1. juli 2016

Juni's sjal og sokker

Det var heldigt, jeg gik på sommerferie i går aftes, for jeg var nødt til at strikke den halve nat. For at blive færdig med Vårsjalet. Jeg begyndte på det meget sent på måneden, så der er ikke noget at sige til, at jeg kom i tidnød. Til gengæld er årets første julegave færdig og det er aldrig sket før, så vidt jeg husker ;-) Her et lidt utydeligt billede fra blokningen - det ligger i skrivende stund stadig og tørrer. Flere billeder følger i morgen, når sjalet er helt tørt. Jeg har købt blok-wirer, men synes de er enormt uhandy at bruge, så jeg falder altid tilbage til min knappenåle!


Vårsjalet er et klassisk lace-sjal designet af Arnica Lykkegaard. Selve sjalet består af 2 mønstre: Vintergæk og dobbelt ranke, medens borten, der strikkes på sjalet efterhånden som den strikkes, er et fint bøgebladsmønster. Det var Lilli, der gjorde mig opmærksom på Vårsjalet og tak for det :-) Strikket op i moskusuld er det den reneste luksus. Her de nye billeder - bemærk solen er kommet til Nordjylland :-)


Det er så fnuglet og blødt, at jeg næsten ikke kan holde fingrene fra det. Min første oplevelse med moskusulden har været ren glæde - både i strikkeprocessen, men også når jeg føler på det færdige produkt.

Jeg er mere end tilfreds med, at jeg købte ind til flere julegaveprojekter på de grønlandske stande på Saltum Uldfestival. Siden Gitte blev syg til festivallen, følte vi, at vores sommerstrik skulle afholdes tidligt i år og det blev som vanligt en rigtig dejlig dag med en smule regn i sandalerne ;-) Ren brunch-glæde og bemærk lige Gittes labre strikbluse :-)


Sjalet kan selvfølgelig også bare bruges som det lækreste halstørklæde. Moskusuld er fuldstændig kradsefrit :-)


Månedens sokker er et par herresokker! Og jeg er en smule flov over at indrømme, at det kun endte med at blive herresokker, fordi jeg slog for mange masker op og nåede at strikke hele foden før det gik op for mig, he he :-) Jeg har brugt Ann Buds Go-to-sock-mønster, men lavet min egen yndlingshæl med wraps&turns.


Det lækre Zauberball fra Schoppelwolle er en gave fra Camilla fra min strikkegruppe - jeg elsker de lange, smukke farveforløb, men hader, at der er nylon i. Jeg ville ønske, at nogle danske butikker ville begynde at sælge TOFUtsies, der består af uld (dog superwash), soyasilke, bomuld og chitin-fibre fra krabbeskaller - det er fantastisk at have på fødderne. Skulle nogen kende til en dansk forhandler hører jeg gerne om det :-)

FERIE - den skal nydes uden en eneste plan, udover et lille besøg på Sjælland hos Vibeke - hvis man skal mødes med nogen, er det nok bedst at have en aftale ;-) Ellers vil jeg spørge mig selv hver dag: Hvad har jeg lyst til i dag? Sådan en ferie er ultimativ luksus for mig og jeg er allerede i gang :-) Ikke engang massivt regnvejr kan ødelægge mit humør - det gør jo heller ikke noget at mærke elementernes rasen en gang imellem, så man stadig kan mærke, at livet har fat i én ;-)



Ha det godt derude - nu først en laaaang gåtur efter den stillesiddende nat og så må jeg rundt på en blogtur og se, hvad især Vibeke har bedrevet :-)

Faktaboks
Sjal:
Design: Arnica Lykkegaard: Vårsjal
Garn: 100% ren moskusgarn fra Qiviut
Garn fra lager: Nej, jeg købte jo friskt ind i Saltum - her garn fra Qiviuts stand
Anvendt: 82 g
Farve: Natur
Købt hos: Saltum Uldfestival, Qiviut (OBS: Hvis du vil have det i kalenderen: Saltum Uldfestival 2017: 13. og 14. maj)
Pinde: 4
Str. Jeg har blogget det til 192 cm i bredden og 82 cm i højden
Bemærkninger: Utrolig velskrevet opskrift. Vintergæk-mønsteret er meget hurtigt at lære, medens den dobbelte ranke er noget sværere at gennemskue. Det er altid en god ide at afkode et lace-mønster før man strikker - dvs finde ud af, hvad det egentlig består af. Hertil er strikkeprøver velegnede!! Så kører det hele meget bedre, når man først har forstået geometrien i mønsteret. Bøgebladsmønsteret, er også hurtigt lært, så det bare kører derudaf med at strikke takker.

Sokker:
Design: Anne Merrow: Sockupied - twenty knit projects to satisfy your sock obsession - Ann Buds Go-to Socks
Garn: Schoppel Wolle Zauberball, 75% uld, 25% nylon ØV!
Garn fra lager: Gave fra Camilla
Anvendt: ca 100 g
Farve: 2083
Købt hos: Hønsestrik, Aalborg
Pinde: 2,5
Str. 43
Bemærkninger: Sokkerne er strikket på strømpepinde 1 ad gangen, fordi mine øvrige 2,5 ´ere er optaget af andre strømper ;-) Jeg har strikket toe-up. Mønsteret er 3r 1vr, der giver en "fladere" ribstruktur end 2r 2vr

28 kommentarer:

  1. Wauw et flot sjal. Ærgerligt jeg ikke kan mærke blødheden, selv om jeg næsten kan se det på billedet. Rigtig god ferie.

    SvarSlet
  2. Uh...det sjal ser helt fantastisk ud. Det er smukt og jeg kender jo moskusulden, så jeg ved hvor blødt det er. Vildt at du har strikket den halve nat, men godt at du har ferie. Du har godt nok været hurtig på pindene..igen. Sokkerne er også rigtig fine. Jeg er helt enig i, at de lange smukke farveforløb er fantastiske. Jeg glæder mig til vi ses, og vil bare lige sige, at du også helt selv må bestemme hvad vi skal den dag du kommer.

    SvarSlet
  3. Formidabelt mønster og hvilket lækkert garn! Moskusulden må være noget nær det ultimative til sjaler, når det er så lækkert en kvalitet. Det er godt at du har en ferie til at sove lidt af det natstrik af dig. Hav en rigtig god ferie.

    SvarSlet
  4. Moskus uld er noget af det jeg har til gode, som så meget andet. Virkelig flot sjal, det ser indviklet ud og koster nattesøvnen, det er godt du kan sove længe i disse feriedage.

    SvarSlet
  5. åh, hvor er det sjal bare fint. moskusulden har jeg til gode, mit bundt ligger godt heroppe i skuffen og jeg nænner ikke bruge det för jeg finder det helt rigtige mönster. dejlige herresokker, og sjovt at de har lidt farve, jeg synes herresokker ofte bliver kedelige.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  6. Så flot sjal, bliver spænnende at se det efter blokning. Jeg har også blokkewire og bruger dem meget. Det hjalp da jeg fik fat i nogle lange lidt fleksible. Når jeg blokker sjal bruger jeg wire på toppen og nåle i kanterne nedaf. Det synes jeg var lettest. Med nåle har man mere kontrol med spidserne synes jeg.
    Det er da dejligt at være i gang med julegaverne allerede. Hjemmestrikket er da nødt til at være det bedste man kan få i gave!!! Herlige sokker - sådan nogle har vi jo brug for med denne sommer.. He he!!
    Kan du nu have en rigtig god ferie - og så krydser vi lige fingre for at solen kommer snart!!!

    SvarSlet
  7. Lækkert sjal .. Moskusuld er bare fantastisk

    SvarSlet
  8. Jeg kom til at google strømpegarnet du efterlyser og fandt det her:

    http://www.wooltimo.dk/shop/garn/stroempegarn/tofutsiesgarn+isaer+til+stroemper.htm

    På tilbud for øjeblikket til 60 kr.

    Meget smukt sjal og tak for inspiration.

    SvarSlet
  9. Tror jeg må teste moskusull. Høres fantastisk ut! Og sjalet ble veldig fint.
    Jeg bruker også knappenåler til blokking☺

    SvarSlet
  10. Smukt, smukt sjal. Moskusulden er så lækker! Rigtig god ferie. Der er ikke noget bedre end fuldstændig frihed :-)

    SvarSlet
  11. Superflot sjal ! Jeg må have fat i noget moskusuld på et tidspunkt :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  12. Vidunderligt sjal du har strikket. Det kommer på min liste - og garnet med. Og dejlige strømper kan man ikke få for mange af. Ønsker dig en rigtig skøn sommer. ☀️

    SvarSlet
  13. Moskusuld er megalækkert. Jeg nyder at strikke lidt på Paris Toujours i mit moskusuld. Jeg turde ikke starte på Vårsjalet... jeg er jo en kylling til kniplingsstrik! De er heldige, modtagerne af dine julestrikkerier!!!
    Rigtig god sommer. Med tid til både sol, frisk luft og strikkehygge...

    SvarSlet
  14. Super fantastisk smukt sjal og så strikket i ren luksus. Det må være så lækkert at røre ved, holde på, strikke i, i sådan en grad at det må være svært at slippe igen. Håber og ønsker at jeg selv en dag må få sådan en luksus mellem mine fingre..

    SvarSlet
  15. Uroligt smukt sjal. Og hold da op hvor jeg gerne ville eje det.
    Det lyder til at blive en perfekt sommerferie, glæder mig også til det bliver min tur. Nyd det og jeg håber på tør vejer for så kan du altid finde en varm plæt til at strikke på.

    SvarSlet
  16. Det er simpelthen utroligt, du kan fremstille sådanne lækkerier på kun en måned. Hvor er sjalet smukt; det ender vist med, jeg må ha' købt mig lidt moskusuld
    Kan du nu ha' en rigtig skøn ferie og god tur til det sjællandske

    SvarSlet
  17. Endnu en laekkerbidsken. Og man kan ligefrem se paa garnet at det er luksusbloedt. Jeg ved godt jeg ikke har spurgt om lov foerst, men jeg blev saa begejstret for din beskrivelse af garnet at jeg tillod mig at kontakte Qiviut for at sende dem et link til dit indlaeg og bad dem om at laese med for bedre og mere oprigtig reklame faar de ikke. Haaber du kan tilgive mig.
    Din blaa kjole er ioevrigt super flot.
    Fik mig et godt grin over dine ups-sokker. Men herren i huset er vel lykkelig??? Og han vil vel gerne have at du siger ups noget tiere?? Har stadig i baghovedet hans forslag om 12 herretroejer. Herligt.
    Stroempegarn uden nylon????? Det ville vaere herligt. Maa tjekke den af med min genbo i Dk. Hun har jo garnbutik, saa det kunne jo vaere at jeg kunne faa lokket hende til at ....... (fortsaettelse foelger)
    Og saa vil jeg oenske dig en pragtfuld ferie. Jeg kan laese at du allerede nyder det i fulde drag og saa dan skal det ogsaa vaere. Velfortjent.
    Vi saetter naesen hjemad d. 11 juli saa behold endelig det gode vejr.
    Stort knus.

    SvarSlet
  18. Skønt mønster på det sjal!

    SvarSlet
  19. Hvilk deilig mønsteret. Glede å se vårsjalet. Fantastisk har du strikket.
    Moskusulden er drømmen... kanskje en gang :-)))
    Tofutsies garnet hører seg veldig godt også. Koselig.
    Jeg har barnebarn her med meg denne uken... så deilig.
    Og jeg har en forespørsel om å hekle en biniki... igjen...
    Ha riktig god ferie... med super været. Sommerklem fra Viola

    SvarSlet
  20. Vakkert sjal, vakker kjole og vakker dame. God sommer!

    SvarSlet
  21. For et nydelig sjal, veldig heldig den som får det i julegave.
    Tusen takk for så hyggelig kommentar hos meg,
    godt å høre at du er fornøyd med mappene :)

    God sommer!

    SvarSlet
  22. Hvor er det dog usandsynligt smukt, det vårsjal. Og i den skønneste moskusuld. Jeg glæder mig til at se og mærke det live. Der r nok en der blev glad for at det landede med herresokker :)

    SvarSlet
  23. Smukt, smukt sjal og jeg kan lige forestille mig hvor blødt det er!!!
    Du ser fantastik ud i kjolen ( i Karen Noes Rustik - hvordan kunne jeg da synes at det garn var træls at strikke i??????) og med det fine sjal om halsen.

    Og Torben fik strømper. Det synes jeg også han har fortjent. Meget flot garn. Og hæl med wraps&turns - jeps skal til, ellers bliver der huller.
    (Jeg har da strikket ét par sokker til Jørgen - det er godt nok lang tid siden, og han vil gerne have flere......)

    Det var så hyggeligt at have tidlig sommerstrik, når jeg nu missede Saltum. Og mine mormor-overarme ser ikke alt for slemme ud på billedet :-)
    Næste år har jeg konfirmation lige inden Saltum, så der er nok kr. 0 til garn på det tidspunkt......

    SvarSlet
  24. Jeg visste at jeg hadde vært borte en stund, men når jeg går gjennom innleggene dine så forstår jeg at jeg har vært borte lenger enn jeg trodde.

    For en som aldri har strikket et ordentlig sjal så blir jeg alltid svært imponert når jeg ser slike arbeider. Det aner meg at det ligger både mye telling og konsentrasjon bak et slikt stykke arbeid.

    Jeg var først innom Gitte og så hennes Prairie, og tenkte jo den kunne jeg ha lyst til å strikke..Så ser jeg din også og har ikke fått mindre lyst. Den er altså så flott.

    Men at Lillefrø har blitt så stor! Ja her gjelder det å følge med i svingene, som vi sier på norsk.

    God sommer Lene. 🌞

    SvarSlet
  25. Fantastisk smukt sjal. Jeg kan forstå, at Moskusgarn e er enhver strikkers luksusgarn. Sikke en julegave, hvor er hun heldig hende der skal pakke dette smukke sjal ud.lSokkerne er fine, tak for ideen med 3 ret og 1 vrang, det vil jeg prøve. Rigtig god ferie, god ide med at sige "hvald har jeg lyst til i dag". Meget afstressende. :-)

    SvarSlet
  26. Kære Lene. Hvor er det dog blevet smukt :-) hvor er det imponerende hvad du kan nå, da jeg jo ved det kræver noget at strikke!!! Rigtig gid ferie til dig - skønt med mange dejlige FRI -dage til lige det du lyster:-)

    SvarSlet
  27. jamen, jamen, jeg er som sædvanlig bagud i blogland, der er sket så meget på det sidste.
    Hvor er det er dejligt sjal du har strikket, det må være fantastisk at bruge også som tørklæde.
    Du skal være velkommen hos mig, men det er bedst at sende et sms på 31525435 i forvejen. Fra d. 25. juli er vi afsted til Skotland og Shetlandsøerne. Håber vi ses.

    SvarSlet
  28. Flot, flot sjal og hvor må det være lækkert! Nød lærer nøgen .... har man for mange masker kan man finde en løsning eller trævle. Jeg synes det var et godt valg.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.