Irenes sidste ord til mig, da jeg besøgte hende og Michael den 07. november var: "Vi siger ikke farvel, vi siger: Vi ses". Derfor håber jeg sammen med Tine.
Hvor jeg dog savner hende, men heldigvis satte hun mange og tydelige spor. Jeg har lige været Irenes blog igennem, for endnu engang at se på alle de smukke striksager, hun har lavet. Hun vil være i vores bevidsthed næste gang vi mødes på Kvindemuseet i Århus til vores årlige julekomsammen. Hun vil blive båret med i trådene, der stadig strikkes og hver gang én af os siger: Kan du huske?
Svends Savlesmæk er Irenes egen opskrift og en rigtig lille genialitet i al sin enkelhed. Strikket på en time i dobbelt bomuldsgarn og så er den forsynet med en knap bagpå, så ingen baby bliver viklet ind i farlige bånd eller tråde.
Som dedikeret strikker synes jeg ikke, der kan være sat et smukkere spor. At Svends Savlesmæk bliver til Lillefrø´s Savlesmæk og bliver til ...............
Æret være Irenes minde
