt. Jeg har forlænget tunikaen med en enkelt rapport og trukket lidt i den efter vask - også for at få ærmerne til at sidde pænt.