18. september 2011

Vaskemaskinekatastrofe

Eller historien om hvordan en halsedisse blev til en nederdel! Det er nemt nok, du skal bare strikke i sojasilke og så putte det i vaskemaskinen ;-)


Turen i vaskemaskine på koldt uldprogram fjernede mildest talt al elasticitet i fibrene, så denne Quinnypiac har fået omkreds som en nederdel. Møgærgerligt, for det skulle være en ekstra strikting i den kurv vi skal give Irenes veninde som tak for lån af sommerhuset på Fanø!! Så er jeg bare taknemmelig for at både Berit og Tine allerede har strikket til hende, for nu kan jeg ikke nå at gøre det om! Her ses de fine - helt glatte - uelastiske fibre på nært hold - nogen der har en teenagepige, der vil ha´en nederdel ;-)


Jeg valgte soyasilke, fordi jeg ikke vidste om Irenes veninde kunne tåle uld på halsen og soyasilken er ufatteligt blød og lækker og også dejlig at strikke med. Men nu er jeg blevet så meget klogere på, hvordan disse fibre arter sig og de vil være meget velegnede til lækre, glatte modeller, der ikke kræver elastik.

Blogning er igen blevet en by i rusland, jeg er begyndt på nye studier og arbejder fuld tid på klinikken, så det meste af den sparsomme fritid dedikeres til strikning, for det er min oase og meditation, som der bare skal være plads til. Jeg er færdig med Annette Danielsens Tankestreg og skal bare lige ha´ syet ærmer og knapper i, så den bliver klar til Fanø :-)

Hvor jeg dog glæder mig til et par skønne dage i herligt selskab med mine strikkesøstre og superkokken Michael :-)

Faktaboks
Design: Leila Raabe: Quinnipiac Lace and cable cowl
Garn: Pure - 100% soyasilke
Garn fra lager:Ja
Anvendt: 300 g
Farve: Mahogni
Købt hos: Købt hos Duddine på Fur
Pinde: 6
Str. -
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Meget lækkert og blødt garn - også efter vask, men garnet mister sin elasticitet. Måske kan dette undgås, hvis man vasker i hånden, men jeg tror det ikke!

Løbelængde: 100g = 300 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 900 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 15386
Anvendt garn i år: 4 kg og 737 g




23 kommentarer:

  1. Huff, dette er såå ergerlig!...når man har lagt ned mye arbeid og vasken ikke går som den skal. Kan godt tenke meg at dette garnet blir lite elstisk, har selv strikket noen Karius-skjerf av soyagarn, og det er som du sier glatt og mykt.
    Men på bildene dine så det slett ikke så ille ut, men jeg skjønner det ikke var slik du hadde tenkt det;)
    Høres ut som du har nok å gjøre, så ta dine strikkepauser så ofte du kan!!
    Ha en fin dag og ei god uke; klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Det var godt nok ærgerligt med disse fibre, der kunne være blevet en meget smuk hals-ting, for det er en pragtfuld farve. Men silke er altså et lusket materiale til strik, synes jeg.
    Held og lykke med nye studier, men - please - prøve og find lidt tid, energi, lyst til at være på bloggen. Dog er det selvfølgelig vigtigst at få slappet af med strikketøjet, ingen tvivl om det.

    SvarSlet
  3. Øv altså det er så trist når noget ikke arter sig efter hensigten - jeg kender ikke garnet har kun set det ved Duddine...det mest ærgerlige er næsten at det var en velment tiltænkt gave som nu er gået tabt.

    Savner dine indlæg men forstår jo godt dit valg.

    kh Jane

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare ærgerligt - men tak fordi du delte dine erfaringer - så behøver alle vi andre ikke at forsøge det samme med det garn.
    Jeg bliver så glad når også andre beskriver strik som et åndehul. Da jeg gik ned med stress kom jeg til en psykolog som, blandt meget andet, sagde: STRIK. Og det gør jeg så - og med glæde.

    SvarSlet
  5. Superærgerligt for dig - jeg håber du kan finde nogen som kan bruge dit strik.

    Underligt når garnet ændrer sig radikalt ved vask, dte kan faktisk være irriterende hvis man har brugt tid på at beregne og det så bliver helt anderledes.

    Tak for at du deler og held og lykke med studierne! Du har ret, det er vigtigst at strikke.

    SvarSlet
  6. Øv, øv, så blev man da så meget klogere. Rigtig god tur til Fanø.

    SvarSlet
  7. Det var da godt nok ærgerligt, og så når det lige var en gave. Men vi lærer jo af det og tak fordi du deler din erfaring med garnet. Den er ellers flot både i mønster og farve.
    Og kan i nu have en rigtig god tur til Fanø allesammen, må også prøve at være med engang.

    SvarSlet
  8. Øv hvor ærgeligt:-( Håber at få et glimt af din tankestreg på Fanø :-)

    SvarSlet
  9. Hvor ærgeligt med halsedissen. Håber I alle får nogle fantastiske dage på Fanø. Det lyder til at der er lagt op til det helt store pigehygge :-)

    SvarSlet
  10. Det var surt.
    God tur til Fanø:)

    SvarSlet
  11. Det er bare så trist, når det går galt. det er helt ok at du ikke blogger så tit, vi ser bare frem til at høre fra dig ♥

    SvarSlet
  12. Så utrolig ergerlig når man har brukt mye tid og arbeid på å lage noe, også "ødelegges" det i vask.

    Jeg har ingen erfaring med den type garn du strikker med, men har veldig god erfaring med en blanding av bomull 50 % og ull 50 % til bruk til små barn. Mulig den kvaliteten kunne fungere til en hals?

    Skjønner godt hva du mener med at Bloggland er blitt noe fjernt. Strever nok med å holde bloggen oppdatert en gang i uken, og kommer på sjeldnere besøk til mine inspirasjonskilder. - Men slik må det bli innimellom. Blogg og hobby skal være gøy og gi energi. Ikke bli en ny plikt og kilde til dårlig samvittighet.

    Fortsatt god helg. Kos deg på Fanø:)

    SvarSlet
  13. Øv, hvor ærgerligt, Lene. Det ser ellers ud til at være et flot mønster.

    Nu er der kun 5 dage til!!!

    SvarSlet
  14. Aj, hvor ærgerligt!
    Håber, du finder anvendelse for den på anden vis.
    Jeg håber, vi ses på Fanø!

    SvarSlet
  15. Hvor er det bare ærgerligt, at det ikke holdt til engang vask i maskinen.
    Den halsting ser ellers bare rigtig lækker og varm ud. Håber du finder noget andet til kurven så.
    Ønsker jer en god week-end på Fanø. Jeg er rundt derovre på lørdag, måske vi ses.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  16. Sikken en skuffelse med det garn, den er ellers flot både i mønster og farve.

    I må have en rigtig god tur til Fanø.

    Mvh Maibritt

    SvarSlet
  17. Så har man da hørt det med! Tænk at starte på en halsedisse, der bliver til en nederdel - jeg kan lige se det for mig, hvordan den glider ned!!!! Vaks sag til en ung pige ;-)

    Så er jeg ikke den eneste der Ikke leverer hjemmelavet.... Jeg kan ikke lige overskue hvad det skulle være. Små strikker lidt på dit og dat.....

    SvarSlet
  18. Nei og nei, så ergelig da!!!!
    Jeg har tovet et par tøfler en gang med syntet i fibrene. Du kan si de ikke ville tove, men ble bare slaskete!!!!!
    Du får bake noe til henne istedet, og pakke det pent inn(hjemmebakte knekkebrød feks?)
    Så sees vi snart.
    Ps: vi kan ikke selge Desigual, siden det er Spansk design. Vi prøver å holde oss til Norsk eller Scandinavisk design, vi heter jo Norsk Flid!

    SvarSlet
  19. Hvor ærgerligt Lene _ det ser ellers ud til at være noget virkelig lækkert garn.
    Glæder mig til fredag:-)

    SvarSlet
  20. Ja, det er vel lite hold i det garnet. Jeg synes nå den ser veldig fin ut.
    Det er deilig å ha noe utenfor jobben som gir en stor glede og avslapning. Så fine prosjekt som du lager er det vel en del av deg. Jeg ønsker deg en god uke. :))

    SvarSlet
  21. øv, hvor ærgeligt! Farve og mønster er ellers rigtig lækker :-(

    SvarSlet
  22. Øv hvor ærgeligt. Jeg har hørt, at man ikke må bruge skyllemiddel, for så ryger elasticiteten, kan det mon være derfor?

    SvarSlet
  23. Øv, for pokker Lene!!!
    Det ser ellers ud til at have været en fantastisk gave.
    Nej, hvor er det bare ærgerligt!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.