27. november 2014

Må jeg bede om

....... 1 stk mohairged og 5oo g babykamel?

En udenforstående og her menes én, der ikke strikker, kunne måske gå hen og tro, at sætningen stammer fra en eksotisk slagter ;-) Medens vi strikkere - ja, vi ved selvfølgelig med det samme, at det handler om garnkøb. Hvad ellers? Og af den dejligste slags :-)


Jeg var endnu engang så heldig at få billet til Garnudsalgs strikkecafé i tirsdags, denne gang sammen med Mona og jeg måtte bare have denne dejlige mohair, der dufter så forjættende af den rene vare: Mohairged :-) Jeg elsker "den" og har måttet kramme den, en del gange :-) Liselotte havde tvundet 5 store fed sammen til en klump, hvis form med det samme gav mig associationer til min barndoms bamse - jeg var nemlig den lykkelige ejer af en hvid mohairbamse, så der kom gang i krammerefleksen i samme øjeblik, jeg fik det i armene - jeg ku´ slet ikke lade være ;-) Det skal bruges til et af de projekter, der skal startes op i juleferien, når alle julegaverne er færdige. Det var hyggeligt at deltage i strikkecafé - det mærkes, at "team Garnudsalg" tænker over, hvordan de kan gøre det hele bedst muligt og der afprøves små forbedringer fra gang til gang. Der diskes op med det ene og det andet og altsammen i smukke og hyggelige omgivelser, hvor man sidder behageligt - dejligt :-)

Og hvad blev der så af babykamelen? Billedet yder det desværre ikke helt retfærdighed og den blå farve er mørkere i virkeligheden.


Det garn er så lækkert, at det kan bæres direkte på huden og stærkt inspirereret af en skøn norsk kvinde til Gittes fødselsdagsfest, der gik catwalk i 5 forskellige par strikkede uldbukser, hendes mor havde strikket til hende, da hun var teenager (og ja - hun er én af de heldige, der stadig er lige så slank og kan passe dem stadigvæk -;)) har jeg besluttet, at jeg vil strikke et par lange underbukser. Så læs endelig med her, hvis du ikke vil gå glip af dette fantastiske syn ;-) Nu må vi se, det kan også godt være, det ender med at blive til en kjole og Lillefrø skal helt sikkert udstyres med noget babykamel, for den kvalitet vil få ethvert barn til at elske strik :-) Men jeg har længe overvejet at købe et par lange uldne underbukser, så hvorfor ikke strikke dem selv? Som de åbenbart gør i Norge - skøn kultur, de går hele vejen ;-) Men de har det selvfølgelig også ofte en del koldere end os :-)


Og så har jeg længe tænkt på at lære at hakke - det kommer nok også til at foregå i julen :-) Nu vil jeg også prøve! Og hvorfor ikke supplere sofatæppet med en hakket pude? Og ja, hvad blev der af tæppeprojektet? Jamen, det er på status quo, indtil julegaverne er færdige sammen med:

Kim Hargreaves: Smoke
Annette Danielsen: Polarhavet og Indlandsis
Bente Geil: Velfærdsmodel
Pretty-as-a-Peacock-sjalet
Hurup-strik: Trøje med Fletværk
o. m. a. :-)

He, he - nogle spørger om jeg bliver stresset? Nej da - det er da altsammen selvvalgte projekter og bliver det ikke færdigt før, så gør det siden :-) Hver aften, når strikketøjet findes frem, skal der strikkes på lige præcis dét, jeg har lyst til - mine strikkestunder skal ikke være påvirket af militæret (den indre sergent ;-), men af lyst og kærlighed :-)

Nogle spørger også om jeg kan nå at bruge alt mit strik og om jeg har plads til det i mit skab? Nej da, der sker ofte det, at der kommer nogle ikke-strikkere på besøg og mere eller mindre plager sig til et stykke strik, eller ser så godt ud i noget jeg har strikket, at jeg simpelthen må give det til dem og således er meget strik rejst ud i verden - min Dydsmønster endte f.eks. helt i Oregon i USA, medens min røde Louises Blomstertunika endte i Silkeborg - det er endnu en grund til at lave en 2´er ;-) Hvor er det dejligt at kunne sprede lidt glæde i verden, den trænger til det :-)

Og nu kommer jeg "over til dig" :-)


18 kommentarer:

  1. Jeg kan allerede se det for mig, dig i lange, strikkede underbukser - det giver et smil på læben.
    I Forsvaret brugte vi de lange Jens Lyn'er, når vi var på øvelser; de var guld værd.

    SvarSlet
  2. Deilig er garnet - begge to.
    Det ble hyggelig med bukser...
    fine varme... super koselig.
    Det er en fin ide :-)))
    Kanskje det ble veldig veldig kald ute...
    nå vi har 2 grader... jeg mener jeg strikker ikke ullbukser ... i første omgang :-)) Ha det veldig koselig.
    Klem fra meg

    SvarSlet
  3. Ja.. du bor jo lige i smørhullet til garn og godt selskab!
    Dejligt!!!
    Spændende garner... glæder mig til at se nogle projekter...
    Lange underbenklæder.... jeg tror jeg går død i at strikke ben... ærmer er slemme nok!

    SvarSlet
  4. Hi hi - jeg er så klar til at se dig i de lange uldne på Catwalken :-) du bliver skøn - nu er du så også en af dem med figur hertil...kunne virkelig være et uskønt billede her!! Lækkert garn du igen har købt - har selv tænkt lidt på den smukke mohairged ... Vi får se..
    Uha du er bare en mega flittig pige med mange projekter...men hvor er det godt det strikkes i lyst og kærlighed. Dine ikke - strikkende veninder er heldige.. ;-)

    SvarSlet
  5. Strikkede bukser:-) hvor sejt. Garnet ser fantastisk ud, og jeg kender følelsen af at strik skal være ren. Nydelse og meget gerne sprede glæde. God strikkelyst

    SvarSlet
  6. Hej Lene - det var den skønneste uldklump der der ville med hjem :o) Men at omsætte kamelen til lange underbukser - den havde jeg ikke lige set komme. Det var en super hyggelig café aften - lige hvad jeg trængte til. Tak for det :o)

    SvarSlet
  7. Nøj, hvor jeg glæder mig til at se de underhylere :-) Bliver helt sikkert lækre i det garn. Og det bundt mohair er da noget af det skønneste :-)

    SvarSlet
  8. Spændende hvad det garn udvikler sig til :-D
    Jeg tilslutter mig fornøjelsen ved flere projekter, dejligt at have noget at vælge imellem.
    Dejligt der er nogen der er heldige at nyde godt af dit smukke strik :-)

    SvarSlet
  9. Hei Lene
    Bare sett igang med de lange lune underbukser. Jeg strikket et par for nøyaktig et år siden, til min kjære datter. Hun ville ikke ha dem, så jeg tok dem selv, men har enda ikke hatt fornøyelsen....... Men hun kan nok får dem med seg i helgen, da hun sliter med urinveisinfeksjon denne uken!!! Men, de tar laaaaaang tid å strikke. Herved er du advart!
    Nydelig garn du iallefall har kjøpt. Jeg har klappet slike Mohairgeiter, og har også strikket av garnet. Nyyyydelig garn, og det varmer helt enormt, og er blankt og fint.
    I kveld har jeg vært på en event hos en av våre smykke leverandører i byen, som feiret 20 års jubileum. Der var vin og tapas, taler og sang og underholdning ( Huldresølv. Sjekk deres nettside) nå er jeg trett og litt brisen, og går strax i seng. Men det er så hyggelig å kunne få bli med på slike arrangementer., og ikke bare arrangere dem selv.
    Jeg ser du går romjulen friskt imøte.
    Klem

    SvarSlet
  10. Strikkeglæden lyser ud af dit indlæg.
    God fornøjelse med det hele.

    SvarSlet
  11. Lange underbukser lyder meget spændende. Jeg tænker "vi strikkere" vel altid strikker det vi har lyst til men for nogle ender det med slavestrikkeri bl.a fordi det ender med at være lidt kedeligt og noget nyt smart må på pindene. Jeg er nok selv en af dem.. rigtig god strikkefornøjelse.

    SvarSlet
  12. Bare navnene paa de to garner kan faa mig til at gaa helt i svime. Hjemmestrikkede lange underbukser?? God idé. Man gaar jo altid og fryser med de almindelige stroempebukser som man aldrig kan faa lange nok og hvor skridtet altid ender nede mellem knaeene. ( derfor mon voldsomme modstand mod stroempebukser suk).
    Sig mig , bor du ikke lige midt i strikkernes paradis???? Kort afstand til alle de laekre butikker?????
    Og hvad med Gittes foedselsdag?????

    SvarSlet
  13. Åh altså - den der mohairsky - jeg var liiige ved at give efter, men gjorde det jo ikke !! Det er så hyggeligt med den strikkecafe, og at møde mennesker, som man næsten synes man kender via bloggene. Strikkede gamascher står altså også på min "to do" liste, men det bliver altså på strikkemaskinen - engang ;-)

    SvarSlet
  14. Åh, det garnet ser deilig ut!
    Lange ullunderbukser kan absolutt anbefales, enten du kjøper eller strikker dem :-)

    SvarSlet
  15. Åh! Hvor lyder det hyggeligt med den garncafe i garnudsalg. Jeg bor desværre for langt væk til at deltage men besøge butikken håber jeg der bliver mulighed for i det nye år. Er vældig spændt på at se dine strikkede underbukser som du har figur til at bære.

    SvarSlet
  16. Jeg er misundelig!
    Sort misundelig.
    På dit garn, strikkecafé og det hele!!!!

    Sjovt du vil til at hakke efter jul (hvem hakker egentlig ikke i det efter jul). Det har jeg nemlig også en seriøs plan om.
    Ikke en - mange planer, også om det....

    SvarSlet
  17. Ser skønt ud det garn, kan godt forstå du faldt over det. Og lange underbukser, dem glæder jeg mig til at se, dem kunne jeg godt bruge lige nu.
    Skal altså også igang med hakning, prøvede det på messen og der er så mange flotte sofapuder man kan lave.

    SvarSlet
  18. Det høres herlig ut det garnet! Gøy med strikkebukser! God helg!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.