10. oktober 2017

Gift

Så er jeg klar til at præsentere Kim Hargreaves Gift - en meget feminin og lækker lille sag om jeg selv skal sige det ;-)


Den er strikket op i "mink" fra Louise Harden (en anden skøn designer med super feminine designs) - indkøbt den allerførste gang, jeg besøgte Vibeke for 3 somre siden :-) Når jeg tænker på, hvor meget godt den Vibeke fylder i mit liv nu, så kan jeg simpelthen ikke forstå det ikke er længere siden, vi sådan rigtigt begyndte at ses. Derfor skal denne blog også bestå, uanset hvor meget jeg huserer på Instagram (også under navnet strikkeheksen ;-)), for den er skyld i nogle af de bedste venskaber jeg har i dag :-)


 Som I kan se er der indkøbt den smukkeste bog fra Karen (det vil sige, det er forlaget Rauna, der står for det praktiske) - jeg kan slet ikke få armene ned, den er så fantastisk smuk :-) Jeg kan ikke her røbe om jeg skulle have investeret i flere eksemplarer, der er jo nysgerrige mennesker, der læser med, he he :-) Her sidder jeg og læser, mens min mand står ude i regnen og fotograferer - og så har han endda stadig ikke fået en striktrøje i år :-)


Nå men tilbage til Kim Hargreaves, der altid er leveringsdygtig udi de smukkeste feminine striksager og redder mig hver gang jeg tænker, jeg har brug for sådan en rigtig net lille sag - og dét har man jo fra tid til anden :-) Denne kan sagtens bruges henover efteråret, uden at blive for kold.


Garnet er i særklasse lækkert. De fine kanter er lavet med en rest tynd alpaca - originalmodellen er strikket i silke-mohair, men minkgarnet var bare som skabt til denne model.

Tak for mails og kommentarer - jeg skal ud med min kære Diva, der har været falsk drægtig og render rundt og tror hendes bamse er hendes hvalp :-) I hundeverdenen løber de samme hormoner gennem en ubefrugtet tæve som en befrugtet, derfor har Diva også haft mælk til sin bamse!! - smart i en ulveflok, at flere hunner kan give hvalpene mælk, knap så smart når man bare er en ganske almindelig familiehund, der ikke ser særlig ulvet ud ;-)


Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Gift fra bogen Grace
Garn: Tror garnet hedder noget med Mimi - det er en blanding af mink, cashmere, merino og viscose og fuldstændig fantastisk. Jeg kan simpelthen ikke finde banderolen. Til kanter er anvendt tynd alpaca1 fra Isager
Anvendt: 117 g
Farve: Lys grå
Købt hos: Isager Tversted og Garnudsalg
Pinde: 3.25
Str: S
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg er utrolig glad for den og den er så lækker at have på. Den er også dejlig meditativ at strikke :-)

14 kommentarer:

  1. Åh, så lekker den er! Jeg stusset litt på navnet først, men så kom jeg på at det antakelig er engelsk, altså "gave". Det ville i alle fall være svært passende :-)

    SvarSlet
  2. hej Lene,
    den er virkelig ualmindelig smuk og man kan ane hvor blød den er :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  3. Hvor er det en flot trøje, du har strikket. Den sidder så smukt på dig og man kan jo næsten mærke hvor blød den er gennem skærmen.

    SvarSlet
  4. Endnu engang har du strikket dem smukkeste og mest feminine model. I klæder hinanden så godt💕Tid er noget mærkeligt noget😊Jeg sætter umådelig meget pris på vores venskab❤️

    SvarSlet
  5. Det lyder som en der er svær at få af igen, og flot er den også 😀

    SvarSlet
  6. Ualmindelig smuk og feminin - begge modeller. Den udenpå og den indeni.
    Årh, den kære Diva, de er så søde hundene, når de er falsk gravide.

    SvarSlet
  7. Ulven Diva, nej, det passer ikke sammen. Heller Diamant Diva, glimmer kan vi li'. Findes der ikke hormonpiller til taever saa de slipper det der??? Eller det er maaske ikke saa smart?? Jeg har ingen erfaring med taever som jeg kan dele ud af, hellere behov for at laere en masse. Nike var jo en "overskaaret" fra dyrevaernet, saa jeg har ingen erfaring med hverken loebetid eller af-tissning af territorie.
    At bamsen er blevet adoptionshvalp er maaske ogsaa lige saa godt.
    Hargreaves har saadan nogle soede modeller. Glaedeligt overrasket over at se at moensteret ikke kun var paa forsiden. Det synes jeg er et sjaeldent syn, eller er det kun fordi at man "glemmer" at fotografere ryggen??? Men en laekker flot sag og hvor ser den bloed ud. Og at du klaeder den, det er der ingen tvivl om.
    Dejligt at laese at du holder fast i bloggen.
    knus

    SvarSlet
  8. Meget fin og feminin bluse. Fin detalje i overgangen mellem forstykke og side. Den ser aldeles let og lækker ud.

    SvarSlet
  9. Sikke en flot trøje du har fået af pindene, men nu må den stakkels mand da snart vælge sig en model fra din hånd ;-)

    SvarSlet
  10. Sikke du kan. Meget flot bluse til dig. Godt med venskaber der holder.

    SvarSlet
  11. En utrolig delikat og smuk trøje med så flotte detaljer. Virkelig lækker!!! Og den passer jo også perfekt!! Ja, når alt kommer til alt er det jo de fysiske venskabene i virkeligheden som giver meget. Godt I har hindanden!! Og hov, der lærte jeg lige noget om hunde... Rigtig god weekend med knus fra mig😍

    SvarSlet
  12. Fantastisk bluse. Så deilig mønster og litt fletter. Super fint...
    og super garnet. Give - jeg tenker "Hochzeit" - men det er gave "Geschenk" - morsom.
    Hilsen til deg Lene.
    God tid. Klem fra meg

    SvarSlet
  13. Virkelig smukt trøje!
    Og tak for entusiasmen om bogen <3 Det varmer ikke så lidt!
    Kh Karen

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.