20. maj 2015

Bomuldsstrik

Som nævnt har jeg lagt uldprojekterne lidt til side, for at lave et par sommerprojekter. Det første, der er klar er en legetunika til Lillefrø fra Marte Helgetuns bog. Den er meget enkel, strikket oppefra og ned med et lille hulmønster på ærmer og lommer.


Originalen er strikket i en blanding af silke og alpaca, men siden det nu er sommeren vi går i møde, i hvert fald ifølge kalenderen, fik jeg lyst til at afprøve den i bomuld og det fungerer fint. Jeg har lavet modellen i tunikalængde, så den er god at lege i. Lillefrø er især begejstret for lommerne og de skal nok ende med at hænge, når hun har fyldt dem nogle gange med sten ;-) Det skal der være plads til i sådan noget småbørnsstrik.


Det er første gang, jeg strikker i Blomsterfrø og det var en god strikkeoplevelse. Garnet er let og blødt - er ikke lige så blødt efter vask, men bestemt i den acceptable ende af skalaen. Ifølge opskriften kan man hækle en snor i kontrastfarve og komme i halskanten, men snore er strengt forbudt - også i børnehaven, hvor Lillefrø skal begynde efter sommerferien, så den har jeg udeladt.


Jeg fatter simpelthen ikke, at vi har haft den lille guldklump i vores liv i snart 3 år. Billederne er taget på hendes værelse, som hun altid inviterer mig til at se, selvom jeg har set det mange, mange gange før - det er altså lidt sjovt, men hun viser det hver gang frem som om det var første gang :-)

Endnu et bomuldsprojekt - en kjole til mig selv - er snart klar og i en farve, der for 1. gang optræder her på bloggen :-) Og så vil jeg lige slutte med at pudse glorien - jeg strikker stadig et par omgange hver dag på mine tæppefirkanter og er i gang med den 3. firkant i 3. bane - hva siger I så? ;-)

Ha´ en god onsdag aften derude :-)

Faktaboks
Design: Marte Helgetun: Kjole med hul i lommerne fra bogen Strik til barn - sjarm i hver maske
Garn: Blomsterfrø, 100% bomuld
Fra lager: Købt til formålet
Anvendt: 100 g
Farve: Pink, farve 5
Købt hos: Tante Grøn i Odense
Pinde:  2,5 og 3
Str: 4 år
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Igen en god og let følgelig opskrift fra Marte Helgetuns bog. Jeg har kortet kjolen lidt af og strikket lommerne ud i et med resten og lavet indvendige lommeposer. Tænkte at det var nemmere end påsatte lommer, men arbejdet er i virkeligheden det samme.

33 kommentarer:

  1. Hvor er det en sød tunika på en sød 3-årig. Ja, de bliver så store og sjove, de piger, men heldigvis har vi dem nu alle størrelser.

    SvarSlet
  2. Fantastiske bilder - så søt - tusen takk :-)) Herlig ha du strikkt tunikaen. Ja riktig med strikke lommer.
    Vakker pink farger.
    Vi har kald her så jeg strikke med
    ull videre - håper været bli bedre igjen - ønsker deg solskinn.
    Klem fra Viola

    SvarSlet
  3. Dejligt med det nære samvær med de små størrelser :-) og godt du har droppet snoren i den fine tunika. Jeg glæder mig til at se din færdige kjole og spændt på farven.

    SvarSlet
  4. ej, hvor er hun dog söd og smuk og dejlig, og sikke en fin sommertunika hun fik af farmor. og ja, det bliver meget hurtigt vanskeligt at forestille sig at for ikke så længe siden var de ikke her de små mennesker.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  5. Ditt Lillefrø er en nydelig modell, og tunikaen var flott!..jeg liker slike enkle modeller best;)
    Ha flotte maidager videre, knus:)

    SvarSlet
  6. Hvor er hun altså skøn, den Lillefrø.
    Fin tunika til hende.

    SvarSlet
  7. Sådan en lille trunte - hvor er hun fin i den lille tunika - og lommer er bare et must til alt det, der kan samles;-)
    Spændende med næste projekt...måske vi får det at se på lørdag?? Og puds du bare løs min pige, det er velfortjent ...så er tæppet jo snaaaart færdigt ;-)

    SvarSlet
  8. Sikke en sød og klædelig tunika til en sød lille guldklump.

    Selvfølgelig vil hun vise dig sit værelse hver gang - så får hun jo dig for sig selv :-)

    SvarSlet
  9. Åh, hvor er hun da kær! Godt at hun har en så dygtig og flittig farmor, der kan strikke lækre ting til hende 😊

    SvarSlet
  10. Sikke skønne billeder af en dejlig pige i lækker farmor strik , ny farve :)) venter i spænding mon den er orange

    SvarSlet
  11. Hun er så smuk og dejlig.... Er det ikke Anne Linnet, der synger?
    Den faldt mig lige ind...
    Det er ved at se på børnene/børnebørnene, det går op for en at tiden går.... (det er ikke ved at kigge i spejlet!)
    Den kjole tunika er da et hit fra dag et!!!

    SvarSlet
  12. Hvor er det en smuk sag til Lillefrø, hun er bare skøn. Kan godt forstå hun gerne inviterer farmor ind på sit værelse.
    Glæder mig til at se din fine kjole, og så er det rigtig godt gået med tæppestrikningen😉

    SvarSlet
  13. Så fin hun er, og du frister godt nok med de modeller der er i den bog! Jeg tror snart jeg skal en tur forbi boghandleren på nettet...
    Hav en god uge Lene.

    SvarSlet
  14. Skøn pige med en flot kjole. Som tiden dog går. Tænk at hun allerede er 3 år. Spændt på at se hvad du nu finder på.
    Hyggeligt at møde dig i garnudsalg. Det er altid dejligt at få sat ansigt på dem man blogger med

    SvarSlet
  15. Hvor er hun bare sød og de lommer er da bestemt et hit {;o)

    SvarSlet
  16. Hvor er Lillefrø skøn i sin legetunika!! Tak for tippet med bomuldsgarnet, jeg har også en del trælse oplevelser med det.

    SvarSlet
  17. Ja de bliver pludselig så hurtig store.... Men hvor er hun altså bare lækker i sin fine tunika, og der ligner en der har masser af tanker i gang måske om hvad der skal i lommerne :-)

    sejt med dit tæppe.... og glæder mig til, hvad du har fundet på til dig selv :-)

    SvarSlet
  18. hvor er hun bare skøn i den kjole. Så fin hun er - yndigt ansigt. Men nu var det jo også kjolen, jeg skulle kommentere. ;o) - og den er også rigtig fin. Passer perfekt.

    SvarSlet
  19. Hvor er den da sød. Hun er en heldig lille prinsesse.
    Mit strikkeri er gået helt i stå, - men jeg får da lyst til at gå i gang igen.

    SvarSlet
  20. Hvor er den fin den lille bluse. Jeg er spændt på at se hvilken farve du er ved at strikke i :)

    SvarSlet
  21. Hvor er tunikaen fin til din treårige, skøn med de lommer, som helt sikker bliver fyldt op med sten, pinde, blomster m.m. Jeg bliver også altid inviteret på værelsesbesøg hos mine børnebørn, herligt:-)

    SvarSlet
  22. Hvor er det en sød tunika til den sødeste lille pige - hun ser rigtig tilfreds ud med modellen :-) skønt med lommer til lidt af hvert.
    Jeg er spændt på hvilken farve der bliver introduceret på din blog :-)

    SvarSlet
  23. En fin kjole til en bedårende Prinsesse.
    Så morro at hun er så stolt over rommet sitt, at hun må vise det påny hver gang du kommer. Det blir en morsom fortelling om henne, når hun blir stor.
    Jeg har nå kommet hjem igjen etter 10 dager i Spania. Uten Wifi er det mye som taes igjen i Blogglandia. Og jeg lengter nesten tilbake igjen, for det var så godt med ferie nå.
    Klem

    SvarSlet
  24. Hun er så sød i din fine kjole, og lommer er ikke til at undvære. Bomuld afsløre når man skifter træk i garnet, det er fint.

    SvarSlet
  25. Sikke nogen søde modeller - osse hende indeni !!

    SvarSlet
  26. Så søt den ble! Bra med lommer på jenteklær også :-)
    Vi bruker heller ikke snorer til Minstemann. Det får vente noen år :-)

    SvarSlet
  27. Hvor er både tunika og modellen bedårende. Det er sjovt at se hvor meget hun ligner dig, især på det billede, hvor hun er i profil.

    SvarSlet
  28. Det er en super sød tunika, jeg synes den er virkelig anvendelig - og rigtig praktisk med lommerne :-)

    SvarSlet
  29. Hej
    Super fin tunika til lille frøken. Den klæder hend. Og lommer er nu praktisk og når man næsten er tre.
    Glæder mig til at se din kjole.

    SvarSlet
  30. Hvor er hun dog kær i den fine sommertunika :-)

    SvarSlet
  31. Den er så fin. Og lommer er en god ting. Det synes vi voksne jo også, det er dejligt at have noget at "hænge hænderne i". Og lidt småsten og sneglehuse og mælkebøtter er det jo altid rart at have plads til :-)

    SvarSlet
  32. Kan jo ikke andet end være begejstret over de 2 smukke modeller, Lillefrø og Tunika, og ja som tiden løber afsted, synes lige det var i sidste uge du blev farmor. Så skønt at se de pigeting, det er noget andet end at strikke trøjer.
    Godt gået med dit tæppeprojekt, kan sige at jeg er begyndt på en 3. slags firkanter til mit, kan stadig ikke beslutte mig.....

    SvarSlet
  33. Den kære Lillefrø er jo slet ikke til at stå for i fin tunika. og selvfølgelig m lommer til at samle sten i ;-) Det er bare så herligt at læse dine indlæg om farmorlivet. Glæder stråler ud af dem.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.