Et garneventyr

...Som enhver strikkende kvinde ved, i hvert fald at dømme efter antallet af kvinder samlet i de to lagerlokaler, startede lagersalg hos BC garn i Kolding i dag. Det er første gang, jeg har været der og det blev bestemt en mindeværdig oplevelse, der skal gentages hvert eneste år fra nu.

Jeg havde forberedt mig rigtig grundigt hjemmefra og omhyggeligt skrevet ned, hvor meget garn af dette og hint, jeg skulle have, hvilken pindstr. det skulle passe til og andre væsentlige detaljer, såsom løbelængde og gik målrettet ind i Aladdings hule.

Da jeg kom ind i det første rum gik der rundt regnet 10 sekunder, så knækkede filmen totalt og jeg havde hamstret de første 3 poser med 1 kg Lucca i hver, for der var jo både turkis og lilla og min røde. Lidt småflov over mig selv, stod jeg så der og kunne hurtigt indse
1. At jeg ikke kunne slæbe rundt på alle de poser lige fra start og
2. Det stod ikke på min seddel.
Men det var jo lige mine farver og tænk, hvis der blev udsolgt. Her skal indskydes, som hjælp til de arme stakler, der ikke nåede til Kolding i dag (der er åbent igen i morgen :-)) at der er hyldemeter på hyldemeter proppet med garn, så situationen udsolgt er bare ikke særligt nærliggende. Nå men lidt beskæmmet lagde jeg alle poserne tilbage og besluttede mig for dog at bruge min akademiske uddannelse til noget, nemlig at gå systematisk frem :-)

Derefter gennemgik jeg systematisk hver eneste hylde og der gik ikke lang tid, før min seddel var blevet væk! Jeg måtte have glemt den på en hylde et sted. Heldigvis mente jeg dog, at kunne huske det meste.

Filmen knækkede anden gang, da jeg kom til hylden med angora. Hvordan var det nu, stod der ikke godt nok angora på sedlen? Jeg nuppede et par spoler og smuttede hen til næste hyldemeter, hvor det pludselig slog mig: Nej, der stod ikke angora på sedlen. Tilbage igen og tro det eller ej, men jeg satte angora-spolerne tilbage og lige nu kunne jeg græde over det. Men hold da op, hvor var det godt gået :-)

Da jeg stod i køen, mødte jeg de to dejlige strik-kvinder Irene og Tine og fik slået lidt af køtiden ihjel ved at småsludre med dem. Tak for det, det var hyggeligt :-) De kikkede lidt på min store sæk og jeg syntes for en ordens skyld, jeg måtte nævne, at "så køber jeg heller ikke mere garn i år", hvorpå Tine lidt tørt bemærkede, at der jo heller ikke var så meget tilbage af dette år :-)

Da jeg nåede frem til kassen, efter 40 minutters køtid, der dog ikke var slem, for der var underholdning hele vejen frem - der var silkegarn på min højre side, venlige kvinder allevegne, der snakkede om alt muligt underholdende strik-relateret og helt vildt søde kvinder, der gik rundt og bød på chokolade, de kan nu noget med at være gode ved kunderne, dér på BC garn, det gælder også når man handler over nettet :-) - sagde den søde kvinde, der ekspederede mig: Nå du er nok en af de pinlige, der skal have en af de store sække! Jamen, hvor havde hun ret :-) Og hvor er jeg bare god til at lave alt for lange sætninger, undskyld, men jeg er stadig helt høj af alt det garn.

Og her er den så, sækken. Og nej, indholdet kan ikke sådan lige røbes, for det meste er til gaver - og her synes jeg godt, jeg kan pudse glorien bare en lille smule. Den smule, der hænger ud over sækken, er dejlige Lucca i en skøn blå farve. Jeg havde næsten glemt, hvor vild jeg er med det garn.

Håber I andre, har moret jer ligeså godt som jeg og at I, der skulle videre til håndarbejdsmesse fik en rigtig god udflugt :-)