9. juni 2010

100% Majs

At majs kan være blå, vil alle, der har set Jamie Oliver på besøg hos Navajo indianerne vide, men at den også kan være himmelblå og strikbar, dét vidste jeg ikke før jeg kom til Fur ;-)

Inde hos Duddine, hvor der er sådan meget huleagtigt og sine steder lidt dunkelt, styrede jeg lige hen mod hylden med det himmelblå garn. Den effekt har turkis og stærke blå farver altid på mig, jeg kan simpelthen ikke se andet, før jeg har gennemgået og rørt ved de farver. Stor var min overraskelse, da jeg opdagede, at garnet var 100% majs og Duddine blev straks hidkaldt for at forklare, hvad det nu var for noget.


Duddine har en hel kurv fyldt med majs på forskellige stadier fra kerne til fiber og det er utroligt spændende at høre om fremstillingsprocessen. Senere har jeg dog tænkt meget over: Hvorfor lave en spiselig afgrøde om til garn? Og er fremstillingsprocessen ok for miljøet? Det fik jeg slet ikke spurgt Duddine om, for der var SÅ mange nye garner, at jeg slet ikke kunne holde fokus, så dét må blive næste gang. For hvis der er tid, har hun altid en forklaring på det hele. Hun tager flere og flere økologiske (og fairtrade) produkter hjem, så jeg håber på, at majsen er i orden.

Trøjen er en gave og det færdige produkt er utrolig blødt og lækkert. Hvordan fibrene reagerer i brug kan jeg selvsagt ikke sige noget om endnu. Se faktaboksen for at få min vurdering af, hvordan garnet er at strikke med.

Siden sidst har jeg haft fødselsdag og traditionen tro, drog hele familien på udflugt - i år til Tverstedsøerne. Et pragtfuldt område tæt på vesterhavet med varieret skov og store plæner med plads til boldspil og vikingespil som vi dyrkede rigtig meget i år. Fødselsdagsbarnets hold tabte, hvilket jo er fuldstændig uhørt! Vi nåede det lige på den sidste tørre dag, inden det store regnvejr satte ind.

Jeg havde en skøn dag sammen med min dejlige familie og fik så mange fine gaver, men af relevans for bloggen er disse to islandske pragtstykker som jeg længe har ønsket mig. Til efteråret skal jeg svanse rundt i en Endurreisn, den med alle farverne naturligvis :-)


og jeg skal da også promenere en Klukka

.... som jeg ikke har kunnet lade være med fluks at begynde på, se lige den fine hulmønsterkant og ikke mindst rosenborten


Begge kits er fra Wooltimo, der efter sigende ekspederede ordren upåklageligt og i en fart.

Tilsidst lidt om awards: Ann har skrevet så godt et indlæg om emnet, at jeg ikke kan gøre det bedre, så derfor vil jeg stærkt opfordre til, at I læser hendes indlæg. Det er nemlig begrundelse for, at jeg fremover erklærer min blog for award-fri zone, ligesom f.eks. Tovepia har gjort. Jeg vil understrege, at jeg altid er blevet glad for de awards, jeg har fået, men læs nu Anns indlæg, så vil I kunne følge min tankegang.
Jeg vil dog som altid gerne modtage kommentarer, jeg elsker det element af dialog, der ligger i dem og selvfølgelig også den ros og anerkendelse, de tips/tricks/gode råd/ideer, der følger med. Jeg kommenterer selv flittigt, for at give min personlige respons og anerkendelse til andre og vil gerne slå fast, at jeg ikke kommenterer for kommentarens skyld, men fordi jeg synes, der er noget at bemærke og anerkende og/eller fordi jeg er interesseret i dialog:-)

Hvad siger I derude? Måske skulle vi opfinde en anden slags awards? Måske skal jeg uddele STRIKKEHEKSENS AWARD ;-) Den kunne f.eks. gives til den blogger, der i høj grad har inpireret og glædet mig indenfor en eller anden nærmere defineret tidsperiode. Den skal kun kunne uddeles til én, en gang om året f.eks. og kan ikke gives videre. Den vil ikke være behæftet med krav, kun en grundig begrundelse for, hvorfor jeg har valgt som jeg har. Det er absolut bare en løs ide, men det kunne måske være lidt sjovt ??? Ved ikke rigtigt, for vi har jo kommentarerne, men for at lave lidt ekstra fest indimellem? Nå, det må der tænkes over.

Nu til fakta om majstrøjen - håber I har en god dag derude :-)

Faktaboks
Design: Filati hæfte 35, forår 2008 - model 35/04
Garn: Poppari - teetee, 100% majs
Garn fra lager: Nej
Anvendt: Godt 6 nøgler a 50 g, men trøjen vejer kun 250 g??
Farve: Himmelblå, nr. 03
Købt hos: Duddines vævestue på Fur
Pinde: 5
Str. 36/38
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Bullen er strikket i glat med vrangen ud. Garnet splitter en smule, men ikke nok til at irritere mig for alvor. Alt kan ses i garnet og det jævner sig ikke nævneværdigt ud i vask. Se f.eks billedet ovenfor af trøjen fra siden, hvor alle ind- og udtagninger er meget tydelige. Så der skal strikkes meget omhyggeligt.
Løbelængde: 100g = 220 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 660 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 18885,8 m
Anvendt garn i år: 5kg og 477 g

34 kommentarer:

  1. Først tillykke med din fødselsdag...:-)
    Dernæst: awards...fuldstændig enig, Ann har beskrevet det så fint..jeg tilslutter mig :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke, tillykke med fødselsdagen.
    Glæder til at se Klukka, flotte farver.

    SvarSlet
  3. Jamen stort tillykke med dagen. Dejlige gaver du har fået. Klukka ser meget spændende ud. Jeg må ærlig sige jeg også har et ambivalent forhold til award´er, men altid takket pænt for dem. Jeg tilslutter mig koret og holder også bloggen award-fri-zone. Dejlig at emnet tages op, har selv været lidt nervøs ved at bringe det på banen. Nok mest af frygt for at træde nogen over tæerne.

    SvarSlet
  4. Hov!! Eii altså, glemte da helt at sige din majsbluse bare er så flot. Vild med farven og mønstret i kanten. :-)

    SvarSlet
  5. Vel overstått bursdag med hyggelig feiring!
    Jeg skjønner du ble dratt mot denne blåfargen, den var direkte skjønn. Og du har strikket en flott genser med herlige ermer!
    Ditt høst-strikk gleder jeg meg til å se, likte både jakken og kjolen;)
    Leste Ann sitt innlegg om Awards, hun sa det så enkelt og greit.

    Kos deg, her har vi 2 dager med sol iflg værmelding, så jeg nyter det jeg kan;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  6. Spændende garn og farven er jo lige din. :o) Jeg st(r)ikker også tomlen i vejret mht. dine skriverier omhandlende awards, jeg har også nævnt på min blog at jeg ikke er vild med idéen om at der er krav vedhæftet. Dejlige dejlige gaver du har fået, garn og modeller er herlige.

    SvarSlet
  7. Super flot trøje og i en skøne farve. Med hensyn til awards, er jeg enig med dig. Min blog har altid været awards fri, jeg gider det simpelhen ikke.
    Merete

    SvarSlet
  8. Skøn og lækker trøje, sikke en flot klar blå farve.
    Sikke da nogle dejlige fødselsdagsgaver, dem kan alle strikkere da kun ønske sig.
    Det med award - kan jeg kun tilslutte mig.
    Men ih.. hvor jeg glæder mig til at se din gaver færdige.

    SvarSlet
  9. Jeg er enig ang. Awards, jeg syntes også det er lidt kædebrevsagtig :o) Og det er jeg IKKE til. Super ide´ med Strikkeheksen Award, da det er en som ikke skal gives vidre. Super flot majs bluse, sjovt man kan strikke i majs.

    SvarSlet
  10. Din majsbluse er så fin - skøn farve.
    Jeg startede på min Klukka for et par uger siden i nøjagtig samme farver og fra samme sted :-) Dejligt garn, men jeg får lidt 'varme' hænder af det, så jeg kan ikke strikke så længe af gangen. Lige for tiden ligger den i kurven, for den blev jo overhalet indenom af Owls 2.

    SvarSlet
  11. Jamen, det er så dejligt at flere og flere erklærer bloggen for awardfri, mens vi alle gerne vil have ægte kommentarer fra hinanden.
    Og majs garn, ja det er en nyhed. Jeg har fået udleveret materiale til en kursusdag i en majspose, og posen forsvandt/opløstes, når den blev våd. Det er måske fremtidens materiale. Men jeg håber at din fine bluse kan tåle at blive våd.
    Det er flotte strikketøjer du har fået, spændende at se dem færdige.

    SvarSlet
  12. Jeg synes, det er så dejligt og spændende, at Dudine gør så stor og aktiv en indsats for at prøve forskellige materialer af. Jeg undrede mig også over mælkegarnet (som i øvrigt er fantastisk blødt og lækkert), fordi mælk jo i mine øjne bør bruges til de - især børn -, der har så hårdt brug for det, men jeg tænker på det som et eksperiment. Bambusgarn og tekstiler er vel kommet for at blive.
    Havde nogen vist mig billedet af din nystrikkede bluse og spurgt mig: Hvem tror du har strikket den. Lene ville jeg straks have foreslået. Det er lige din farve.
    Dine gaver er da helt vildt spændende og lækre. Du har en fantastisk sans for at finde de interessante designere. Jeg er meget spændt på at se resultaterne. Jeg har noget af garnet, du har til Klukka. Det virker så stift. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om det.
    Det er dejligt, at så mange har følt sig på bølgelængde med mit awardindlæg. Vi må jo finde ud af hen ad vejen, hvordan vi viser særlig anerkendelse til hinanden.

    SvarSlet
  13. Tillykke med den overståede fødselsdag. Jeg er jo opvokset 2 km fra Tversted Søerne, så der er blevet tilbragt mange timer både omkring søerne og ved stranden. Synes det er dejligt at opleve den udvikling der er sket dernede siden jeg flyttede hjemmefra med legeplads og stor "bålplads" (grill osv) Vi var lige dernede i søndags og der var jo helt pakket, næsten ikke til at finde en parkeringsplads - måske det var jer der fyldte? :-p

    Og rigtig fin bluse. Jeg synes også det er ret finurligt som de finder på at fremstille garn af alt muligt.

    SvarSlet
  14. Nå, ja.....jeg glemte lige:

    TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN!

    SvarSlet
  15. Du får også lige et stort TILLYKKE med fødselsdagen herfra. Dejlige gaver du har fået, kan godt forstå du har været nødt til, at starte op :-)
    Og hvad angår awards, så er jeg helt enig.
    Vi må have et klart og tydeligt skilt på bloggen :-)

    SvarSlet
  16. For pokker hvor er du hurtig...har du ikke lige været på Fur efter det garn???

    Det er en lækker sag og som altid rigtig flot farve, er den strikket i retstrik eller er det vrangsiden ud ??

    Jeg tilslutter mig absolut forslaget om Award fri blog, har givet mit besyv med inde ved Ann.

    Syndes til gengæld at dit forslag om en helt "personlig" Award der f.eks. gives én gang om året er en super god íde :)
    Jeg sætter meget stor pris på de kommentar der bliver lagt på min blog....det betyder noget :)

    ET STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, glæder mig til at se "gaverne" strikket op:)

    SvarSlet
  17. Det lyder spændende med de blå majs. Ja og så et kæmpe stort tillykke med fødselsdagen. Skønne gaver, som vi forhåbentlig kommer til at se mere til.
    Jeg er klart tilhængere af dit forslag med hensyn til awards. Jeg bliver faktisk helt stresset at modtage sådan en anerkendelse med diverse krav.

    SvarSlet
  18. Tillykke, tillykke :-) Flot majs trøje og lækre strikkekits du har fået. Mht. awards er jeg helt enig!

    SvarSlet
  19. Fede gaver! Er der noget som at blive forstået? ;-)
    Majsgarn - nu har jeg aldrig...og bedst som man tror man har hørt det mærkeligste... jEg så lige på Wooltimos hjemmeside, at de har garn af bananfibre :-O
    Hvad mon fremtiden vil bringe...
    Tillykke med fødselsdagen!

    SvarSlet
  20. Stort tillykke med fødselsdagen, her fra. Griner af Madam Munch erfaring med majs posen og kan lige se at din fine stik bluse forsvandt under en regnbyge.
    Altså rosenkanten er en gammel sag, den er på forsiden af "Strikkemønster fra Gotland" Jeg har bruge den et par gang og kan selvfølgelig genkende den straks. Den bliver ligesom alt andet du strikke, flot.

    SvarSlet
  21. Til lykke med fødselsdagen Lene! Det lyder som om I har haft en dejlig dag. Sikken en fantastisk farve den majs-bluse har, og designet på blusen er bare så "Lene-agtigt", som der også er en anden, der skriver:-)Borten forneden og på ærmerne er virkelig fin.
    Men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om garn lavet af madvarer som mælk og majs- man må håbe det er miljøvenligt at fremstille.

    SvarSlet
  22. Gratulerer med overstått. Genseren du har strikket er nydelig som vanlig. Jeg har aldri strikket i den type garn, men jeg har bemerket meg at melkegarnet er mykt og deilig f.eks.
    Ang. awarder er jeg enig med det dere skriver. Det er nøye gjennomtenkt og sårer ingen. :))

    SvarSlet
  23. Det er lang tid siden jeg besluttede at selvom jeg helt sikkert glædes over tanken bag en award, har jeg ikke lyst til at være med i cirkusset.

    Tillykke med fødselsdagen, jeg er ret vild med kjolen, den ser helt rigtig ud. Og majs - det lyder spændende :)

    SvarSlet
  24. Tillykke med fødselsdagen:-)
    Din "majsbluse" dog skøn, Forhåbentlig arter den sig godt i brug.
    Mht. awards så har jeg tidligere skrevet på min blog, at jeg har det lidt med dem som med kædebreve, som jeg har en stor modvilje imod. Resultatet af det er at jeg nogen gange besvare en award og andre gange gør jeg ikke. Det er jo fuldstændig usystematisk, men kan nok ses som et udtryk for blandede følelser i den forbindelse. På den ene side er det jo rart med lidt anderkendelse... på den ene side er der kædebrevsaspektet, som ofte vinder.

    SvarSlet
  25. Allerførst: Tillykke med fødselsdagen.
    Det er vel nok nogle dejlige ting, du har gang i, jeg er helt vild med farven på majsgarnet, og kjolen har jeg selv haft kig på et par gange, så måske...
    Jeg kan kun tilslutte mig awardfri zone, jeg foretrækker at give gaver af lyst og ikke, fordi man er udpeget til det med de krav, der følger

    SvarSlet
  26. Fantastisk farve, den ville jeg også være blevet tiltrukket af :) Og tillykke med fødselsdagen, fantastiske gaver du har fået :)

    SvarSlet
  27. Tillykke med fødselsdagen, søde Lene!
    Sikke da nogle fantastiske gaver du fik. Der er helt sikkert nogen der kender dig og dine ønsker :-)

    Og sikke da en dejlig bluse du har fået lavet. Meget smuk model!

    SvarSlet
  28. Gratulerer med dagen. Gleder meg til å se din klukka. Kjolen er PT Design, en del av Rauma ullvare.http://www.raumaull.no/
    Her vil du finne bilder av kolleksjonene de har på venstre side. Har veldig masse fint

    SvarSlet
  29. Meget flot trøje. Tænk den er strikke i majs-garn, det lyder helt nyt for mig. Jeg kender garn af bambus. Rigtig godt der laves garn af forskellige naturprodukter. Farven er himmelsk, meget smuk.

    Også tillykke med fødselsdagen.

    Med hensyn til awards tilslutter jeg mig fremover: AWARD-FRI-ZONE :))

    SvarSlet
  30. Ela stak lige hovedet ind, saa din hjemmeside og raabte "hvor er den flot!!!!!! Laekker farve!!!!" og jeg kan ikke goere andet end at give min datter ret (hun har god smag den lille hehe) Men jeg ville dog faktiskt have startet min kommentar med at oenske dig et hjerteligt tillykke med foedselsdagen. Det lyder som om I har haft en pragtfuld dag (heldigvis uden regn) og at I er meget taet knyttet i familien hvilket goer saa godt i disse tider hvor ordet kernefamilie er ved at blive en "by i Rusland".
    De er gode til at finde paa spaendende gaver( eller er du god til at be om dem hihi)Det ser spaendende ud. Du er saa god til at finde lidt specielle modeller der bare siger waw. Trends-soegerne (siger man det??) burde ansaette dig. Er spaendt paa at se hvad du faar ud af dit trylleri med garn og pinde.
    En Lene's award?? Jeg er helt med paa ideen.

    SvarSlet
  31. Jeg begynder lige med et stort tillykke med fødselsdagen, og din spiselige sommerbluse er som sædvanlig en smuk model og farve, har mærket på den slags garn, utroligt hvor blødt og lækkert det er.
    Og med hensyn til awards, giver jeg dig fuldstændig ret, det kan blive for meget, og er selv dum til at få dem lagt ind, når jeg har fået nogen, det tager så lang tid, og så får man ikke gjort noget ved det. God weekend til dig.

    SvarSlet
  32. Tak for dine søde ord, glemte helt at sige at det var fede gaver du havde fået. Og du kan roligt købe Misty, de modeller der er i med lange ærmer, kan nemt strikkes i uld og bruges til vinter, der er rigtigt mange søde ting i den bog, og nemt at se hvilke modeller den indeholder.

    SvarSlet
  33. Tillykke med födselsdagen og hvilke gaver! Dem gläder jeg mig til at sig opstrikket. Den bort er bare for läkker.
    Jeg er altså också enig i detta med Awards, jeg bliver helt stresset af at skulle svare og lignende. Man vil jo ikke väre uhöflig! Jeg tilslutter mig din linie med at kunne nävne nogle blogge, som man synes er inspirerende.

    SvarSlet
  34. Gratulerer med overstått bursdag!! Skikkelig fin topp du har strikket og kjempefine gaver du har fått til dagen din!! Er heilt enig med deg ang. adwards. Ha ei fin uke:))

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.