8. oktober 2011

2 uger efter Fanø

... er det vist på tide, at jeg får lavet et indlæg. Mine indtryk er blevet fordøjet i hverdagens centrifuge og jeg er kommet frem til, at det er en oplevelse, der sagtens kan tåle gentagelse ;-) Huset, vi boede i - venligst udlånt af Irenes veninde - er med i mange af strikkesøstrenes indlæg, men de strikkende kvinder her i vinduet er vel symbolet på dét, det hele handler om, så I får det lige en gang til.


Motion blev der ikke så meget af som jeg gerne ville (selvom frø-fangning hjalp en del på kvoten;-)), men på de ture, jeg trods alt fik gået, blev jeg mødt af dette syn i hvert eneste vindue og hvert eneste hus - kvinder travlt optaget af pindene, udveksling af ideer og analyse af verdenssituationen.


Overalt på øen faldt man bare i snak med andre strikkere, hvorend man satte sig for at hvile, samtidig med at øen var én lang catwalk for det allerfineste strik :-) Jeg fik også hilst på rigtig mange bloggere og det er altid en oplevelse helt for sig - Dejligt at hilse rigtigt på jer, det var meget, meget hyggeligt :-) Men der var desværre også rigtig mange, jeg ikke fik hilst på, så næste gang må det organiseres lidt mere - ligesom jeg gjorde med Kirsten - vi mødtes ved festivalteltet og fik en bette snak - bl.a. om Kim Hargreaves :-)

Aftenen før afgang til Fanø blev jeg færdig med min Baby-Camomille - strikket i resterne fra Tankestreg, tilsat en tråd lace-cashmere. Den blev spændt ud og blev glemt, men godt det samme, for vejret var jo mildest talt fantastisk den weekend og slet ikke egnet til halstørklæder :-) Jeg har længe ønsket mig en lidt mere tørklædeagtig udgave af Camomille og synes, den er blevet perfekt i størrelsen. Den er uden kvaster i første omgang, men jeg pønser på at strikke dem, ligesom Britt


De allersidste rester er blevet til et par Ginger og der var faktisk ikke lace-cashmere nok til at gøre begge færdige. Sidste del af den ene handske er derfor strikket med 2 tråde Tvinni og dét kan ses, men de kan vel altid bruges i haven! Moralen er, at det er en god ide at veje garnet og dele det i to, hvis man altså skal strikke to ens - noget jeg normalt altid gør, men denne gang var jeg sikker på, at jeg havde nok garn ;-)



En væsentlig del af strikkefestivallen er garn-shopping og næsten alle mine opsparede kroner blev lagt på Karen Noes stand. Det er ingen hemmelighed, at jeg er blevet meget betaget af Rustik, som jeg brugte til min Juliekjole, så jeg købte ind til en rød Lady Love - begyndte også på den, men måtte trevle det hele op igen, fordi jeg ikke kunne få fred for de alt for støjende strikkesøstre ;-) Derudover købte jeg 10 nøgler Country Casual - den lækreste uld-silkeblanding som jeg næsten ikke kan vente med at strikke af. Bemærk at jeg her bevæger mig i det røde og lilla - ikke blå!


Jeg fik også købt uld-angora (lækkert, lækkert) til Rosalinde og strikket 15-20 cm inden jeg valgte at pille den op, fordi jeg ikke tror, jeg kan forliges med kraven - jeg vil enten strikke en helt anden model, eller også vil jeg lave en anden krave, men det bliver ikke lige nu. Jeg er KÆMPE fan af Karen Noes garner og har besluttet, at jeg må besøge hendes butik en dag - for standene på Fanø var generelt ALT, ALT for små, så de arme forhandlere ikke kunne ha´ særligt meget med og vi strikkere ikke havde nok at vælge imellem og heller ikke kunne komme til for hinanden!


Stålgarnet røg også i posen, fordi jeg så sådan et fint tørklæde, der kunne trækkes i form og Isagers Alpaca har man jo altid brug for lidt ekstra af - måske bliver det alpaca-tråden i Eskildsø - hvem ved?

Jeg rundede af med lidt garn til næste års sommerkjole


Denne gang fik jeg virkelig nydt stemningen og shoppet igennem. Næste gang vil jeg meget gerne deltage i et par workshops, så jeg også får lidt ny viden med hjem :-)

Tilsidst en stor tak til Irene og Michael for deres organisering og planlægning af turen og den overdådige menu - inkl. champagne som her er klar til at blive åbnet.


Og nu må jeg på besøg i blogland og læse de 5000 indlæg, der ligger og venter ;-) - ha en god dag derude :-)

Denne gang uden faktaboks, men jeg kan garantere at alt mit indkøbte Tvinni til Indigo nu er anvendt til Tankestreg, Camomille og Ginger tilsat resterne af den Lace-Cashmere jeg brugte til Camomille den Anden ;-)

26 kommentarer:

  1. Det lyder som om Fanø var en dejlig oplevelser (igen). Det er også nogle smukke færdige ting, du kan fremvise.
    Kan ikke dy mig for at bemærke, at der dog trods alt også er lidt blåt med hjem i indkøbene ;)

    SvarSlet
  2. Smukt sæt du har fået lavet af resterne, og fine indkøb at glædes over gennem vinteren.

    SvarSlet
  3. Det var også en kæmpe oplevelse at hilse på dig, og Gitte og alle de andre piger jeg fik hilst på, mine svigerinder var ved at fortvivle over at jeg skulle snakke hele tiden, men det gik jo.
    Det er også dejligt lige at blive mindet om Fanø igen, og fra en der har haft en dejlig week-end, lige som jeg havde en god lørdag.

    Din Camomille er i gode farver og køn lige som alle, alle de andre Camomilles her i blogland, incl. min egen. Jeg kan ikke se forskel på dine Gingers men det er jo også dig og ikke mig der har lavet dem og sådan er det vist altid med det selvkritiske.

    God week-end til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Det var også en kæmpe oplevelse at hilse på dig, og Gitte og alle de andre piger jeg fik hilst på, mine svigerinder var ved at fortvivle over at jeg skulle snakke hele tiden, men det gik jo.
    Det er også dejligt lige at blive mindet om Fanø igen, og fra en der har haft en dejlig week-end, lige som jeg havde en god lørdag.

    Din Camomille er i gode farver og køn lige som alle, alle de andre Camomilles her i blogland, incl. min egen. Jeg kan ikke se forskel på dine Gingers men det er jo også dig og ikke mig der har lavet dem og sådan er det vist altid med det selvkritiske.

    God week-end til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Det er et supersmukt Camimille - hørgarnet får spidserne til at træde virkelig smukt frem. God idé at strikke kvasterne. De er søde og så filtrer de ikke i vask sådan som mine gjorde. Jeg vil også gerne en tur ned til Karen Noes butik - måske skal Strikkesøstrene lave en samlet tur derned.

    SvarSlet
  6. Sikke nogle skønne indkøb du har gjort på turen. Det bliver spændende at se hvad du får ud af dem.
    Flot mini camomille du har lavet.

    SvarSlet
  7. Strikkefestivalen på Fanø lyder bare helt fantastisk, - og noe jeg skjønner at dere setter av tid til.

    Det høres ut som om det var både stort og godt organisert med kurs og opplevelser? Det som er sikkert er at dere har fått med dere utrolig mye flott garn til mange spennende prosjekter til gjennom både høst og vår? :)

    SvarSlet
  8. Heisann, og takk for sist.
    Det var virkelig hyggelig å hilse på deg og dine strikkesøstre, på Fanø. Bare så synd det ikke var mer tid.
    Neste gang skal vi ikke på kursus, men lage avtaler, så vi får strikket mere sammen med andre, inkludert dere. Og vi kan holde egne kursus. Jeg hadde både PJONE- og HAKKE-kursus med mine medsøstre. Det kan jeg da sagtens gjøre igjen.
    WOW, fargene du valgte på garnet var ikke bare i blått!!! Ser du på Desigual skjørtet ditt, har du de samme fargene der, så det blir et plagg du kan bruke til skjørtet ditt også.
    Jeg er helt vill med designet til Annette Danielsen, i de bøkene jeg fikk kjøpt med meg hjem. Og lurer på når jeg skal få tid til å strikke det hele!!!! (det blir ingen hjemmestrikkede julegaver i år.....????? kremt!)

    SvarSlet
  9. hej Lene
    du har da ordentlig fået shoppet igennem :o)
    og lækre ting og sager.
    Den Fanø festival lyder til at have været en succes.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  10. Yes, yes, yes, det ER Lady Love du har købt ind til - tænkte det nok (eller håbede ihvertfald)!!! Du skrev jo i en kommentar at du havde købt garn til en Karen Noe kjole og jeg krydsede fingre for det var den!!

    Lady Love er SÅ smuk! Jeg undrer mig over at man ikke ser den ret mange steder. Tror kun jeg er stødt på den to gange på mine blog-besøg rundtomkring.

    Så den på messen i Middelfart, men har ikke tiltro til at mine strikkeevner rækker til den smukke kjole! Da slet ikke dengang!

    Åh, hvor jeg glæder mig til at se din udgave - venter tålmodigt (som om...)!

    Masser af lækre indkøb du har gjort på Fanø....især det røde til Lady Love :-)

    SvarSlet
  11. Et skønt Camomille der er kommet ud af resterne.

    Jeg var jo desværre ikke så heldig at møde dig på Fanø....snøft snøft...men jeg satser på være mere mobil om 2 år når vi gentager successen.

    Virkelige skønne indkøb du har fået gjort det skal blive spændende at se garnet omsat til lækkert strik.

    kh Jane

    SvarSlet
  12. Sikke en post - skønne strikkede sager og lækre fiberindkøb. Elsker dine farver!
    Og sikke en fornøjelse at møde dig lige der midt i Kunstlade-mylderet! Næste gang må der lidt mere til :-)))

    SvarSlet
  13. Du har strikket like vakkert som vanlig. Sjalet er kjempefint i nydelige farger. Jeg har lest meg gjennom hele turen deres og det høres så koselig ut. Kjøpe fint garn , prate, strikke og hygge seg. Gleder meg til å se hva det blir av alt garnet. :))

    SvarSlet
  14. Skoent. Alle jeres fantastiske indlaeg giver mig lidt foelesen af at "have vaeret med". Tusinde tak for at I "deler".
    Ja rejse med Irene og Michael maa vaere lidt af en ferie. Efter hvad jeg har forstaaet skulle Michael vaere den perfekte "oppasser", kok, tilrettelaegger, osv osv. Han er da ved at blive "fast inventar" paa jeres ture hihi.
    Dejlige indkoeb. Ja hvad er det??? Er du ved at blive den blaa farve utro????

    SvarSlet
  15. Så smuk din camomille blev!
    Sådan som vejret var, gjorde det jo ikke noget at den blev glemt :-)

    Næste gang må vi have en ekstra dag, så vi kan få lidt mere motion.
    Frøfangning kan vi jo nok ikke regne med næste gang :-)

    I det hele taget noget ualmindelig smukt garn du kom hjem med, til nogle meget smukke modeller!

    SvarSlet
  16. Som tiden dog går. Allerede 2 uger siden. Dejlige billeder fra Fanø. Jeg kan ligefrem fornemme varmen, når jeg kigger på billedet af huset, med den blå himmel over. Nu er det blevet rigtigt efterår.

    Lækre, lækre garner du fik med hjem. Og noget at det fik du jo vundet op på stedet ;-)

    Og skøn Camomille du har lavet. Det var nu godt du ikke kørte tilbage efter den, med det dejlige vejr. Jeg kan ikke se forskellen på handskerne, de er da bare unikke, og kan garanteret bruges andre steder end i haven.

    - Igen - tusind tak for godt selskab på ø'en.

    SvarSlet
  17. Altså - jeg tager ikke frøen med ind i huset næste gang - hvis jeg selv kan bestemme........

    SvarSlet
  18. Hold da op med garn - du bliver da ikke arbejdsløs lige med det samme :-)

    Jeg har læst meget om Fanø og det lyder som om det har været fantastisk givende på forskellige ledder og kanter. Ikke mindst det sociale fællesskab. Nogen taler om noget, der kunne have været anderledes, men sådan er det jo altid. Og det afhænger jo i høj grad af øjnene der ser.

    SvarSlet
  19. Dejligt at læse at Fanø-turen var god, sikre lækre køb du har gjort dig.
    Meget smuk Camomille igen, og dine Ginger er flotte med de samme farver.

    SvarSlet
  20. Dejligt indlæg fra en skøn festival. Super-hyggeligt at møde dig rigtigt
    :-) Det kunne være sjovt med fælles workshops næste gang, er sikker på vi kunne snakke meget mere. Dine lilla garnnøgler fra Karen Noe ser fantastiske ud. Jeg har dem i røde, og er vist snart klar med en plan for deres anvendelse.

    SvarSlet
  21. Det ser lækkert ud det hele! God fornøjelse - så længe den varer, for du strikker jo som en duracel :)

    SvarSlet
  22. Det var rigtig dejligt at se, hvordan Fanø tog sig ud også fra din synsvinkel. Og du har ret. Fanø udgør en fantastisk catwalk for strik i de dage, det er skønt at opleve.
    Endnu engang dejlige garnkøb. Rustikgarnet er flot, jeg tror at du bliver megaskøn i den røde - hvad skal den blive til? Og hvad er garnet iøvrigt lavet af?
    Det bliver dejligt at komme i gang med det. Håber vi får lidt at se her på bloggen.

    SvarSlet
  23. Hov, jeg glemte at rose ideen med et Camomille-tørklæde. Det er alle tiders, jeg må da have mindst et par stykker.

    SvarSlet
  24. Super lækre varer :)


    Hilsen

    Jesper
    http://www.mobilreparationer.dk/

    SvarSlet
  25. Hei!
    Jeg har faktisk to stykker, de er sydd i samme stoff, men sauene er på forskjellige steder på mappene.

    Om du går inn i Epla butikken min kan du kjøpe de der :O)

    www.epla.no/shops/fap/

    Jeg har reservert de til deg, så ingen andre kjøper de :O)

    God lørdag!

    SvarSlet
  26. Så trivelig det hørtes ut med en slikt opphold!
    Nydelig sjal du har strikket, og jeg ble sannelig overrasket av det røde garnet:O))..mens det lilla får gå;) Det blir nok uansett til noe lekkert!
    Ha ei flott helg videre, klem og knus;)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.