8. januar 2016

Lige over midnat

...... nytårsaften gik starten på januar måneds sjal. Kittet har stået siden midten af december og jeg har haft meget svært ved ikke at kaste mig over det ;-) Det kan selvfølgelig ikke røbes endnu, hvad det er for et sjal og dette indlæg skal handle om noget helt andet, nemlig kjolen fra Nordiske Masker 2. Måske knap så nordisk og underspillet i denne flotte røde farve :-)


Den var færdig op til ærmegabet, da den blev forvist til garnkisten på grund af julegaverne. Knapperne er et forsøg - jeg troede, jeg havde købt glasperler i knapstørrelse, men det var bittesmå perler, der kom med posten, så jeg rodede i knapkasserne og fandt disse stofbetrukne, men jeg må vist ud at lede igen!


Det er første gang, jeg strikker noget fra Nordiske Masker. Meget af det falder slet ikke i min smag, men deres kombinationer af strik og hækling er jeg i den grad faldet for. Opskriften var perfekt og det er nemt at strikke masker op i den hæklede nederdel.


Som nogle måske husker blev 2015 året, hvor jeg igen fik styr på mit garnlager. Med "styr på" menes, at jeg ved, hvor meget jeg har på lager, hvor meget jeg har brugt og hvor meget jeg har købt. Sådan da ;-) Jeg har strikket 10 kg og 649 gram op i 2015 og har indkøbt 11 kg og 419 gram - uha, uha lageret er altså blevet øget med 770 g. Det lyder jo egentlig ikke af så meget, men jeg har regnet ud, at jeg kan strikke 4 år i træk uden at købe garn af dét, der ligger på lageret i forvejen - så det går vist lidt i den forkerte retning, he, he. Noget må jo gøres ;-)


Årets første dag blev traditionen tro brugt til en tur ved Vesterhavet - her Lønstrup, et af de smukkeste, barskeste og hurtigst foranderlige områder i den Nordjyske natur. Ved hvert eneste besøg har havet gjort endnu et indhug i de stejle skrænter.


Her har Mårup kirke ligget, nu er den helt taget ned grundet fare for skred. En del grave ligger stadig tilbage. Vores udsigtsbænk, hvor vi plejer at holde kaffepause er forlængst væk.


Til gengæld er der bygget til nede ved optrækningspladsen - nu kan man stå på platforme derude, hvor bølgerne brydes :-) Og der er lavet en masse nye smukke bænke i forskellige naturmaterialer, så kaffen kan stadig nydes med udsigt over havet :-)


Tusind tak for alle de dejlige kommentarer til Epsilon og kamel-klædet :-) God fornøjelse med strikketøjet :-)

Faktaboks
Design: Lone Gissel & Tine Rousing: Nordiske masker 2, kjole 1
Garn: Blackhill højlandsuld og superfine alpaca
Garn fra lager: Mjahhhh - i hvert fald har det ligget et halvt års tid.
Anvendt: 500 g - knap 300 g uld og ca 200 g alpaca - den hæklede nederdel sluger en del
Farve: Klar rød
Købt hos: Garnudsalg.dk
Pinde: 3,5 og hæklenål 3
Str. M
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Det er et afvekslende og dejligt projekt at sidde med. Jeg synes strik og hækling klæder hinanden rigtigt godt - håber flere designere vil forsøge sig med det :-)

35 kommentarer:

  1. Hvordan går det med din nye strikkepind, er du tilfreds?
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten - både og - anmeldelse følger snarest ☺

      Slet
  2. Åå for en lekker sak, og takk for fine naturbilder.

    SvarSlet
  3. Altså Lene. Endnu en flot kjole som du har figur til at bære. Dejlige billeder fra Lønstrup og omegn. Der er bare så skønt deroppe. Jeg nåede lige at se Mårup kirke i efteråret inden den var helt væk.

    SvarSlet
  4. superflot ! jeg er meget spændt på at høre om sjalet :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  5. Den ser fin ud. hækling kan godt blive lidt tungt i det, men du har lykkes med det.
    Godt nytår og dejligt at se lidt fra vestkysten.

    SvarSlet
  6. Hold nu op, hvor er den flot til dig den kjole der
    Sikke dejlige billeder fra Lønstrup, en tur til Vesterhavet er bestemt en af de ting, jeg savner ved at være flyttet fra Nordjylland

    SvarSlet
  7. Sikke da en dejlig kjole.
    Og farven er helt perfekt :-)
    Glæder mig til at følge din sjals udfordring :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er den røde kjole bare flot - du er godt nok en hurtigstrikker med alt det du får produceret. Jeg glæder mig til at følge med i garnstafetten...
    Du undrer dig måske over at sådan en haveblogger kommenterer her hos dig, men nu skulle du have en hilsen og desuden strikker jeg også en del.
    Ulla

    SvarSlet
  9. Hvor er den kjole da bare blevet vellykket. Og hvor den farve da bare klæder dig godt. Jeg kan godt følge dig med knapperne - men mon ikke Birthe Sahl har nogle, der vil være lige i øjet ? Der er altså bare noget ved sådanne garnlagre - jeg tror de reproducerer sig selv .. Mårup kirke var noget helt specielt. Jeg kan slet ikke få mig til at tage derop, nu hvor den er væk - før kom jeg der ofte.

    SvarSlet
  10. aaaand, she did it again! wow, hvor er den bare blevet super lækker! og sikken fart du har på pindene, jeg bliver helt flov over hvor lidt fremgang der er her hos mig lige nu!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  11. Jeg liker også kombinasjon av hekling og strikking :-)
    Kjempefin kjole!

    SvarSlet
  12. Uh ja - det garn lager, jeg kæmper samme kamp, men jeg nægter at lave indkøbsforbud :-) Det er en super flot kjole som jeg synes er god til dig. Farven er fantastisk!

    SvarSlet
  13. Mere rødt til dig, Lene, for den farve klæder dig da utrolig godt! Som altid et smukt stykke strik fra din hånd :-)

    SvarSlet
  14. Åh, den er så flot. Jeg er vild med den røde farve du har valgt og den er helt rigtig til dig. Det var en værdig afslutning på strikkeåret 2015.
    Imponerende, at du har brugt 10 kg lagergarn, det er godt gået. Jeg skal vist følge dit eksempel i 2016 og begrænse garnkøbene.
    Dejlige naturbilleder iøvrigt. Det ser pragtfuldt ud i Lønstrup og omegn.

    SvarSlet
  15. Den er da nordisk i den flotte roede farve. Dannebrogsfarve og ogsaa fremtraedende i det norske flag ( hvad hedder det egentligt??? Det maa jeg spoerge Sylvia om) Men du har ret, knapperne er ikke helt vellykkede til dette pragteksemplar af en kjole. Du er altsaa super modig. Blanding af haekle og strik, bare tanken giver mig gaasehud, men jeg har jo stadig det der maerkelige forhold til haekling.lol.
    Skoenne billeder fra vestkysten. Tak for dem. Jeg savner havet saa meget, og saa er det dejligt med nogle billeder.
    Godt nok imponeret over dit lager. Strikke i fire aar uden at handle..... Det er teoretisk muligt men altsaa ogsaa kun i teorien. Egentlig en skraekindgydende tanke. brrr, vaek med den.( har lige nethandlet 26 noegler drops lima , saa...... schhhhh)
    knus

    SvarSlet
  16. Åhhh...så fin kjole du har strikket Lene. I MIN farge!!! Du ser jo helt nydelig ut i den.
    Lin spør om Dannebrogsfargen? Vel, jeg vet ikke hva vi kaller vår røde i vårt flagg. RØDT kanskje? ;)
    Lønstrup er byen jeg elsker å være i. Jeg har vært der flere ganger. Og den sommeren vi endelig leide sommerhus der, regnet det døgnet rundt HVER DAG!
    Jeg har også vært oppe ved kirken. Og det med at sanddynene blir spist opp av havet, er jo virkelig et naturfenomen.
    Etter en uke i det nye året, må jeg si meg fornøyd med tilværelsen. Jeg tror 2016 blir et FLOTT år!!!
    Lykke til med dine sjal i år. Det vil bli spennende å følge deg/dere gjennom hver mnd.
    God helg.
    Klem

    SvarSlet
  17. Du ser bare godt ud i den lækre kjole. Du skal nu ikke være ked af dit lager. Det er jo en fornøjelse at kan plukke fra lageret når den rigtige inspiration rammer og så kan du jo også se det som ekstra isolering og det er jo ekstravdejligt på denne årstid.

    SvarSlet
  18. Der er så dejligt i Lønstrup. Jeg synes kirken er så vidunderlig i 'Babettes Gæstebud' - måske fordi jeg elsker filmen. Meget meget fin kjole, det er en meget fin december-farve, den er flot rød og specielt god i de mørke timer, vi har så mange af nu!

    SvarSlet
  19. Det er en dejlig rød kjole, du har strikket/hæklet og jeg tror også at jeg må prøve den kombi en gang, og dejligt, at du lyser op i mørket på denne årstid.
    En god tradition I har med at tage til havet 1. Nytårsdag. Jeg synes, det må være trist at ligge smadret af tømmermænd på den første dag i et nyt og helt ubrugt år. Jeg nyder denne dag og tænker på de uanede muligheder, året har. Men måske er det også et tegn på at vi er halvgamle :-)

    SvarSlet
  20. Wauv, hvor er den bare flot Lene! Det er altså vigtigt at have rigeligt med garn på lager. Jeg kan også klare mig i en 4-5 år uden indkøb :-)

    SvarSlet
  21. Det var da skønt at se Nordisk masker i FARVER... de havregrødsbeige farveholdninger modellerne optræder i kan slet ikke få mine strikkepinde til at virke!
    Det er jo en s....flot model; især med modellen i! Du er god i kjole!
    Vesterhavet er altid en tur værd... Men jeg bliver så trist hver gang der kommer en storm og jeg ser tv og ser sommerhuse ryge i hawet...
    Naturen gang gennem århundreder... men alligevel...
    God weekend... og god strikkesjalsokkelyst...

    SvarSlet
  22. Nok en nydelig kreasjon fra deg, og du kledde den såå godt!
    God weekend til deg, her er det kaldt..:)

    SvarSlet
  23. Uh hvor er den bare flot. Tillykke med den nye kjole. Jeg er så spændt på hvilket sjal du har på dine pinde. Jeg har tre pinde/sjaler i gang, så her er alt som det plejer. Bortset fra at jeg befinder mig på Madeira, og det er dejligt. God strikkelyst.

    SvarSlet
  24. Tillykke med den flotte kjole. Den er bare så flot til dig og farven er jo også lige dig.
    Glæder mig til at se hvilke sjal du strikker her i januar

    SvarSlet
  25. Kjolen er super flot. Rigtig skøn i den røde fare, som bare klæder dig SÅ godt. I ser i det hele taget meget lækre ud - du og din kjole.
    Jeg er dog enig i dig med knapperne. Der skal nogle andre til. Men altid rart kunne prøve kjolen helt færdig.
    Jeg ved du hader at sy knapper i, så måske jeg kunne hjælpe næste lørdag :-)

    Ha' en rigtig god strikke- (og arbejds-) uge.

    SvarSlet
  26. Smuk kjole i en smuk farve. Og garnlager - det er jo rart og trygt at have. Lidt samme fornemmelse, som når brændestablen er fyldt op, og man er sikker på, at man ikke kommer til at fryse.

    SvarSlet
  27. Hvor er den flot :-)

    Godt nytår :-)

    SvarSlet
  28. Virkelig lækker kjole.
    Glæder mig til at se, hvilket sjal du har kastet dig over :)

    Lønstrup er også et af mine favoritsteder at komme - der er bare så fint og smukt.

    SvarSlet
  29. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  30. Jeg troede faktisk at kirken fik at lov at falde, efter at alt var fjernet og væggene var nedtage til et par meters højde.
    Den stod der stadig, da jeg var på lejrskole i august, og det var den opfattelse jeg fik af guiden nede ved Strandfogedgården. Men den stod bestemt meget, meget tættere på kanten end for seks år siden.

    godt nytår og lækker kjole. Jeg kan godt lide mikset af strik og hækling :)

    SvarSlet
  31. Jamen sikken en flot lady in red, du kan bare det med de kjoler. Og jeg er langt bagefter med bloglæsning, så nu har du vel allerede snart nået månedens projekter, som jeg glæder mig til at se.

    SvarSlet
  32. Nydelig kjole. Og i vakker farge. Jeg likte den kjempegodt! God helg fra Birtr

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.