Turen i vaskemaskine på koldt uldprogram fjernede mildest talt al elasticitet i fibrene, så denne Quinnypiac har fået omkreds som en nederdel. Møgærgerligt, for det skulle være en ekstra strikting i den kurv vi skal give Irenes veninde som tak for lån af sommerhuset på Fanø!! Så er jeg bare taknemmelig for at både Berit og Tine allerede har strikket til hende, for nu kan jeg ikke nå at gøre det om! Her ses de fine - helt glatte - uelastiske fibre på nært hold - nogen der har en teenagepige, der vil ha´en nederdel ;-)
Jeg valgte soyasilke, fordi jeg ikke vidste om Irenes veninde kunne tåle uld på halsen og soyasilken er ufatteligt blød og lækker og også dejlig at strikke med. Men nu er jeg blevet så meget klogere på, hvordan disse fibre arter sig og de vil være meget velegnede til lækre, glatte modeller, der ikke kræver elastik.
Blogning er igen blevet en by i rusland, jeg er begyndt på nye studier og arbejder fuld tid på klinikken, så det meste af den sparsomme fritid dedikeres til strikning, for det er min oase og meditation, som der bare skal være plads til. Jeg er færdig med Annette Danielsens Tankestreg og skal bare lige ha´ syet ærmer og knapper i, så den bliver klar til Fanø :-)
Hvor jeg dog glæder mig til et par skønne dage i herligt selskab med mine strikkesøstre og superkokken Michael :-)
Faktaboks
Design: Leila Raabe: Quinnipiac Lace and cable cowl
Garn: Pure - 100% soyasilke
Garn fra lager:Ja
Anvendt: 300 g
Farve: Mahogni
Købt hos: Købt hos Duddine på Fur
Pinde: 6
Str. -Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Meget lækkert og blødt garn - også efter vask, men garnet mister sin elasticitet. Måske kan dette undgås, hvis man vasker i hånden, men jeg tror det ikke!
Løbelængde: 100g = 300 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 900 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 15386
Anvendt garn i år: 4 kg og 737 g
