7. marts 2009

"Gittes" vest

... fik jeg inspirationen til, da vi sidst var samlet til strik-in hos Gitte. Som alle der følger Gittes blog ved, er hun ekspert i at spotte de rigtigt velsiddende og flattérende modeller og få dem omformet til de dejligste striksager.

Denne vest havde hun strikket i den smukkeste lysgrå farve og brugte et fint silkebånd i livet til at give den lidt taljering. Opskriften er fra Hendes Verden. Jeg havde ikke grå nok på lager, men tænkte den også ville være flot i en rigtig pang-farve. Så her er den i håndindfarvet turkis fra Marianne Svit.






Den er strikket med to tråde i et fint lille hulmønster, der får en svag rib-effekt i Mariannes garn, så vesten sidder til, uden jeg behøver bånd. Farven er stærk og levende og var i høj grad med til at give energi i strikkeprocessen. Farver betyder rigtig meget for mig og påvirker mig i ekstrem grad. Jeg kan blive næsten dårlig, hvis jeg synes, at to farver er sat forkert sammen eller noget ikke helt matcher! Nogle særheder har man vel lov at have ;-)

Kanterne langs ærmer og hals er hæklet i muslingemønster og giver en rigtig sød kant.




Vesten vejer 160 g og denne gang er jeg hård og runder NED - til 150 g. Den er blevet et stort hit og jeg overvejer allerede at lave flere eksemplarer, selvom jeg har to-tre andre veste-ting, jeg lige skal ha´ afprøvet. Den var bare så hyggelig at sidde med - også en rigtig god gaveide.



At bruge fra lageret er efterhånden blevet noget af en sport og har givet mig et spark til at tænke lidt over "det at strikke, købe nyt garn, finde nye opskrifter" i al almindelighed.
Jeg træner fordybelse og øver mig på at flytte fokus fra det færdige produkt tilbage til selve strikkeprocessen. Jeg ELSKER at strikke, dét er det vigtige. Jeg glemmer alt for let at nyde det, fordi jeg fokuserer på, hvornår den og den striksag nu er færdig. Farver er bl.a. med til at fastholde min koncentration på selve strikningen, et godt mønster ligeså. Forskellige fibre, forskellige oplevelser. Hvor er det fantastisk og priviligeret at kunne praktisere dette håndværk.

PS: Jeg er netop gået i gang med et silkesjal i cherry-leaf mønster ;-)

Fakta: Design: Onion & HP garn - slipover - Hendes Verden, nr. 36 2005
Garn: 2 tråde håndindfarvet supersoft fra Marianne Svit i turkis fra lageret, anvendt 160 g
Pinde: 4,5 Hæklenål: nr 3
Opsparing: 7,5 point

Opsparingsstatus: 68,75 + 7,5 point = 76,25

14 kommentarer:

Irene sagde ...

Den er fantastisk flot - ser helt anderledes ud end Gittes. Ikke sådan at forstå, at hendes ikke også er flot. Jeg synes bare de ser meget forskellige ud, måske fordi du har strikket på tykkere pinde ? Farven ved du jo, at jeg er helt og aldeles vild med.

Strikkeheksen sagde ...

Tak, Irene, jeg synes også den er blevet meget anderledes, men Mariannes garn er meget "fast" i det, så jeg tror, det er dét, der gør det. Gittes er blødere og løsere i strukturen, tror jeg :-)

Gitte sagde ...

Kære Lene - Først tak for de meget, meget søde ord ;-) Ih hvor er det dejligt med det blog land! Hvor får man ellers så meget positivt feedback.

Din vest er blevet så flot, og passer perfekt. Du ser bare super lækker ud!

I virkeligheden var det jo også sådan min skulle have været.
Jeg tilføjede båndet i min vest fordi den blev alt, alt for stor. Men pyt - den er blevet brugt alligevel.

Samtal från min trädgård sagde ...

Den er superflot, mere er der ikke at sige

Helle : sagde ...

ja alt er jo sådan set sagt, men hvor ser du bare godt ud i den ;-)

Fru Kahr sagde ...

Du ser hamrende godt ud i den vest og farven er jo lige dig:-)
Skønt, når noget lykkedes så godt!

Nørklekonen sagde ...

Den er da helt suveræn.

Jette sagde ...

Du smider da bare den ene flotte model efter den anden her på bloggen, og super farve igen og den klæder dig som sædvanligt godt.

Strikkeheksen sagde ...

Tusind tak for jeres kommentarer, den bliver et yndlingsstykke, hvis jeg skal dømme ud fra, hvor svært jeg har ved at lægge den til vask ;-)

snakkemunn sagde ...

Du strikker så nydelige ting. Den var så fin og satt så fint også.
Ja farger betyr mye, mye for meg også, men noen ganger er jeg bare grå alle veier........:-)

nynne sagde ...

Hvor ser du skøn ud i den vest - fedt mønster og dejlig farve. Når jeg ser jer alle i de klare blå farver bliver jeg så misundelig - det passer bare slet ikke til mig. Æv ! Der er jo noget vilt optimistisk ved de farver - ikke som mig i sort, grå og brun.

Tine sagde ...

gHvor er den bare blevet flot.
Det er en rigtig dejlig farve.
Kan godt forstå du bliver i godt humør af den.

Merete sagde ...

Sikke en super flot vest du har begået. Farven er bare så god til dig.
Den ser meget anderledes ud end Gittes, utroligt hvad farver kan gøre.
Merete

Strikkeheksen sagde ...

Tusind tak, Snakkemunn og Nynne: Grå er jo også en farve (eller rettere mange farver alt efter nuance) og hvis den klæder én er den jo bare kanonflot :-) Jeg bruger ofte lys grå til at holde de stærke farver "ved jorden", hvis I forstår hvad jeg mener ;-)

Tine og Merete: Tusind tak skal I ha´ - det er en stor del af fornøjelsen ved at strikke, at der kan komme så forskellige udtryk ud af den samme opskrift ;-)