17. december 2017

Karen Lauger: Nymfisjal 2

Farmorstrik er på vej til mine guldklumper, men i mellemtiden er Nymfisjal 2 fra Karens Sjaler Nordfra blevet færdigt. Jeg er stadig vild med at strikke det og arbejder også intenst på det 3. Det er daglig morgenmeditation inden job, stunder jeg nyder i fulde drag hver dag :-)


Strikket op i lækker geilsk tweed bliver det så utrolig let og lækkert. Det er en julegave til min ældste veninde. Sølle 135 g vejer denne skønhed :-)


Det har sådan en god facon og falder let til rette på skuldrene. Denne gang har jeg slet ikke strikket alle gentagelser af rapporten i midtersektionen, men tilrettet til den garnmængde jeg havde. Dvs det troede jeg, for jeg havde lavet en fejlberegning og Hønsestrik måtte redde mig med et enkelt nøgle af den lækre lyseblå tweed, der ellers er i restordre hos Geilsk :-) Tak for god service :-) (Geilsk gemmer faktisk indfarvninger, så prøv at kontakte dem, hvis du går kold ;-))


Jeg er sikker på min veninde kommer til at elske det, jeg får til gengæld svært ved at tage det af og pakke det ind ;-)


Lige til at putte sig i og nyde de smukke, velgennemtænkte mønstre :-) Selvom jeg nu snart retter opmærksomheden mod Sejd (også et sjal fra Sjaler Nordfra) er jeg ikke sikker på, at jeg er færdig med Nymfi - jeg burde jo også berige min garderobe med et, ikke?


Jeg takker endnu engang for trofaste kommentarer og mails og må nu se at komme en tur rundt i blogland og se hvad der foregår. Pyha, jeg falder alt for let i den Instagram fælde!



Faktaboks
Design: Karen Lauger alias Lykkefanten: Nymfi
Garn: Geilsk Tweed
Garn fra lager: Har lagret siden jeg strikkede Bente Geils Skulderblad, i hvert fald det meste af det ;-)
Anvendt: 135 g
Farve: Lyseblå, T13
Købt hos: Geilsk og Hønsestrik, Aalborg
Pinde: 5.0
Str. One size
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg opdagede fejl i opskriften, så husk at læse på rauna.dk inden du går i gang. Ellers et sjal, der er skønt og sjovt at strikke. Der er en del diagrammer at holde styr på, men alt er godt og grundigt forklaret.

9 kommentarer:

  1. suk, hvor fint, og sikke dejlig gave!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Åhhh.hvor er det smukt. Din veninde bliver da helt sikkert glad for det. Dine guldklumper er så fine i deres kjoler. Skønt julebillede.

    SvarSlet
  3. Så nydelig!
    Og bare 135 gram. Høres deilig ut :-)

    SvarSlet
  4. Smukt sjal og Instagram er hurtigt. Men det er dejlig at du skriver her, for man får ikke meget information på Insta, og det er jo informationen, sammen med billederne der for alvor inspirerer. Jeg håber du bliver ved!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ❤ det er jo også det, jeg synes 😊

      Slet
  5. Det sjal er altså så skønt, og sikke det klæder dig. Du skal da helt sikkert berige din garderobe med et:-) Dine dejlige julepiger er så fine i deres kjoler. Deres smil kan varme enhver.

    SvarSlet
  6. Det er et smukt sjal og en fantastisk gave, det skal nok vække glæde. Dine guldklumper ser rigtig søde ud i deres kjoler, er det dem der er på vej?

    SvarSlet
  7. Sikke et smukt sjal og dine piger er da bare skønne. Rigtig glædelig jul.

    SvarSlet
  8. Den dejlige tweed kommer fint til sin ret i farven der. Og ja, der er mange fristelser på Instagram. Jeg sidder nok også fast derinde. Men det at fortælle om strik, det må du aldrig skære ned på. Godt nytår fra mig.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.