Jeg er særdeles tilfreds med det endelige resultat og har fået en superlet og meget anvendelig cardigan, men hvor har vi været i kamp - Bagtanker og jeg! Jeg kunne ikke rigtig blive grebet og jeg har forsøgt at finde årsagen. Ligesom Hvirvelstrøm (som jeg var helt vild med at strikke) er den bygget op af et ærmestykke, der strikkes fra ærmekant til ærmekant.
Striberne i ærmestykket, som Bente Geil opfordrer til, at du selv varierer som du synes, blev strikket forholdsvis kvikt, jeg kan ikke strikke striber uden jeg altid lige skal ha´ en stribe til :-)
Men så begynder balladen. Hvor kroppen på Hvirvelstrøm strikkes for sig som en række hvivler, der formes ved vendestrik og tilsidst syes på ærmestykket, tager man masker op rundt i "ærmehullet" på Bagtanker og former trøjen ved hjælp af rigtig mange udtagninger og ganske få indtagninger, for tilsidst at ende med over 500 m på en str. small.
Psykologisk har hvirvlerne den store fordel, at du kan overskue processen hele vejen igennem, fordi du hele tiden strikker på en afgrænset del og kan tælle hvirvlerne og på den måde se, at det går støt fremad, medens fremgangen på Bagtanker består i, at du får flere og flere masker!
Helt ærligt. Skulle mange masker nu være et problem for én, der elsker at strikke - og har haft endnu større projekter på pindene?
Nej, set i bakspejlet, tror jeg, at det, der gjorde, at jeg mistede gejsten, var at jeg ikke kunne se, hvad jeg lavede. Hvis jeg havde kunnet brede Bagtanker ud på en lang wire og set den ordentligt, ville processen have været helt anderledes. Men jeg har knækket alle mine KnitPro str. 3 (dette vender jeg tilbage til i senere indlæg) og kunne derfor ikke skifte til en længere wire på min rundpind, hvilket resulterede i, at jeg heller ikke kunne se, hvad jeg egentlig lavede på alle de masker. Det er ikke befordrende for strikkeglæden. Først da jeg tilsidst lukkede af og fik trøjen sat op på ginen, kunne jeg se, hvor genialt, den er tænkt. For det er den, ingen tvivl om det. Pasformen er fantastisk og den er blød og let som en fjer.
For lige at afrunde sammenligningen med Hvirvelstrøm - Når hvirvlerne er strikket, skal ærmestykket og hvirvlerne syes sammen, medens Bagtanker er helt færdig, når du lukker maskerne af. Voila! Ingen tvivl om, at der er fordele og ulemper ved begge metoder. Husk iøvrigt, at når Bente Geil skriver luk løst af, så betyder det virkelig luk løst af - ellers får du en alternativ version, se nedenfor.
I ren desperation lavede jeg nemlig først en alternativ version. Jeg gad ganske enkelt ikke strikke mere på den. Så jeg lavede færre udtagninger, færre omgange, så trøjen blev forkortet og så lukkede jeg af (i modsætning til løst af), så kanterne blev afrundet. Beviset ses her, hvor trøjens reelle farver iøvrigt er bedre gengivet end på de foregående billeder
Inden faktaboksen vil jeg lige vise min lille, nye "strikke-tips-og-fifs-notatbog" som jeg har købt hos Fredrikke i Norge. Det er den lille uglebog ude til venstre. I den skal jeg skrive de strikkenotater, jeg bare ikke må glemme. Kortene med den fede, glade, dovne kat, var jeg nødt til at få med :-)
Design: Bente Geil: Bagtanker
Garn: Geilsk tynd uld
Garn fra lager: Jah, den har vel ligget på lageret en tid :-)
Anvendt: 200 g til bund + 1 nøgle af øvrige 2 farver til striber
Farve: Bund: 11 Indigo, striber: 2 lys blå og 3 petrol
Købt hos: Geilsk.dk
Pinde: Rundpind nr. 3 - jeg skal ned i en 2,5 næste gang. Trøjen er blevet til den løse side
Str. S
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Det vil være en stor fordel at kunne flytte maskerne over på en lang wire, så man kan få et indtryk af, hvordan trøjen former sig. Kanten skal lukkes meget løst af, for at den færdige trøje, får den form den skal ha´.
