19. december 2008

Mit smertensbarn Octavia

... ja, hun er ved at udvikle sig til en gyser! Ah, måske en anelse overdrevet, men hør nu lige her:

Jeg har smugstrikket på "hende" hele december mellem julegaverne og da selve trøjen mestendels består af glatstrik og det foregår på pinde nr. 7, så går det rigtig stærkt og nemt!! Ren TV-strik og på et tidspunkt begynder jeg så at glæde mig til kraven. Det går dog hurtigt over igen!

For kraven består af en slags udvidet brombær-mønster (det er jeg ellers helt vild med) - udvidet fordi "brombærrene" bliver meget større end normalt og det er faktisk meget anstrengende at strikke. For på hver 4. pind skal man skiftevis strikke én vrang og fem ret sammen! Det er altså mange masker at få en tyk pind 7 igennem på én gang, for ikke at tale om at få garnet med igennem. Jeg har forsøgt mig med en tyndere hjælpepind og det har hjulpet en smule. Hvis nogle derude skulle sidde og brænde inde med en fænomenal taktik, hører jeg gerne om det. Denne 4. pind er altså et mindre mareridt og jeg vil tro, kraven alene tager lige så lang tid som resten af trøjen. Men her er Octavia så, ca. halvvejs med kraven.



Og hvad er der så at brokke sig over? Det faktum at kraven vender forkert.

Bomberne/brombærrene skal nemlig sidde på vrangsiden, så de kan ses, når kraven foldes om mod retsiden. Nu har jeg læst opskriften 50 gange og hvis jeg følger instrukserne kommer kraven altså til at vende forkert - ellers er der i hvert fald et eller andet jeg overser. ØV, ØV og tre gange ØV. Jeg har lige trevlet hele kraven op igen og smidt Octavia i skammekrogen, så hellere strikke endnu en julegave!

Men det bliver altså en flot krave, når den engang bliver færdig og vender rigtigt :-) Selvom billedet ikke er helt skarpt, gengiver det strukturen i bærrene/bomberne ret godt.


Eneste trøst er det helt fantastiske garn Manu babyalpaca, der er SÅ blødt og lækkert.

18 kommentarer:

  1. En hæklenål er også mit bedste bud. Jeg glæder mig til at se Octavia færdig med kraven enten den ene eller anden vej...

    SvarSlet
  2. Nej for f..... da også, hvor er det surt med den krave. Jeg tror også lige jeg havde arkiveret den lidt :-) Bortset fra det, ser den rigtig fin ud.
    God weekend !

    SvarSlet
  3. den bliver da are så flot når den kommer ud fra skammekurven. Jeg tror også jeg ville forsøge mig med en hæklenål. Men er det ikke altid sådan man skal have noget liggende der ikke helt vil som man vil? Det har jeg da altid.Så er det dobbelt så tilfredsstillende når det bliver færdigt

    SvarSlet
  4. Lene den bliver utrolig flot og lækker når du engang finder den frem igen. Jeg tror også at du skal forsøge med en hækelnål måske nr. 5, det er et forsøg værd.

    SvarSlet
  5. hmmm---- lyder til at være en tricky størrelse at have med at gøre. Mit bedste bud er også en hæklenål af de tykke og ellers- lad skidtet ligge til i morgen og så kan du trævle det op uden at være sur på det og gøre yderligere skade. Det er ellers en flot farve.

    SvarSlet
  6. Nu har alle de andre sagt det - mit bud er en hæklenål - så nu fik jeg det også frem.

    Jeg tror jeg har strikket et ligende mønster i en anden sammenhæng, næppe pind 7 - men jag kan levende forestille mig hvilket mareridt det må være.

    Glæder mig til at se den færdig :)

    SvarSlet
  7. Den ser ellers lovende ud din trøje, og du lyder ikke helt som om du har opgivet, så på med "vanten" igen. Tykke pinde er heller ikke min kop the, men engang imellem bliver man jo fristet, der er jo mange smukke ting derude på tykke pinde :-)

    SvarSlet
  8. Tak for hjælpen - jeg vidste, jeg kunne regne med jer :-) Selvfølgelig har jeg ikke opgivet Octavia, jeg har trevlet op og begynder nok forfra i aften!

    En hæklenål, det er jo i al sin enkelhed genialt :-) Jeg spørger så lige mig selv, hvorfor jeg ikke kom i tanke om dét, men ingen grund til at rode for meget med det en lørdag formiddag :-)Afprøves, dét skal det i hvert fald!

    SvarSlet
  9. Hvor ser den da lækker ud.
    Jeg kan godt sige dig, at min Manu bluse er blevet brugt meget!
    Den er bare så blød og lækker at have på!

    Håber du får løst dit problem, så du kan få den færdig.

    SvarSlet
  10. Det lyder godt, Tine, jeg glæder mig også bare til den er færdig - jeg begynder på den igen i aften :-)

    SvarSlet
  11. Hej
    Har du trevlet hele kraven op - jeg kunne tænke mig at du ca. midt på arbejdet vender mønsteret og strikker resten fra vrangen - for hvis den er som jeg tror vil det første stykke jo blive synlig selvom den skal bøjes ud, jeg håber ikke jeg gør dig forvirret.
    Hilsen Alice

    SvarSlet
  12. Hej Lene.
    Tak for din hilsen på min blog. Du skriver jeg har fået en pris. Hvad vil det sige og hver kan jeg se det? Jeg har ledt forskellige steder, men som du ved er jeg stadig ny i faget her, så jeg ved ikke så meget om det.

    SvarSlet
  13. Nej, hvor jeg føler med dig, alt det arbejde og så pille op igen, men kan jo se at du har fået gode råd med en hæklenål, så håber det lykkes denne gang. Og tak for awarden, meget beæret..

    SvarSlet
  14. Ih hvor surt med den krave, håber det hjælper med en hæklenål! Det er ellers noget helt fantastisk skønt garn. Jeg fik jo lov at røre ved Tines, da hun købte :-)Det må blive en dejlig trøje.

    SvarSlet
  15. Hej Alice, tak for tippet, men hele kraven var trevlet op!
    Karin: Jeg har skrevet svaret på din blog :-)
    Jette: Du har fortjent den :-) Og tak for sympatien
    Irene: Jeg kan heller ikke få det til at fungere ordentligt med hæklenålen - jeg bider bare tænderne sammen og lægger det langt væk, hver gang, jeg har gennemlevet endnu en 4. pind :-)Og ja garnet er simpelthen fantastisk og også så dyrt, at Octavia dælme skal blive færdig :-)

    SvarSlet
  16. Hold da op Lene. Det lyder som om du har fået kam til dig hår med de brombær ;-) Og æv hvor ærgeligt at lave dem på "den forkerte side". Ellers ser de fantastisk smukke ud - dine brombær.

    Du må "på den igen"............

    SvarSlet
  17. Ved du hvad, Gitte, det hjælper rigtig meget, at få så meget "medynk" her på bloggen :-) Men kam til håret, det har jeg nu fået :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.