Det gør du sådan her: Gå ind i Indstillinger og vælg Aldrig under kommentarmoderation
18. februar 2012
8. februar 2012
At gå på to ben
... er jeg ligeså stille begyndt på i dag - det føles som genoptræning - det er helt utroligt så hurtigt man svækkes af at ligge i sengen. En tur frem og tilbage over stuegulvet fremkalder koldsved og hyppige pauser er nødvendigt.
Jeg kan ligeså godt forsøge at udnytte tiden og har taget et par billeder af min Alpaca-kjole. Hele baduljen er strikket på p. 2,5 - min absolutte yndlingspind til hver en tid ;-)
Siden jeg strikkede Klukka - som iøvrigt er helt utrolig anvendelig her i kulden - har jeg været opsat på at lave en kjole med samme hulmønsterrib. Jeg synes, det er en meget dekorativ kant og den kan (som alt andet strik) varieres i det uendelige. Da Drops holdt Alpaca-fest slog jeg til og købte garn til kjolen.
Jeg er ret irriteret over to ting: At jeg valgte at lave de 2 turkise striber forneden på kjolen og at jeg ikke tog jævnt ind hele vejen op i stedet for at lave alle indtagningerne under det stribede stykke. Men den er designet "on-the-fly", medens jeg sad med den og på det tidspunkt var jeg helt overbevist om, at det var de rigtige designvalg. På trods af det, er det alligevel blevet en rigtig dejlig og velsiddende kjole og jeg tror, jeg bliver glad for den.
Tiden er moden til at rydde ud i nogle af alle de gamle projekter, der ligger. Nogle skal gøres færdige, andre skal trevles op, så der kan blive mere plads og luft til babyprojekterne. Dagene til sengs har fået mig til at længes efter rengøring og oprydning - der kan man bare se ;-) Det er kræfterne ikke til endnu, men tænk at ligge og glæde sig til at kunne gøre rent - noget er da fuldstændig galt!
Det var for fristende for mig at læse indlægget hos Irene - selvom jeg var svag af feber, var jeg udmærket i stand til at trykke på Læg i kurv og gå til kassen hos Rasmilla. Men jeg har undskyldningen parat, for jeg har endnu IKKE prøvet at strikke af Rasmillas garn - tænk engang - det kan jeg da ikke ha´ siddende på mig. Mere om det, når der bliver strikket af det.
Ved en senere lejlighed vil jeg forsøge at få nogle bedre billeder af Livø, for det er en rigtig lækker, enkel og anvendelig trøje, der faktisk også har lidt form, selvom det er umuligt at se på det elendige billede nedenfor. Trøjen er for stor til ginen og derfor kan man ikke se formen på trøjen. Jeg er ganske enkelt ikke tilfreds med at gøre så dårlig reklame for så godt et projekt, så det må gøres bedre. Engang ...
Ha´ en god onsdag derude.
Faktaboks
Design: Mit eget
Garn: Drops Alpaca, 100% alpaca
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 450 g
Farve: Marine, nr. 5575 og turkis, nr. 2918
Købt hos: Netgarn, Århus
Pinde: 2,5
Str. S/M
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Da jeg hængte kjolen på ginen i dag, kunne jeg konstatere, at den er fuldkommen elektrisk. Måske har det noget med frostvejret at gøre - jeg håber i hvert fald, at det fortager sig igen. Jeg kan bære alpacaen direkte på kroppen uden det klør det mindste, men har hørt andre sige, at de synes det kradser! Så du må lade det komme an på en prøve.
Løbelængde: 100g = 334 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 1503 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 1726
Anvendt garn i år: 512 g

5. februar 2012
Det er godt gjort
... at jeg skal blive syg, før der er lidt tid til at lave et indlæg. Jeg har været nødt til at lægge mig på langs med feber - den længe ventede advarsel fra kroppen, fordi jeg har gang i for meget! Det er meget længe siden, jeg har været offer for en virus, så nu vælger jeg den positive tilgang: Jeg har mulighed for at blogge noget af det sidste, der blev færdigt i 2011. Trøjen til min søster, Annette Danielsens Livø.
Desværre ikke nogen forrygende billedkvalitet - og jeg fik kun taget det ene billede. Da jeg, som sagt, ligger i sengen (fik I den? Der er faktisk brug for lidt medfølelse her ;-)) kan jeg ikke komme i nærheden af mine garnbanderoler, så faktaboksen må følge senere, Jeg kan dog nævne, at jeg har strikket i håndfarvet uld fra Marianne Svit - jo, det er faktisk lagergarn ;-) og Isager Alpaca2 indkøbt til formålet hos Ho-strik.
Og så skal I da ikke snydes for et billede af sokkerne - det ene par var faktisk halvkiksede, det lykkedes mig at strikke én størrelse i skaftet og en anden i foden, men som I ser blev de superanvendelige alligevel - også selvom der ikke var nok garn til skafterne (de grå) ;-)
Faktisk har jeg også strikket en kjole i ren Alpace på p. 2,5, men har ikke fået taget billeder. Så den må vente til bedre tider.
Ellers er jeg i gang med "det hvide sæt" til farmors lille frø, men det er nu engang totalt umuligt at strikke i bomuld, medens feberen hærger.
Håber I holder jer friske og raske derude :-)
16. januar 2012
Godt nytår
Det er vist på tide. Halvanden måned - næsten uden blogland - jamen, dét er jo nærmest tortur ;-)
Jeg tænker ikke på 2011 som et særligt imponerende strikkeår, men så er det jo godt, at have sine faktabokse til at sætte tingene i perspektiv. For det er alligevel lykkedes mig at anvende 20256 m garn fordelt på ca. 18 projekter. Holdt op mod de 27358 m i 2010 (fordelt på 28 projekter) er det da slet ikke så ringe endda, når jeg tænker på at 2011 også er året, hvor jeg blev selvstændig og derudover påbegyndte en ny uddannelse som akupunktør. Men jeg har nu også prioriteret at få strikket fremfor så meget andet - fordi jeg ved, at det i sidste ende er dét, der vil redde mig fra alskens dårligdomme ;-)
Årets første strik er babystrik. Ikke til en hvilken som helst baby - nej, nej, men til FARMORS baby - nå ja, jeg er dog opmærksom på, at forældrene også har rettigheder ;-)
Jeg har selvsagt været fuldstændig rundt på gulvet, hvilket har givet sig udslag i, at jeg har tømt biblioteket for babystrikbøger, jeg har teststrikket indtil flere modeller som efterfølgende er kasseret, jeg har købt bomuld i lange baner (for det bliver en rigtig sommerbaby) og kan bare ikke finde de helt rigtige farver - ja, indtil jeg nu er faldet til ro med tre indkøbte babystrik hæfter fra Sandnes og deres dejlige Mandarin bomuld i et utal af farver. På pindene lige nu er en lillebitte cardigan, der skal matche den grønne stribe i dragten.
Og nu må jeg se lidt nærmere på de 5370 indlæg I har produceret i blogland siden sidst ;-)
Ha´ en rigtig god mandag aften :-)
Design: Lene Holme Samsøe: Tema 1 - fra Sandnes Mandarin Baby hæfte nr. 1107
Garn: Mandarin Petit 100% bomuld
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 62 g
Farve: Blandede
Købt hos: Bettekun
Pinde: 2,5 og 3
Str. 0-3 mdr.
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg er totalt imponeret over al det søde babytøj som Lene Holme Samsøe har designet. Denne dragt er dog blevet dømt "tøset" af begge forældre, så nu må vi se, om det bliver en tøs ;-)
Løbelængde: 100g = 360 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 223 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 223
Anvendt garn i år: 62 g og 223 m
27. november 2011
Baggy bølgegenser
... For dog at få et enkelt indlæg på bloggen i november, vælger jeg her at gøre en undtagelse og vise Baggy bølgegenser før vask :-) Ja, det er jo kun os strikkenørder, der forstår, hvorfor det kan være vigtigt ;-) I dette tilfælde betyder det temmelig meget, fordi du ikke kan se, at mønsteret faktisk er et ret åbent (læs: lettere hullet) strukturmønster - det ser helt lukket og fast ud på billederne her
Trøjen er en gave til min yngste søns kæreste, der ikke læser med her. Hun er vild med store, posede og lange trøjer, så jeg håber hun vil kunne lide denne model. Ellers forærer jeg jo altid mit strik væk med byttegaranti - en trøje kan altid ombyttes til garnets værdi - på den måde tvinger jeg ikke min omverden til at gå med mine hjemmestrikkede produkter med mindre de virkelig selv vil ;-) Selvom det naturligvis kan være meget svært for en strikkenørd at forstå, at resten af verden ikke begejstres ligeså meget over alle de dejlige fibre ;-)
Min strikketid er minimeret til noget jeg selv føler som det rene ingenting - så selvom trøjen er strikket på pind 8, har den strakt sig over et usædvanligt langt tidsrum. Da min strikketid også er min meditation, har jeg besluttet at uanset, hvor travlt jeg har og får, skal der under ingen omstændigheder skæres yderligere her. Det er vigtigt at huske på, hvor gavnlig denne meditation er. Har jeg f.eks. et problem jeg tumler med og som umiddelbart ikke har nogen enkel løsning - ja så finder jeg strikketøjet frem og tager et par pinde og så kommer der altid en løsning!
Jeg benyttede mig af Drops alpacafesten til at afprøve Andes - en tyk, blød uld-alpaca-blanding, der er rigtig lækker at strikke med og resulterer i et varmt, vamset produkt med et rigtig flot skær.
Ha´ en rigtig god søndag derude - nu vil jeg bruge lidt tid i blogland :-)
PS: Det kommer snart en bestemt type strik her på bloggen, der ikke er set før - men det er en hemmelighed indtil 23. december :-)
Faktaboks
Design: Pickles - designer ikke opgivet - Baggy bølgegenser
Garn: Drops Andes, 65% uld og 35% alpaca
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 800 g
Farve: 5310
Købt hos: Netgarn i Århus
Pinde: 8
Str. S/M
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Det er en enkel og hurtigtstrikket trøje, men den bliver tung at sidde med. Den strikkes rundt op til ærmegabet og de tilsatte ærmer strikkes direkte fra ærmegabet.
Løbelængde: 100g = 100 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 800 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 20256
Anvendt garn i år: 6 kg og 437 g

28. oktober 2011
Overhalet af et Dydsmønster
....Ja, det kan jo ske for enhver, for de er bare alle vegne, ikke sandt? Dydsmønsterne. Altid parate til at få alle andre til at ligne 0 og ingenting;-) Så hvad kan jeg gøre andet end at præsentere:
Det har været fuldstændig monogam strik fra start til slut - og resultatet er en helt vidunderlig trøje, som helt givet kommer til at slås med Tankestreg om pladsen som Årets Trøje :-)
Måske mister jeg læsere, men jeg er ikke den store fan af trøjer uden montering ;-) Der er efter min mening gode grunde til at sy sidesømme og andre forkætrede sømme, indsnit o.a.: Nemlig pasformen. Jeg synes ganske enkelt, at "trøjer-oppefra-og-ned-uden-montering og (min tilføjelse) -ofte-uden-særlig-god-pasform" har taget overhånd og hvis du synes, det er Dydsmønstertale - ja så kan jeg ikke gøre for det ;-)
En anden god grund til at strikke en trøje i flere dele er, at man undgår at sidde med et alt for tungt og uhåndterligt strikketøj, der ender med at give nakke- og skulderproblemer. Dydsmønster bliver tung og de sidste omgange strikkes godt 500 m til en str. medium - det kan koste selv den mest kropsbevidste et par triggerpunkter hist og pist ;-)
Når dette er sagt, så har den været utrolig dejlig og hyggelig at strikke og jeg er helt forelsket i den Geilske Tweed. Og så kan den faktisk godt bestå "pasformsprøven" - skulle jeg mene. Dydsmønster har et flatterende fald som formes af udtagninger til skød i vrangribberne. En facon, der kan gøre noget for enhver skikkelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det også kunne være flot at tage ud i snoningerne som Kim Hargreaves har brugt flere gange, se et eksempel her på Kirstens trøje. Måske gør jeg et forsøg med det en dag.
Knapperne, fra Birthe Sahl naturligvis, matcher totalt den blå nist i det lækre tweed-garn. Første gang jeg har prøvet at strikke af det, men bestemt ikke sidste gang, for det er super super lækkert.
Og så lige et glimt af ørenringene. Hvor mon de er fra? ;-)
Tid vil jeg ikke skrive et ord om, for jeg har den ikke ;-) Alligevel må jeg ha´ presset en "tour-de-blogland" ind i weekendens program.
Ha´ en god weekend derude og hjerteligt velkommen til nye læsere :-)
Faktaboks
Design: Bente Geil: Dydsmønster
Garn: Geilsk Tweed, 100% uld
Garn fra lager: Joh, siden maj ;-) Nej, købt til formålet
Anvendt: 400 g
Farve: T14
Købt hos: Købt på Saltum Uldfestival maj, 2011
Pinde: 3,5
Str. M
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg synes, de såkaldte "snydesnoninger" er møgirriterende at lave og ville hellere sidde med en hjælpepind. Men de kommer til at se anderledes ud end "ægte" snoninger, så derfor valgte jeg alligevel at fortsætte, fordi de er flotte og klæder trøjen :-)
Løbelængde: 100g = 380 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 1520 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 19456
Anvendt garn i år: 5 kg og 637 g

8. oktober 2011
2 uger efter Fanø
... er det vist på tide, at jeg får lavet et indlæg. Mine indtryk er blevet fordøjet i hverdagens centrifuge og jeg er kommet frem til, at det er en oplevelse, der sagtens kan tåle gentagelse ;-) Huset, vi boede i - venligst udlånt af Irenes veninde - er med i mange af strikkesøstrenes indlæg, men de strikkende kvinder her i vinduet er vel symbolet på dét, det hele handler om, så I får det lige en gang til.
Motion blev der ikke så meget af som jeg gerne ville (selvom frø-fangning hjalp en del på kvoten;-)), men på de ture, jeg trods alt fik gået, blev jeg mødt af dette syn i hvert eneste vindue og hvert eneste hus - kvinder travlt optaget af pindene, udveksling af ideer og analyse af verdenssituationen.
Overalt på øen faldt man bare i snak med andre strikkere, hvorend man satte sig for at hvile, samtidig med at øen var én lang catwalk for det allerfineste strik :-) Jeg fik også hilst på rigtig mange bloggere og det er altid en oplevelse helt for sig - Dejligt at hilse rigtigt på jer, det var meget, meget hyggeligt :-) Men der var desværre også rigtig mange, jeg ikke fik hilst på, så næste gang må det organiseres lidt mere - ligesom jeg gjorde med Kirsten - vi mødtes ved festivalteltet og fik en bette snak - bl.a. om Kim Hargreaves :-)
Aftenen før afgang til Fanø blev jeg færdig med min Baby-Camomille - strikket i resterne fra Tankestreg, tilsat en tråd lace-cashmere. Den blev spændt ud og blev glemt, men godt det samme, for vejret var jo mildest talt fantastisk den weekend og slet ikke egnet til halstørklæder :-) Jeg har længe ønsket mig en lidt mere tørklædeagtig udgave af Camomille og synes, den er blevet perfekt i størrelsen. Den er uden kvaster i første omgang, men jeg pønser på at strikke dem, ligesom Britt
De allersidste rester er blevet til et par Ginger og der var faktisk ikke lace-cashmere nok til at gøre begge færdige. Sidste del af den ene handske er derfor strikket med 2 tråde Tvinni og dét kan ses, men de kan vel altid bruges i haven! Moralen er, at det er en god ide at veje garnet og dele det i to, hvis man altså skal strikke to ens - noget jeg normalt altid gør, men denne gang var jeg sikker på, at jeg havde nok garn ;-)
En væsentlig del af strikkefestivallen er garn-shopping og næsten alle mine opsparede kroner blev lagt på Karen Noes stand. Det er ingen hemmelighed, at jeg er blevet meget betaget af Rustik, som jeg brugte til min Juliekjole, så jeg købte ind til en rød Lady Love - begyndte også på den, men måtte trevle det hele op igen, fordi jeg ikke kunne få fred for de alt for støjende strikkesøstre ;-) Derudover købte jeg 10 nøgler Country Casual - den lækreste uld-silkeblanding som jeg næsten ikke kan vente med at strikke af. Bemærk at jeg her bevæger mig i det røde og lilla - ikke blå!
Jeg fik også købt uld-angora (lækkert, lækkert) til Rosalinde og strikket 15-20 cm inden jeg valgte at pille den op, fordi jeg ikke tror, jeg kan forliges med kraven - jeg vil enten strikke en helt anden model, eller også vil jeg lave en anden krave, men det bliver ikke lige nu. Jeg er KÆMPE fan af Karen Noes garner og har besluttet, at jeg må besøge hendes butik en dag - for standene på Fanø var generelt ALT, ALT for små, så de arme forhandlere ikke kunne ha´ særligt meget med og vi strikkere ikke havde nok at vælge imellem og heller ikke kunne komme til for hinanden!
Stålgarnet røg også i posen, fordi jeg så sådan et fint tørklæde, der kunne trækkes i form og Isagers Alpaca har man jo altid brug for lidt ekstra af - måske bliver det alpaca-tråden i Eskildsø - hvem ved?
Jeg rundede af med lidt garn til næste års sommerkjole
Denne gang fik jeg virkelig nydt stemningen og shoppet igennem. Næste gang vil jeg meget gerne deltage i et par workshops, så jeg også får lidt ny viden med hjem :-)
Tilsidst en stor tak til Irene og Michael for deres organisering og planlægning af turen og den overdådige menu - inkl. champagne som her er klar til at blive åbnet.
Og nu må jeg på besøg i blogland og læse de 5000 indlæg, der ligger og venter ;-) - ha en god dag derude :-)
Denne gang uden faktaboks, men jeg kan garantere at alt mit indkøbte Tvinni til Indigo nu er anvendt til Tankestreg, Camomille og Ginger tilsat resterne af den Lace-Cashmere jeg brugte til Camomille den Anden ;-)

Abonner på:
Opslag (Atom)