Det er vist på tide. Halvanden måned - næsten uden blogland - jamen, dét er jo nærmest tortur ;-)
Jeg tænker ikke på 2011 som et særligt imponerende strikkeår, men så er det jo godt, at have sine faktabokse til at sætte tingene i perspektiv. For det er alligevel lykkedes mig at anvende 20256 m garn fordelt på ca. 18 projekter. Holdt op mod de 27358 m i 2010 (fordelt på 28 projekter) er det da slet ikke så ringe endda, når jeg tænker på at 2011 også er året, hvor jeg blev selvstændig og derudover påbegyndte en ny uddannelse som akupunktør. Men jeg har nu også prioriteret at få strikket fremfor så meget andet - fordi jeg ved, at det i sidste ende er dét, der vil redde mig fra alskens dårligdomme ;-)
Årets første strik er babystrik. Ikke til en hvilken som helst baby - nej, nej, men til FARMORS baby - nå ja, jeg er dog opmærksom på, at forældrene også har rettigheder ;-)
Jeg har selvsagt været fuldstændig rundt på gulvet, hvilket har givet sig udslag i, at jeg har tømt biblioteket for babystrikbøger, jeg har teststrikket indtil flere modeller som efterfølgende er kasseret, jeg har købt bomuld i lange baner (for det bliver en rigtig sommerbaby) og kan bare ikke finde de helt rigtige farver - ja, indtil jeg nu er faldet til ro med tre indkøbte babystrik hæfter fra Sandnes og deres dejlige Mandarin bomuld i et utal af farver. På pindene lige nu er en lillebitte cardigan, der skal matche den grønne stribe i dragten.
Og nu må jeg se lidt nærmere på de 5370 indlæg I har produceret i blogland siden sidst ;-)
Ha´ en rigtig god mandag aften :-)
Design: Lene Holme Samsøe: Tema 1 - fra Sandnes Mandarin Baby hæfte nr. 1107
Garn: Mandarin Petit 100% bomuld
Garn fra lager: Nej, købt til formålet
Anvendt: 62 g
Farve: Blandede
Købt hos: Bettekun
Pinde: 2,5 og 3
Str. 0-3 mdr.
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg er totalt imponeret over al det søde babytøj som Lene Holme Samsøe har designet. Denne dragt er dog blevet dømt "tøset" af begge forældre, så nu må vi se, om det bliver en tøs ;-)
Løbelængde: 100g = 360 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 223 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 223
Anvendt garn i år: 62 g og 223 m
Tillykke hvor dejligt for dig.:)
SvarSletDejligt, at se dig, og også Godt Nytår til dig!
SvarSletOg så skal du være FARMOR! Tillykke.
Også du, min søn Brutus, sagde hunden, der også lige er blevet farmor til nr 2.
Det ser ud til at blive til en masse dejligt bomuldsstrik. Jeg glæder mig til at få gode ideer fra din side ;-)
Tillykke Lene - åh, det bliver da helt fantastisk at blive farmor!!!
SvarSletJa, jeg synes også Sandnes har mange lækre modeller til babyer; Lene Holme Samsøes Blødt til baby eller hvad den nu hedder er også fin.
Spændende om du skal strikke små kjoler eller om det bliver drengemodeller, der skal på pindene....
Hei å hå, her er bare lykke og velstand for deg. Gratulerer så mye kjære deg. Ja, nå vil du bli tullerusk. Jeg blir spent på alt det fine du vil strikke. Denne lille buksen er jo så fiiiin. Klem fra meg. :))
SvarSletVelkommen tilbage :0). Dejligt babytøj du har gang i selv om farmors baby sikkert er skøn i hvad som helst.
SvarSletåh, så lækker en dragt du har lavet. og til lykke, at være bedstemor er noget af det dejligste der har hændt mig, så du kan godt glæde dig. bliver spændende at fölge med herinde og se alle de fine babymodeller du kommer at kreere. og forældrene, har de nu også rettigheder!??
SvarSletkh.fra Island
Frida
hej hej rigtig hjertelig tillykke med farmor titlen,held og lykke med strikketøjet, til den lille nye mange hilsner Hanne
SvarSletGratulerer, kjempestas å bli bestemor!! Flott drakt du har laga til den lille:))
SvarSletGodt nytt år, Lene!!!...wow, du skal bli farmor:O)..og heldige baby som skal nyte godt av dine flotte plagg!
SvarSletJeg er litt strikkelei og bloggelei for øyeblikket, men det kommer seg nok;)
Gleder meg til å følge deg i det nye året, for du inspirer meg!
Ha ei god uke videre, knus;)
Hej Lene. Hvor er det dejligt at se dig tilbage her i blogland. Og stort tillykke med din nye værdighed som farmor og alt hvad dermed følger. Du er ikke den første - og bliver næppe heller den sidste - der bliver helt rundtosset af den rolle, det må være superdejligt.
SvarSletDet er noget sødeste babytøj, du lægger ud med at vise frem, og jeg kan forestille mig, at du glæder dig rigtig meget til at lege med alle de farver, jeres sommerbaby giver mulighed for. Stor fornøjelse med det.
Velkommen tilbage og Godt Nytår til dig også.
SvarSletTillykke med den kommende familieforøgelse. Det bliver både spændende og dejligt for jer alle. Rigtig fin model du allerede er blevet færdig med.
Hej Lene. Et tillykke herfra også ! Det er bare så sødt det du har strikket, og jeg glæder mig til at se mere babystrik. Som du kan se på min blog annetteskreativiteter.blog.com har jeg også været igang med babystrik. Hilsen Annette
SvarSletStort tillykke, det er så vildt at blive bedsteforældre - det du oplever lige nu er kun toppen . ;0))
SvarSletHej Lene
SvarSletNej hvor fantastisk :o)
skal du være farmor ? i mit hovede er 'sønnike' jo blot en lille gut selv - men så må jeg jo lige minde mig om at det nok trods alt er et par år siden han var det :oD
Det bliver rigtig spændende for dig.
Og godt at se dig her i blogland igen ..
mange hilsener
Mona
Fantastiske nyheder. Dejligt at du er her lige nu:-) Jeg tror den nye titel som farmor vil klæde dig lige som alle de andre titler du tilegner dig.Stort tillykke.
SvarSletHeldige dig - at blive farmor til en lille sommerbaby! Den lille størrelse kan se sig omgivet af de lækreste striksager, ingen tvivl om det. Vi glæder os til at følge udviklingen med store mellemrum, for det letter vel ikke på dit arbejdspres lige med det første?
SvarSletIh, stort tillykke! Det bliver helt fantastisk for jer - og for den lille guldklump der bliver iført alt det lækreste i hjemmestrik ;-)
SvarSletJeg er også fuld af beundring over Lenes opskrifter - hun kan altså noget helt specielt!
Tillykke, det er så skønt at være farmor. Jeg er selv farmor til 2 pragtfulde drenge på 5 og 6 år. Det er helt fantastisk, så du kan godt glæde dig.
SvarSletDejligt babystrik du har fået produceret. Den lille bliver vist ikke helt snydt med dig som farmor.
Godt nytår til dig også. Tillykke med din nye titel og du har helt ret med hensyn til opskrifter af Lene Holme Samsøe
SvarSletKære Lene jeg var nær hoppet ovenud af stolen af glæde, da jeg så babystrik her på siden.
SvarSletEt kæmpe tillykke med den fornemme titel - gad vide om det ikke ender med at blive Danmarks bedst klædt baby udi strik...der har forældrene vel ikke noget at skulle have sagt vel !!!
Dejligt du er tilbage (du ved du er savnet ) og et rigtig godt nytår.
kh Jane
Ps. Jeg har et mindre bibliotek af babystrik...hvis du løber tør :-))
Tillykke med titlen , hvor skønt .... og sjovt at få "lille" strik på pindene , ikke ?? Der er netop lige nu så meget fint babystrik og mere på vej ser jeg på arbejde ;-)
SvarSletGodt nytår til dig .
Næh, hvor spændende! Det lyder jo som om, at vi kommer til at se rigtig meget babystrik fremover ;)
SvarSletGodt nytår og tillykke med omstændighederne (hi, hi, så gættede jeg rigtigt:-) Sød dragt du har fået strikket.
SvarSletTilykke Lene - det bliver da spændende med en lille ny baby :-) Pøj pøj til de vordene forældre
SvarSletTillykke med den kommende titel. Den baby kommer vist ikke til at fryse foreløbig :-)
SvarSletLige et tip, så den baby lidt over middelstørrelse (3,5+ kg / 50+ cm) kan kun være meget kort tid i str 0-3 mdr.
Ogsaa et rigtigt godt nytaar til dig Lene med alle de bedste oensker for det nye aar og et stort tak for et dejligt blogaar.
SvarSletOg saa hjerteligt tillykke med titlen: FARMOR, det bliver da noget hva'. Det bliver en rigtig lille strik-forkaelet een der kommer med sol og sommer. Dejligt. Og du er allerede startet kan jeg se hihi. Laekkert saet. Det bliver flot med den groenne cardigan til.
Stort tillykke med den nye titel - så er der gode muligheder for at gå totalt amok i de små baby-projekter! Herrrrligt!
SvarSletDu kan nu også strikke i uld, for sådan en lille størrelse vokser hurtigt og pludselig bliver det vinter og tid til de lune huer, luffer, futter og veste.
Neeejjj, ved slet ikke hvad jeg skal begynde med....
SvarSletGodt nytår
Tillykke med den nye titel, ej hvor dejligt du nu kan strikke alle de små søde sager, den er virkelig nuttet den lille dragt.
Og velkommen tilbage i blogland, en del meter er det jo blevet til i årets løb, selvom du ikke har været så aktiv herinde.
Glæder mig til at se flere små modeller fra din side.
Så hyggelig å høre fra deg igjen og at det går bra med deg, til tross for travle dager med jobb og utdanning. Det er ikke lite du har å henge fingrene i, i tillegg til strikketøyet... Tenker at 1,5 måneds pause gjorde litt godt samtidig som det kanskje var et lite savn?
SvarSletGratulerer med snart Farmor. Kan tenke meg at det er gjevt, og tviler ikke et sekund på at denne babyen kommer til å være en av de babyene i Danmark som kommer til å ha de flotteste strikke-antrekkene. Spent på hva å se som kommer av deilig babystrikk fremover våren. :)
Åh ja Lene tillykke med den kommende titel, det er bare for vildt kan jeg hilse og sige. Jeg skal jo også være farmor til sommer som du, men hvor kunne det være dejligt at vide hvad farver vi skal strikke.
SvarSletEllers en rigtig sød dragt du har stikket, ser ud til at passe sådan en lille størrelse godt.
Godt nytår til dig og dine!
Stort tillykke med din kommende titel, som farmor. Du har noget at glæde dig til, det er bare lykken at få børnebørn.
SvarSletDu har fuldstændig ret i at Lene Holme Samsø's opskrifter er gode og gennemarbejdet.
Det er et fint sommersæt du har strikket i skønne farver. God strikkelyst:O)
Hvor er den bare fin. Glæder mig til at se trøjen færdig. Flotte farver du strikker i.
SvarSletIh, Lene, du maa endelig ikke synes synd paa mig, jeg er ved at blive vandt til det hihi. I starten gik det mig meget paa, men nu...... bliver jeg kun gal i skralden naar det gaar ud over mine piger ( du ved, som mor saa doetre) men saa laenge man kan le ad det....
SvarSletFlot gave af sviger faar jeg aldrig. Sidst var det en engangslighter saa jeg er faktiskt kommet op i kurs hihi.
Saa det goer mig saa meget desto gladere naar jeg laeser om dit og Ann's utroligt gode forhold til jeres svigerdoetre. Jeg synes det er fantastisk.
Tillykke, og så bliver du jo en del af alle os "bedstemødre-der-altid-ser-efter-opskrifter-på-baby/børnetøj", som min familie mener jeg hører til :-)
SvarSletDejligt, at se dig igen... :-)
SvarSletMht. armbåndene som du spurgte til på min blog: Jeg laver typisk armbåndene et sted mellem 17 - 19 cm. Men sender du mig målet på dit håndled, ja, så ligger det jo i hukommelsen... :-)
Ser først nu, at du skal være farmor! Stort tillykke. Kan godt forstå, at du er gået amok i baby-hæfter... det ville jeg også gøre. Jeg må dog nære mig lidt endnu og se hvad naturen byder på for de unge mennesker, som er klar.
SvarSletHeldigvis for mig er min niece lige op over, så lidt babystrik er det blevet til :-)
Hvor er det godt, Tillykke. Jeg kan godt forstå, du er rundt på gulvet, det bliver simpelthen ikke bedre, børnebørn er bare SÅ dejlige
SvarSletGodt nytår til dig også :-)
SvarSletOg tillykke med din snarlige status af FARMOR!
Det bliver fantastisk (og længe ventet ved jeg)
Glæder mig til at se dig på søndag.
Det bliver en af de mest velklædte babyer i hele verden med den farmor.
SvarSletTillykke :-)
Glæder mig til vi ses på søndag.
Lene Holme-Samsøe er en supergod baby-/børnestrikdesigner.
SvarSletDet bliver en rigtig nuttet baby med al den farmorstrik!
Tillykke, hvor bliver det dejligt.
SvarSletLene Holm-Samsøe laver de lækreste designs til babyer så kan godt forstå du er faldet for Sandnes hæfterne. God arbejdslyst med at sammensætte en sommer garderobe til den lille nye verdensborger.
Hvordan kan du se hvor mange indlæg vi har produceret siden du læste med sidst ???
Godt nytår til dig også.
Kh. Lis
Stort tillykke!
SvarSletStrik igennem!
Nyd det!
Og endnu engang tillykke!
Stort tillykke og det må være dejligt at strikke i de små størrelser.
SvarSletVelkommen tilbage til bloggen.
Stort tillykke!
SvarSletBørnebørn er livets dessert, eller præmien for at man undlod at dreje halsen om på sine egne unger den gang man havde allermest lyst til det! Det er bare så stort, og jeg er sikker på den bliver en supervelklædt baby.