17. december 2008

Never Wimpy Wimple

... jeg elsker de eksotiske navne :-)

Endnu en gave er færdig og ligger nu og tørrer, klar til posten i morgen.





Da jeg trængte til lidt udfordring valgte jeg at strikke Wimple i sytrådstynd mohair og det gav lige det ekstra, jeg havde brug for.

Man starter med at strikke den fine lace-bort frem og tilbage og slår ekstra masker op på hver 2. pind som man med det samme lukker af igen, på den måde dannes de små "takker". Derefter samler man hele herligheden til en ring og ruster sig til et par og tyve centimeters glatstrikning rundt i ring. Endelig afsluttes der med en lille bitte smule lace i kanten før lukning. Den er meget vanskelig at fotografere, når man ikke kan tage den på, men da formen sådan set bare udgør et rør, har jeg valgt at fokusere på lace-borten og billederne fra bogen.



Fakta: Design: Priscilla Gibson-Roberts (flot navn:-)) Never Wimpy Wimple fra bogen Lace Style af Pam Allen og Ann Budd

Garn: Entrådet kid mohair fra BC Garn i Kolding - 70% mohair, 30% polyamid. Farve km23 (lilla)
Anvendt: 44 g
Pinde: 2,5

14 kommentarer:

  1. Nej, hvor er det et elegant stykke strik, du har begået der.
    Modtageren må blive ovenud lykkelig for sådan et stykke håndværk.

    SvarSlet
  2. det kan siges med et ord "smukt"

    SvarSlet
  3. Ih, hvor er det flot. Det kan man da kun blive glad for at få.

    SvarSlet
  4. Jeg siger det samme som Dorthe - den er blevet ovenud elegant, fordi du har brugt så tyndt garn.
    Vildt flot!

    SvarSlet
  5. hvor er det et smukt stukke håndarbejde - ligner nærmest knipling

    SvarSlet
  6. Den er tæskelækker! Og sikke et arbejde - på p. 2½ ... Men den er garanteret samtlige 24 cm glatstrik værd, når vinden suser om hjørnerne.

    SvarSlet
  7. Nej hvor er den bare smuk, sikket et mønster også på så små pinde, jeg tager hatten af ;-)

    SvarSlet
  8. Jeg har en lille ting til dig omme i laboratoriet :-)

    SvarSlet
  9. Uf hvor er den bare rigtig rigtig fin. :o)

    SvarSlet
  10. Hvor er den bare smuk.
    Hvis modtageren ikke bliver glad for den ( hvilket nok ikke sker ) så aftaget jeg gerne :-)

    P.S.Jeg har noget til dig på min blog (selvom jeg godt kan se at du allerede har fået den)

    SvarSlet
  11. Hold da op hvor er det smukt, og det virker også meget let.

    Merete

    SvarSlet
  12. Tusind tak, skal I sørme ha´ allesammen. Nu er den blevet afskibet herfra, så jeg håber bare at modtageren bliver glad :-)

    Også tak for priserne, Marianne og Tine, jeg er helt overvældet, men det må vist komme i et indlæg for sig selv :-)

    SvarSlet
  13. Uha, sikke tyndt garn og hvilket smukt resultat, modtageren bliver da glad for det.

    SvarSlet
  14. Lene - DEN ER SMUK!!!!!!!!!!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.