25. februar 2010

At skære en hæl og klippe en tå

...kan være nødvendigt en gang imellem. Vestene er kortvarigt lagt tilside, så jeg kan færdiggøre et par andre projekter. Selvom det er vinterferie kan jeg ikke nå det hele, der skal trods alt også være plads til en smule andet end strik :-)

Tre par børnevanter, der skal afleveres i morgen


Når jeg tænker på, med hvilken hastighed vanter bliver væk i skole og daginstitution (min yngste søn, fik mindst 1 nyt par pr. uge), så er der uforholdsmæssigt meget arbejde i sådan nogle små fyre. De er strikket efter mit hoved, med en enkelt børnehåndsopmåling undervejs og vejer tilsammen 70 g, så det er ikke et projekt, der tærer særlig meget på lageret. De er strikket på pinde 2,5 i Online supersocke 100, et særdeles lækkert strømpegarn, som jeg købte ind i forholdsvis stor mængde på grund af den skønne farveblanding. Der er noget nordisk isvinter over den, så det passer jo fremragende i disse dage.

Det andet projekt, er 30 g spindelvæv af et tørklæde, der skal bruges til at pifte en gammel kjole lidt op.


Det fantastisk lækre lace-garn er en gave fra min svigerdatter som tak for lån af strikkebog - sandelig en rørende gave, fordi hun har tænkt både i mine yndlingsfarver og -fibre - hun er altså en skat :-)



Nu sner det igen - jeg må indrømme, at jeg er ved at være en smule træt af det. Sidste weekend forhindrede det mig i at nå frem til Tines strikkomsammen og det skal bare ikke ske denne weekend også, hvor jeg gerne skal til strik-in hos Mette (lyt nu kære vejrguder) - så jeg krydser fingre og håber på det bedste :-)

Faktaboks
Design: Scarf with the Clarence Border from Weldons, 1886 fra Jane Sowerby´s Victorian Lace Today
Garn: Scrumptious lace, 45% silke, 55% Merino
Garn fra lager: Nej, gave
Anvendt: 30 g
Farve: Kingfisher
Købt hos: Fyberspates
Pinde: Addi click nr. 4
Str. 24 x 124 cm
Ny teknik: Crochet cast-on
Bemærkninger: Tørklædet er strikket i tre etaper: Først strikkes bort 1 fra side til side, der lukkes af og masker samles op til selve tørklædet. Når tørklædet har den ønskede længde, slås masker op med hæklenål til bort 2 og denne strikkes igen fra side til side og strikkes sammen med tørklædets masker efterhånden som man kommer frem.
Anvendt garn i år: 1kg og 820

29 kommentarer:

  1. Veldig flott farge på skjerfet! Jeg har også brukt online-garnet flere ganger og liker det godt. Jeg er veldig glad i flerfarget garn :)

    SvarSlet
  2. Børnevanter kan man ikke få for mange af, de har jo som du skriver en forunderlig evne til at forsvinde!

    Håber, vi ses på lørdag.

    SvarSlet
  3. Hvor er dit tørklæde dog smukt, god farve. Vanterne du har strikket er også skønne.
    Merete

    SvarSlet
  4. Nydelig skjerf, og kjempe fine votter! Skal si du er produktiv!! :o)

    Ha en fin torsdag,
    klem Fredrikke :o)

    SvarSlet
  5. Dejlig med vanter til børnene og så i så flot en farve. Det er et flot sjal, den klæder en hver kjole.

    SvarSlet
  6. Hold da op, hvor sofistikeret!
    Og sikken spændende opskrift!
    Det må jeg lige forske lidt i.....

    SvarSlet
  7. Hvor fint med sådan 3 par matchende luffer! Jeg synes også nemt tingene bliver væk, men der bliver nu ekstra godt passet på de hjemmelavede ting, hvilket jo er rart når man har brugt tid på det.
    Sjalet har en helt vildt flot blå farve! og ingen kan jo være i tvivl om du kan lide blå :-)

    ja, min mindste model stjæler lidt billedet når hun skal fremvise strik, men det gør nu ikke så meget :-) især den grønne hue er et brugshit! og blomsternederdelen har været i brug flere gange!

    SvarSlet
  8. Det ser meget flot ud, og sikke en spændende opskrift? jeg bliver ganske nysgerrig efter at udforske den.

    SvarSlet
  9. Superfint skjerf.
    Vottene også fordi de har så fine farger. :))

    SvarSlet
  10. Held og lykke med vejret.
    Utrolige flotte strikkesager du altid laver.

    SvarSlet
  11. Super flot tørklæde. Det er en god kombination af det fastere midterstykke og blonden i enderne - smukt!

    SvarSlet
  12. Flotte votter i den riktige fargen;) Og det har sannelig ditt sjal også;) Din svigerdatter kjenner deg godt;)
    Jeg nyter siste del av vinterferien, og kuldegradene har blitt snillere;)
    Kos deg mot helg og klem fra meg;)

    SvarSlet
  13. Sikke nogle lækre ting du får lavet i din vinterferie. Vi er heldige her har det været tø vejr hele dagen, og stæren er ankommet

    SvarSlet
  14. Jep, vanter forsvinder nemt - i hvert fald i et hurtigere tempo end de strikkes her på kanalen, så vi er glade for HogM!
    Lækkert tørklæde - det er en rigtig fed farve!

    SvarSlet
  15. Der er godt nok en superfin halsklud du der har lavet! Fin, let og i de smukkeste farver - lige sådan en, der er perfekt som pynt og ikke bliver for varm.

    SvarSlet
  16. Det er da nogle super skønne vanter du har fået strikket, altid godt med en snor.

    Det tørklæde er jeg bare helt vild med, og sikke en farve. Den svigerdatter er da virkelig skøn !

    SvarSlet
  17. Skønne vanter i de flotteste farver! Og sikken et smukt tørklæde med et spændende mønster.

    SvarSlet
  18. Meget smukt sjal - nogle gange tænker jeg at det var mere fair at gøre sit forbrug op i antal løbende meter - mit fyrtøj vejer 200 gram - ikke meget - men løber ca. 1.25 km. Det lyder da af meget mere i mine øre! Sådan må det også være med dine vanter - der er vel næsten 400m i dem?

    SvarSlet
  19. Vi krydser for vejrguderne og haaber paa et hyggeligt resumé af din strikketur.
    Dejlige vanter, du har ret i at de er magiske: saadan bare at kunne forsvinde helt af sig selv. Det er mere huerne jeg har det problem med, men det skyldes nok mere at min lilletrold har fundet ud af at det er smart at gaa uden, for det goer de store. hilfe.
    Laekker farve paa toerklaedet. Der forkaelede hun dig. God week-end.

    SvarSlet
  20. Ja men der må være et eller andet der kommer frem om natten i skolerne og spiser de glemte luffer om natten - de er rigtig fine, og sikken skøn farve/garn det sjal er smukt

    SvarSlet
  21. Sikke du producerer vanter. De er skønne, og jeg tager hatten af for at du laver 3 par i rap!!!

    Skøøønnttt tørklæde. Smukke farver og lækkert mønster. Det kan da redde enhver kjole.......

    Åh - Lene - er vil med din historie om kærestesorger og flerfarvestrik. Den glemmer jeg aldrig.

    SvarSlet
  22. PS:_ GLÆDER mig til vi skal ses i dag. Snevejr gå væk!!!

    SvarSlet
  23. Ja, vanter bliver jo altid væk, så godt at få fyldt op. Det tørklæde har jeg også haft kig på mange gange, kan ikke engang huske om det er pakket i en projektpose..:o)) For der kommer hele tiden nye ting ind!!
    Det er vildt flotte farver der er i det garn.
    Og ja, det sne kan godt se at forsvinde nu, vi vil have forår!!

    SvarSlet
  24. Kjempeflotte. Du lager så mye fint.

    SvarSlet
  25. Flotte votter og sjal du har strikka:) Du er jo så flittig og flink, ha ein finfin dag:))

    SvarSlet
  26. This is a very good tip especially to those new to the blogosphere.

    Brief but very precise info… Many thanks for sharing this one.
    A must read article!

    Here is my web page: get instagram followers

    SvarSlet
  27. Hi! Do you know if they make any plugins to help with Search Engine
    Optimization? I'm trying to get my blog to rank for some targeted keywords but I'm not seeing very good gains.
    If you know of any please share. Thanks!

    Also visit my blog post buy instagram likes

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.