Strik-in, strikkebøger og status

... Jeg har endnu engang været til hyggelig strik-in, denne gang hos Irene, der bor i det mest charmerende hus jeg længe har set. Kameraet glemte jeg, men der skal nok komme billeder, ved jeg :-)Vi blev godt beværtet med hjemmebag og dejligt tilbehør, bl.a. lemon curd, som det ellers er hundrede år siden, jeg har smagt - mums. Tiden bare fløj afsted og inden jeg nåede at få set mig om, gik turen tilbage nordpå. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Jeg fik strikket et godt stykke på en trøje til min venindes søn, inden jeg opdagede, at den bliver for lille. Så den skal trevles op igen.

Da mine nye strikkebøger sad fast i tolden, havde jeg desværre ikke mulighed for at tage dem med til fremvisning i går. Custom Knits er jo efterhånden kendt af alle, men jeg havde glædet mig specielt meget til at vise GlamKnits af Stefanie Japel - wow der er fine ting i den. Den er købt fuldstændig ubeset og det har jeg heldigvis ikke haft grund til at fortryde. Det var jo ellers lidt af en satsning. Den kommer med til næste strik-in :-)

Da blogger nu har tilføjet funktionaliteten "faste læsere", har jeg fjernet min blogliste. Du skal være velkommen som fast læser :-)

Koolhaas Hat og A Scarf Askew

Det ville være synd at sige, at mine sønner er de største aftagere af det, jeg strikker, men jeg forsøger at komme igennem med noget en gang imellem :-)

Min ældste søn havde fødselsdag her forleden og jeg strikkede dette sæt til ham som en lille ekstra gave. Da jeg i sin tid, så Jared Floods Koolhaas Hat var jeg bare helt solgt. Den var dog ingen fornøjelse at strikke, måske fordi jeg strikkede på tykke strømpepinde nr. 5 og desuden sad og fumlede med en hjælpepind til de fine "cables". Det var måske her, jeg skulle have afprøvet magic loop metoden i stedet :-)

Herrehalstørklæder er ud fra min erfaring ikke særlig sjove at strikke - man kan jo ikke strikke lace :-) så jeg forsøgte at finde et tørklæde, der ikke bare bestod af glat eller traditionel rib. A Scarf Askew fandt jeg som gratis opskrift på Ravelry hos Emily Gifford og det byder på en simpel diagonal rib, som man dog desværre overhovedet ikke kan se på billedet. Jeg holdt det kort 1m og 20cm fordi jeg ved min søn helst vil have det under jakken.

Han var vild med designet, men desværre var hans dom over garnet, at det kradser lidt, så nu må jeg se, om det er en ommer :-)

Fakta: Koolhaas Hat - design Jared Flood og A Scarf Askew - Emily Gifford

Garn: Donegal Silk - 95% uld, 5% silke (silken er fine små farvede bomber i garnet) fra Marianne Svit

Forbrug: ca. 150 g

Farve: Graphite

Ellers går jeg bare og glæder mig til, at jeg skal til strik-in i morgen hos Irene. Hvor er jeg bare glad for, at jeg er kommet med i sådan en strikkegruppe :-)

Tailored Scallops

.... Så blev den færdig og den er blevet lige præcis som ventet. Det er en skøn cardigan og den har været rigtig sjov at strikke. Mønsteret - feather and fan - er hyggeligt at sidde med, ikke vanskeligt, men dog opmærksomhedskrævende på forstykkerne, hvor der arbejdes med 1 fuld mønsterrapport og en delvis rapport. Jeg måtte trevle det ene forstykke op, fordi jeg kom til at rykke mønsteret.

Jeg skulle have bredt den lidt mere ud på ryggen, så man kan se det fine fald, men havde en noget utålmodig fotograf til rådighed (min teenager) og der var ikke skyggen af chance for at få taget et nyt billede :-)

Jeg har strikket på pinde nr. 5, hvor originalen er strikket på pinde 6,5, givetvis i tykkere garn og har strikket et par størrelser større end normalt.

Et nærbillede af mønsteret, som dog på ingen måde yder det retfærdighed.

Fakta:

Design: Tailored Scallops - Pam Allen - fra bogen Lace Style. Ideen fik jeg hos Irene.

Garn: 1 tråd 100% tynd morbærsilke fra BC-garn og 1 tråd ren uld fra Aagaard Tekstilhåndværk i samme valmuerøde farve. Nummeret på silkens farve er 20

Anvendt: Trøjen vejer 338 g

Pinde nr. 5

Et garneventyr

...Som enhver strikkende kvinde ved, i hvert fald at dømme efter antallet af kvinder samlet i de to lagerlokaler, startede lagersalg hos BC garn i Kolding i dag. Det er første gang, jeg har været der og det blev bestemt en mindeværdig oplevelse, der skal gentages hvert eneste år fra nu.

Jeg havde forberedt mig rigtig grundigt hjemmefra og omhyggeligt skrevet ned, hvor meget garn af dette og hint, jeg skulle have, hvilken pindstr. det skulle passe til og andre væsentlige detaljer, såsom løbelængde og gik målrettet ind i Aladdings hule.

Da jeg kom ind i det første rum gik der rundt regnet 10 sekunder, så knækkede filmen totalt og jeg havde hamstret de første 3 poser med 1 kg Lucca i hver, for der var jo både turkis og lilla og min røde. Lidt småflov over mig selv, stod jeg så der og kunne hurtigt indse
1. At jeg ikke kunne slæbe rundt på alle de poser lige fra start og
2. Det stod ikke på min seddel.
Men det var jo lige mine farver og tænk, hvis der blev udsolgt. Her skal indskydes, som hjælp til de arme stakler, der ikke nåede til Kolding i dag (der er åbent igen i morgen :-)) at der er hyldemeter på hyldemeter proppet med garn, så situationen udsolgt er bare ikke særligt nærliggende. Nå men lidt beskæmmet lagde jeg alle poserne tilbage og besluttede mig for dog at bruge min akademiske uddannelse til noget, nemlig at gå systematisk frem :-)

Derefter gennemgik jeg systematisk hver eneste hylde og der gik ikke lang tid, før min seddel var blevet væk! Jeg måtte have glemt den på en hylde et sted. Heldigvis mente jeg dog, at kunne huske det meste.

Filmen knækkede anden gang, da jeg kom til hylden med angora. Hvordan var det nu, stod der ikke godt nok angora på sedlen? Jeg nuppede et par spoler og smuttede hen til næste hyldemeter, hvor det pludselig slog mig: Nej, der stod ikke angora på sedlen. Tilbage igen og tro det eller ej, men jeg satte angora-spolerne tilbage og lige nu kunne jeg græde over det. Men hold da op, hvor var det godt gået :-)

Da jeg stod i køen, mødte jeg de to dejlige strik-kvinder Irene og Tine og fik slået lidt af køtiden ihjel ved at småsludre med dem. Tak for det, det var hyggeligt :-) De kikkede lidt på min store sæk og jeg syntes for en ordens skyld, jeg måtte nævne, at "så køber jeg heller ikke mere garn i år", hvorpå Tine lidt tørt bemærkede, at der jo heller ikke var så meget tilbage af dette år :-)

Da jeg nåede frem til kassen, efter 40 minutters køtid, der dog ikke var slem, for der var underholdning hele vejen frem - der var silkegarn på min højre side, venlige kvinder allevegne, der snakkede om alt muligt underholdende strik-relateret og helt vildt søde kvinder, der gik rundt og bød på chokolade, de kan nu noget med at være gode ved kunderne, dér på BC garn, det gælder også når man handler over nettet :-) - sagde den søde kvinde, der ekspederede mig: Nå du er nok en af de pinlige, der skal have en af de store sække! Jamen, hvor havde hun ret :-) Og hvor er jeg bare god til at lave alt for lange sætninger, undskyld, men jeg er stadig helt høj af alt det garn.

Og her er den så, sækken. Og nej, indholdet kan ikke sådan lige røbes, for det meste er til gaver - og her synes jeg godt, jeg kan pudse glorien bare en lille smule. Den smule, der hænger ud over sækken, er dejlige Lucca i en skøn blå farve. Jeg havde næsten glemt, hvor vild jeg er med det garn.

Håber I andre, har moret jer ligeså godt som jeg og at I, der skulle videre til håndarbejdsmesse fik en rigtig god udflugt :-)

Kasket eksperimenter

... engang i mellem er det skønt at lægge alle projekter til side og bare eksperimentere med noget, der kan blive færdigt på en aften. Ideen med at hækle kasketterne her, fik jeg fra Helle. Jeg måtte bare prøve at lave sådan en.

Så en aften med regn og rusk fandt jeg restekurven frem og gik i gang. Den første blev i barnestørrelse, selvom jeg hæklede med fem tråde - men jeg tror den går lige ind hos min venindes datter. Dog er jeg i tvivl om, hvorvidt den også er for lille til hende, men så satser jeg på, den kan passe hendes "build-a-bear" :-) Desværre yder billedet ikke de små blomster fuld retfærdighed.

Den anden blev temmelig stor, men med lidt god vilje, kan den vist godt gå an. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den :-)

Om jeg kommer til at bruge den særlig meget er jeg ikke så sikker på, for den er pokkers varm - ja måske for varm til det danske klima. Med sine 240 g er det også et ordentligt spejlæg, at have på hovedet. Man kan i hvert fald mærke, at man er blevet "en dame med hat" :-)

Men sjov at hækle, dét var den.

Fakta: Hæklet kasket fra Drops Design, nr. 93-22

Garn:

Lille kasket strikket i to tråde Marianne Svits magiske lilla og to tråde Kid mohair fra Duddines vævestue i farven rødlilla. Anvendt: 40 g i alt.

Stor kasket: 2 tråde tyk bomuld fra garn.dk i lavendel, 2 tråde magisk lilla fra Marianne Svit og 1 tråd Kid mohair fra Duddines vævestue i farven rødlilla. Anvendt: 240 g i alt.

Hæklenål nr. 8 til begge kasketter.

En tur i Hundredmeterskoven?

... Selvom jeg stort set ikke har haft tid til at strikke, eller blogge for den sags skyld, så er Ellery alias Peter Plys-trøjen blevet færdig og særdeles velegnet til en lang tur i efterårsskoven. Strikket i tyk, gul Kauni tror jeg næppe den kan blive varmere. Jeg tror også den næsten kan virke som camouflage-tøj derude :-)

Min mand forsikrer mig, at han elsker den - også selvom ærmerne er blevet lige lovlig lange. Og jeg vælger at tro ham, for han har nægtet at tage den af siden han fik den på :-) Okay, han går altså også rundt ude i haven lige nu!!!

Ærgrelse skal lægges på hylden, for det kan virkelig ikke betale sig at bruge sin gode energi på det! Derfor er jeg også for længst holdt op med at ærgre mig over, at jeg troede den skulle strikkes på p. 7 i stedet for 4,5 ;-)

Trøjen er blevet meget varm og meget tung at svinge rundt med i vaskebaljen - men prøv lige at se mønsteret, det er faktisk rigtig flot og utraditionelt. Lidt lace kombineret med snoning - på en herresweater - langt fra almindeligt, men i Elsebeth Lavolds kombination ender det faktisk med at blive maskulint. Fra ærmerne fortsætter man snoningen hen over skulderen, hvilket også er en ret sej detalje. Det kræver omhu under monteringen, at sy snoningen på for og bagstykke.

Fakta: Ellery - design - Elsebeth Lavold - The take five collection

Garn. Kauni 100% uld, pinde 7.

Pippi-strømper

Jeg har strikket på dem siden i sommer og her i weekenden blev de endelig færdige. Jeg kunne simpelthen ikke stå for dem, da jeg så opskriften inde på drops-design. Et par rigtig lange sokker til de kolde vintermorgener og -aftener for den sags skyld. Mere sjove end kønne, men en hyldest til mit store forbillede.

Som for mange andre kvinder i min generation var og er hun det store ideal, Pippi Langstrømpe.
Undskyld jeg ikke kan præsentere hende fuldstændigt, men jeg har altså glemt alle hendes øvrige navne.
I en tid, hvor børnefjernsyn var meget pædagogisk - jeg følte det ofte som en straf, når min mor beordrede mig ind foran fjernsynet, så hun kunne få fred til aftensmaden - ja så var Pippi simpelthen det store lyspunkt.
Og tænk, hvad jeg kunne lære, medens jeg sad og så fjernsyn: At piger kan være og gerne må være stærke, modige, fantasifulde, kreative, selvstændige, møgbeskidte og ligeglade med selvbestaltede autoriteter. Autoritet er noget, man må gøre sig fortjent til, det er ikke noget man bare har, fordi man har en triviel titel, som politibetjent, f.eks. :-) Og så lærte hun mig, at piger ikke er intrigante, hysteriske og umulige - de forstår at have det sjovt og opfører sig ordentligt overfor hinanden. Bedre læremester kan man simpelthen ikke få.

Fakta: "Pippi-strømper" Drops nr. 104-9
Garn: strikket i Fabel fra Garnstudio. Anvendt 2,5 nøgle
Pinde: 2,5