11. november 2015

Min nye Ferrari

Ja, du bliver skuffet, hvis du havde regnet med et indlæg om biler. Helt sikkert er det, at min nye strikkepind er i topklasse. Jeg spottede dem på Fanø, men nåede aldrig frem til disken. Jeg har længe overvejet frem og tilbage, men 395 kr for en enkelt pind - det er liiiiiige godt meget. Men nu er den min og jeg har fuldstændig tabt mit hjerte. Min "Ferrari-strikkepind" er en Signature Convertible Circular fra Signature Needle Arts og den er et helt lille kunstværk. Firmaet er amerikansk og har specialiseret sig i disse smukke metalpinde, der har forskellige farver alt efter størrelse. Desværre fåes den kun i amerikanske størrelser, så jeg kunne ikke få min yndlingspind nr. 3, men valgte i stedet 3,5 som jeg jo også bruger en del.


Jeg har nu prøvekørt den siden i fredags og den er ganske enkelt en ægte Ferrari. Faktisk har jeg turbo-strikket, for det kører mere end almindeligt godt. Ingen overgang mellem wire og pind, super lækker spids, meget fleksibel, blød og bøjelig wire og kugleled i wiren - der kan dog kun skiftes wire indenfor samme pindestørrelse. Der er også kugleled i wiren til mine Chiagoo bambus- og metalpinde som jeg stadig er glad for, men wirerne er alt for ufleksible/hårde og får "knæk" og jeg splitter dem ad i løbet af ingen tid - helt galt går det, når jeg bruger dem til magic loop. Så jeg måtte prøve noget nyt.


Stiletto spidsen er i særklasse og pinden er god at holde på (også i mange timer - jeg kunne ikke lægge den fra mig;-) - købt hos Familien Davidsen. Jeg overvejede at bestille hjem fra USA, men inden fragt osv. var talt op, blev prisen næsten den samme. Men jeg tror, jeg skal forsøge at overtale vores faster til at tage med til mig næste gang hun kommer på besøg, for der er ca. 100 kr at spare pr. pind.

Og så er der nyt fra Birthe Sahl :-) Det var Mona, den kære kvinde, som kom med den til mig - hun kender vist min smag :-) Det er en lille broche af form som en puslespilsbrik, men den kan også bruges som lukketøj i en tynd trøje, se nedenfor.


Den passer f.eks perfekt til min Bagtanker fra Bente Geil


Jeg har fået ryddet op i mine strikkebøger og -opskrifter - et led i forberedelsen til næste års strikkeudfordring - du ved, de 12 sjaler og 12 par sokker som Vibeke og jeg har stillet hinanden ;-) Nu er der styr på den del, så skal strikkepindene bare skærpes - nåh nej, nu har jeg jo en Ferrari - så må jeg bare finde sjaler, der skal strikkes på 3,5 ;-) Hav en god onsdag aften derude og tak for alle jeres kommentarer både til Colorwork og Abelone :-)

32 kommentarer:

  1. Sånne tips er gode å få :-) Prisen er jo litt drøy, men kanskje hvis det er en gave?

    SvarSlet
  2. Åh, nej. Nu mangler jeg jo en Ferrari.. Mon jeg klarer den uden.
    Jeg har vist også mønstre, og måske garn til vores udfordring og glæder mig meget.
    Tror jeg må ønsk mig en strikkepind i julegave.

    SvarSlet
  3. Oooo! Moro å lese om strikkeferrarier! En investering i godt verktøy er jo vel anvendte penger, da det er noe man bruker ofte, og har glede av lenge. Jeg er glad i mine Addi metallpinner, så mamma har fått alle trepinnene mine, da de bare lå og støvet ned.

    SvarSlet
  4. Hvor ser de lækre ud, de pinde.
    Dem er jeg vist også nødt til at prøve engang.;-)

    Hvor er den nye Birthe Sahl fin!

    SvarSlet
  5. Fantastisk Lene, at du har fået dem samtidig. Men det er en fornøjelse og så mange timer vi bruger med at strikke, så må vi også have det bedste.
    Jeg er vild med mine og har endnu kun str. 3,5. Jeg ville også gerne have en 3'er, da jeg holder af den strikkefasthed.

    SvarSlet
  6. uha, det var mange penge for en strikkepind. mon man kan låne et styk i butikken for at pröve inden man investerer? det må undersöges.
    super söd knap/broche, og den ligefrem sige dit navn höjt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  7. De pinde er bare så gode og jeg har bestilt et helt sæt hjem fra USA. Så jeg går og glæder mig til at modtage dem.
    Knappen er jeg vild med

    SvarSlet
  8. Fedt tænk sig at kunne købe en ægte farrari til en pris af kun knap nok 400kr vild. Hihi dejligt at den var god og du elsker den.
    Spænde med jeres udfordring. Glæder mig at følge med i

    SvarSlet
  9. Glæder mig til at følge dit nye værktøj 😀

    SvarSlet
  10. Hej, jeg er også den heldige ejer af ikke mindre end to strikkepinde, af de GODE.
    Jeg vedtog, at fra nu af hedder det 3,25 og 3,75 istedet for 3 og 3,5.
    Jeg er totalt solgt, de er fantastiske, og jeg strikker meget Magic Loop, og det ser ud som de holder fint til det
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  11. Lene, for pokker, du bliver helt sikkert skyld i mange strikkeres dyre indkøb, nu er vi jo nærmest nødt til at købe strikkepinde til den nette sum af 400 kr - det lyder i hvert fald, som om det må prøves
    Den er vel nok skøn, din nye knap fra Birthe Sahl, Mona er super god til at finde de helt rigtige knapper

    SvarSlet
  12. Klart man må ha skikkelig verktøy, men der har jeg kun vært nøye på heklekroker..må kanskje tenke nytt der:)
    Nydelig nål/knapp, prikken over i'en slike.
    Nyt november videre, ennå ikke snø og frost her, og det nyter jeg:)

    SvarSlet
  13. Jaja, måske må jeg også snart opgradere på strikkepindefronten. Bare jeg vidste, hvad jeg skulle købe. Èn størrelse er jo ikke nok....

    Uha, sikke en udfordring I har givet jer selv.

    SvarSlet
  14. Flott fortalt om en god strikkepinne, i særklasse.
    Jeg har ikke prøvet den, men jeg har noen Porche-pinner i Carbonz, med stilletto spisser, og de er bare fantastiske. Det er sokkepinner, altså 5 korte 15 cm pinner, og de er vel også med på at jeg strikket 15 par ankelsokker i sommer. De er en drøm å strikke med, og koster litt mer enn de andre pinnene, men jeg sorterer dem under UTSTYR eller VERKTØY, og det er jo noe man kjøper inn for å ha i lang tid.
    For tiden strikkes det ikke noe særlig. Jeg har lange jobbedager , ekstra dager som jeg også har påtatt meg, og jeg har jo lenger vei til og fra jobb, her jeg bor nå. Sa jeg at jeg er uten kjøkken også? Det blir pusset opp mens mine foreldre ferierer i Spania for tiden. De hadde jo ikke beregnet at jeg skulle bo her!!!! Det går egentlig ganske fint. Men det blir enkle måltider, uten for mye oppvask.
    Den nålen, puslespillbrikken, var utrulig flott!!! Den kan brukes til så mye.
    Ønsker deg en fin dag, Lene.
    Klem

    SvarSlet
  15. Dyrt men lækkert udstyr. Så meget som du strikker er det vel okay at have det udstyr man ønsker.
    De knapper har så meget personlighed at jeg har lyst til at købe nogen.

    SvarSlet
  16. De strikkepinde ser jo nærmest uundværlige ud, aldrig gå ned på udstyr :-D
    Brochen fra Birthe Sahl er virkelig flot, hvilken skøn gave at få.
    Jeg glæder mig til at følge din og Vibekes strikkedyst næste år, med dine nye pinde kan det jo kun gå stærkt :-)

    SvarSlet
  17. Åh! Hvor fantastisk - jeg har lige læst om pindene hos Bodil Munch, så jeg overvejede om ikke de skal på juleønskelisten. For ikek så længe siden spurgte Lars og der var noget værktøj til strik og lige på det tidspunkt kunne jeg ikke beslutte mig til hvad der var bedre end mine Knitpro sæt. Det kan jo være en smagssag.
    Jeg har også været hos Familien Davidsen og kigge og jeg besluttede også at en 3,5 80 cm er den der skal prøves først (når jeg nu ikke kan få en 3'er). Har du købt mere end 1 størrelse wire?
    Birthe Sahl-knappen er superfin, den kunne også friste :-)

    SvarSlet
  18. Skønne pinde,men skulle du få lyst to at prøve en noget billigere køretur end Ferrari , kan jeg anbefale knitpro zing,de er med fast meget blød wire,super skønne spidser og også led forskellig farve til hver str,jeg har købt mine hos www.uldfisken.dk til den nette sum af 55 kr ,og så skal jeg da også have nogle knapper :)

    SvarSlet
  19. Åh ha dada, nu har du skabt et nyt behov her, de ser godt nok lækre ud. Men du har jo også brug for stærkt kørende pinde til jeres udfordring i det nye år, så håber de lever op til forventningerne.

    SvarSlet
  20. He he jeg melder mig ind i autoklubben for strikkere: jeg køber også snart en Ferrari, så kan den blive parkeret ved siden af min Rolls Royce😄

    SvarSlet
  21. Jeg er godt nok vild med motorsport, men jeg tror da næsten hellere, at jeg ville have din Ferrari end en rigtig :-) Glæder mig til at se den - med mine hænder ;-) Skøn knap!

    SvarSlet
  22. WOW...så er der nye fristelser her :o)
    Men et lille spørgsmål :
    ER de virkelig så meget bedre som prisen antyder i forhold til Knit Pro luksusudgaven ?
    Godt værktøj er jo det halve.
    Jeg har midlertidigt droppet det jeg elleres SKAL strikke til fordel for noget jeg ikke har prøvet før: En mystery strikke KAL ( knitalong ) og det bliver faktisk rigtig flot, men må ikke vises endnu, da der kun er givet 2 dele af et fire-deles mønster.
    Det eneste man ved er det bliver et sjal eller et tørklæde.
    Knus Ingrid

    SvarSlet
  23. Ja, det var jo en drøj pris. Men det er også godt at have noget ordentligt værktøj. Jeg tror nu ikke, jeg kommer til at give sååå mange penge for en pind. God eller ikke god.
    Sikke et sødt puslelukketøj - virkelig genialt og det klæder Geilsk.

    SvarSlet
  24. Der er intet som godt værktøj ! De lyder godt nok fine, de pinde.
    Og jeg er glad for, at brochen faldt i smag. Den passer jo perfekt til vesten.

    SvarSlet
  25. Jamen dog Lene. Naar jeg taenker paa hvad du kan faa ud af et par almindelige strikkepinde bliver jeg helt svedt ved at taenke paa en Ferrari. Man faar jo ligefrem helt lyst til at proeve hihi.
    Hvor er det synd at den tykke silkeuld udgik, men saadan er det tit naar der er noget der er godt.Suk. Og naar man saa endelig finder noget nyt der er godt, saa er det soerme ogsaa paa vej ud. Det sender os strikkere ud paa en konstant soegen. Garnets globetrotter.
    Dit "Chanel-saet" halloejsa, du ligner en halv million. Hvor er det flot, og det sidder saa godt paa dig.
    Knus fra et sorgramt Frankrig.

    SvarSlet
  26. Åh - man får jo lyst til at prøve Ferraien. Jeg er ellers lykkelig for mine knit pro karbonz, som jeg købte for et par år siden. Alle mine andre strikkepinde, er blevet degraderet til "nød-strikkepinde".

    SvarSlet
  27. Tja alt andet lige...så er der da heldigvis langt op til prisen på en Ferrari...så mon ikke der kan blive til flere af den slags ;-)
    Glæder mig til at se dem og høre om din oplevelse med dem - måske det er til juleønskerne....
    Smuk knap - Hvor er Birte bare en ørn til smukke knapper :-) ses i morgen :-)

    SvarSlet
  28. Jeg må ønske mig disse pinde også selvom prisen er "Ferrari" i strikkernes. verden. Spændende med sjalstrikkeriet i det nye år. Ja selvfølgelig også sokkestrikkeriet, som jeg vil følge. Kan forøvrigt fortælle dig at "kællingesjalet" fra 1897 er spændende at strikke. Du kan finde mønsteret på www.akershusfhl.no eller på www.ravelry.com. Kh Emmy

    SvarSlet
  29. Til den prisen så bør de jo være helt "Ferrari".😊 Men gode pinner er dyrt. Er litt eklusivt pinnesett står på min ønskeliste for julen, men sitter med en følelse av at min mann synes det er langt mer fornuftig å kjøpe et nytt damp-strykejern for det samme beløpet.

    Men godt verktøy er viktig. Jeg forsøker innimellom å kaste de pinnene som gjør arbeidet til en kamp, og tar svært godt vare på de som arbeidet bare sklir som om det skulle ha vært den fineste silke over pinnene.

    Den knappen hadde jeg også kjøpt! Skjønner at du er litt hektet. 😊

    SvarSlet
  30. Har aldrig hørt om den slags pinde - gad godt at prøve dem!

    SvarSlet
  31. Jaaaaa, det er så viktig, riktig gode strikkepinne.
    Ferrari... fantastisk :-))))
    Veldig smukke knapper... jeg liker veldig.
    Hjertelige hilsen fra Viola.
    Ha en riktig gode adventstid. Klem

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.