9. december 2012

Den årlige julefrokost

...... holdt Strikkesøstrene i år på cafeen på Kvindemuseet i Århus. Charmerende omgivelser og lækker mad til særdeles rimelige priser. En frokosttallerken med spinattærte, laksemousse, salat, hummus og hjemmebagt brød for 100 kr - det er ikke så ringe, som vi siger det heroppe nordpå, hvor vi lige nu er ved at drukne i sne :-)


Jeg tog et par billeder af de kære søstre, men er desværre nødt til at udøve censur. Vi har hård censur i gruppen, når det gælder de billeder vi tager ved vores sammenkomster og det er som om den bliver hårdere og hårdere som årene går og livets nedadgående tendens viser sig i hængende øjenposer, slappe kindposer og baller, der peger ned mod knæene ;-) I stedet bringer jeg en uskyldig vejrrapport!


Inden frokost fik vi besøgt Fandango, hvor jeg fik provianteret nogle af deres fine børneknapper til fremtidige Lillefrø-projekter og Tøndering strik, hvor jeg kom afsted med bogen Råt og Godt og Isager Tweed til et af projekterne i bogen. Det hører I meget mere om en anden gang, men jeg kan sige så meget, at jeg glæder mig til at komme i gang. Tak til Gitte og Mariann for initiativet til en skøn dag og ikke mindst tak til Tine, der i år havde besluttet, at hun ikke ville plage os så meget som hun plejer med indholdet i pakkerne til pakkespillet ;-) De var forbavsende brugbare i år, omend stadig med et humoristisk tvist :-)

Lidt let strik på store pinde er det også blevet til siden sidst. "Futtesokkerne" er lavet på en aften og de har gjort indtryk - så der nu er indløbet bestillinger. Pulsvarmerne er Ginger - her strikket op i tykkere garn.


Knapperne er fra Birthe Sahl og er resterne fra Cobalt


Siden jeg nu nærmest er sneet inde, kan jeg ligeså godt lave en liste over de projekter jeg har på pindene lige nu, dvs. alle dem, der ligger fremme - nogle vil sige de roder, jeg synes de bidrager til juleudsmykningen ;-):


  1. Annette Danielsen: Mig
  2. Annette Danielsen: Frost (uha, den har været på pindene i snart 2 år og selvom den ligger fremme, er det som om, jeg ikke kan få øje på den ;-)
  3. Babybody fra Sandneshæfte
  4. Geilsk og Vian: No 8
  5. Aagaard Strik: Trøje med Fletværk
  6. Dorthe W. (Perlestrik, Hjørring): Sey-Fas tørklæde

Nåh ja, så er der også lige dem, der ligger nede i garnkisten - men dem kan jeg ikke se, så de tæller slet ikke med endnu :-)

Ha ´en rigtig dejlig søndag derude - min plan er at komme ud i snevejret :-)


Faktaboks
Design: Drops - model Moon Socks nr. NE-073 og Helga Isager: Ginger
Garn: Drops Lima - 65% uld, 35% Alpaca
Garn fra lager: Ja
Anvendt: Ca. 300g til begge projekter
Farve: Grå, 9015
Købt hos: Netgarn, Århus
Pinde: 6 - strikket med 2 tråde
Str. -
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Originaltøflerne er strikket i Nepal, men jeg valgte Lima, fordi det var på lager. Lima er et overset garn her hos mig - jeg er meget begejstret for kvaliteten og vil helt sikkert lave en trøje i det på et tidspunkt. Ginger er strikket med 1 tråd, men i meget tykkere garn end normalt, så jeg har mengeleret lidt med maskeantallet.


16 kommentarer:

  1. Håber mine billeder blev godkendt.
    Jeg er vist ikke helt så hård i censuren som du er :-)

    Tusind tak for en super hyggelig eftermiddag!

    Du kommer da ikke til at kede dig i sneen, med den to-do liste du har ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg har også lige opdaget Lima. Er ved at strikke en cardigan til min niece og den bliver ikke det sidste i det garn :-)

    SvarSlet
  3. Hej
    Hvor har du været flittig - med dejlige ting.
    LIMA er et skønt garn. - og varmt .Det er det jeg strikkede min råhvide trøje / jakke i med fletninger over det hele ( ligger under strik fra 27. 9. hvis du ikke kan huske den :o)
    Men det er jo det samme blanding som Nepal - Lima er bare tyndere.

    Mange snehilsener
    Ingrid

    SvarSlet
  4. Mange tak for sidst - det var som altid hyggeligt
    Godt at du har så mange projekter at gå i krig med - med alt den sne i har fået

    SvarSlet
  5. Tak for sidst!

    Dagen idag indbyder vist mest til strik og hygge.

    SvarSlet
  6. Skønne ting du har lavet.
    Synes nu det er lidt synd med den billed censur. Med hængende øjenlåg og nedsunkne baller ligner I vel bare alle os andre, og det er der vel i grunden ikke noget galt med.

    SvarSlet
  7. lækre ting du har lavet de hyggesokker ser da bare skønne ud :-)

    Lyder som en dejlig julehygge dag og dagen idag kan da næsten kun bruges på strik :-)

    SvarSlet
  8. Skønne hjemmefutter du har lavet. Ginger ser smuk ud i den nye tykkere udgave. Jeg bruger flittigt mine.

    Dejligt, at det ikke kun er mig som har en to-do liste så lang. HÅber min nr. 8 bliver færdig før din.

    God 2. søndag i advent.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  9. Sikke da en skøn lørdag du har haft, både dejligt selskab og gode indkøb. De der futter skal jg vist have kigget på - jeg har både Lima og Nepal på lager :-)

    SvarSlet
  10. Dejlig dag sammen med gode venner. Sneen har du nu delt med mange og mig:-) Har fået rigeligt. jeg passer på ikke slå op til mere jeg har plads til, haha. Næ jeg skal lave bestemte ting færdig først!
    Lima er også et dejlig garn.

    SvarSlet
  11. Så hyggelig med sånne frokoster før jul. Vi har dessverre måttet avlyse vår frokost i år, men håper å komme sterke tilbake på nyåret.

    Ja du sier noe om sensur på bilder. :) I følge en fotograf jeg kjenner så sier han at kvinner over 40 er nesten umulig å ta bilde av, fordi vi er så strenge og kritiske mot oss selv.

    Godt å se at du har mange arbeider på pinnene om dagen, jeg tar det som et tegn på at dagene har roet seg for deg, og at du har fått litt mer pusterom til både egen-tid og være farmor-tid.

    Ps. fargen på genseren min er vanskelig å gjengi riktig på bilde, men kan nok best beskrives som en mellomting av de øverste og nederste bilde. - Men fargen er fin den. :)

    SvarSlet
  12. hej Lene
    Din censur giver nu nogle sjove billeder på nethinden af strikkesøstrene !
    måske de i virkeligheden var bedre tjent med at billederne faktisk blev bragt ?? ;oD
    Det lyder som særdeles rimelige priser på den cafe.
    Spændende projekter du har på pindene :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  13. Også tusind tak for igår. Det var rigtig, rigtig hyggeligt.
    Jeg har censureret billedet af dig og adventskransen væk :-) Tænkte at når du nu øvede skrap censur, blev jeg også nødt til det.

    Skønne futter! og lækre pulsvarmere. Jeg har også opskriften på futterne og de har længe stået på min ønskeseddel (som jeg efterhånden hverken kan finde hoved eller hale i).
    Godt at se du har prioriteterne i orden...... (Torbens Frost)

    Dejligt snebillede. Det har været så flot i dag.

    SvarSlet
  14. Ja - det er fint at Tine ikke censurerer så meget i sine billeder, så os andre nysgerrige kan følge lidt med. Futterne ser så dejlige og varme og bløde ud. Lige beregnet til en sofa og strikketøj.

    SvarSlet
  15. Tenker det var vakre damer som møttes til frokost:)
    Takk for tips, jeg må nok frem med fotoapparatet:))
    Dere har sannelig hatt vinter så langt...nesten mer enn oss, men nå har snøen kommet her også.
    Strikkeprosjekter til pynt..den liker jeg også:)
    Nyt dagene videre, klem fra meg;)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.