29. december 2009

De hurtigste

gaver er strikket på 1,5 time på pind nr. 10. Rigtige gode sidste øjebliks gaver. Ponchokraven strikkes fra side til side med retmasker foroven og et glatstrikket stykke, hvor man til sidst lader maskerne løbe. Jeg købte opskriften på Uldfestival i Saltum i sommer af Lotte Kjær, så det er på tide, den bliver brugt. Den første krave er strikket i Kabuto - et helt fantastisk lækkert Noro garn, som jeg købte sammen med opskriften. Det ligger i den meget dyre ende, men du skal så heldigvis kke bruge mere end 150 g.



Jeg kunne sagtens fristes til at lave en hel trøje i det garn, men det koster altså 170 kr for 100 g og løbelængden er ikke mere end 120 m pr. 100 g. Så der skal tænkes grundigt, inden den beslutning bliver taget. Der strikkes med to tråde, så kraven bliver rigtig vamset og lækker. Jeg har valgt at lade dem begge stå lidt åbne i halsen, men man kan naturligvis også bare sy dem helt sammen, så de bliver endnu varmere.




Den kan bruges som en slags sjal indenfor, eller som halsedisse ude i kulden. Her er den i mere rå udgave i det klassiske Rowan Tweed. Jeg havde lige to nøgler garn tilbage fra "trøjen med hætte"






Og så er det vist på tide, jeg kommer en tur rundt på jeres blogge, jeg føler, jeg er laaangt bagefter :-)
Faktaboks
Design: Lotte Kjær: In and Out, Ponchokrave
Garn:
Turkis krave: Noro Kabuto - 50% uld, 25% silke, 10% cashmere, 10% Alpaca
Grå krave: Rowan Yorkshire Tweed Chunky
Garn fra lager: Naturligvis :-)
Anvendt: Ca. 150 g pr krave
Farve:
Turkis krave: Farve 50
Grå krave: Farve SH 552
Købt hos: Lotte Kjær, Saltum Uldfestival. Rowan garnet blev købt på ophørsudsalg i en butik, jeg ikke husker navnet på
Pinde: Addi Click, som jeg bliver mere og mere vild med, str. 10
Str. One size
Ny teknik: Ingen.

8 kommentarer:

  1. Hej Lene- de er meget anderledes. Jeg tror jeg skal vænne mig til tanken i dem, men jeg tror jeg vil synes de er flotte som effekt på en anden farve trøje eller kjole. Til gengæld ville jeg nok være hundeangst for at hænge fast alle vegne med alle de løse tråde. Jeg kan vældig godt lide den grå af dem- den synes jeg er flot på alle baggrunde men til dig der har så mange blå ting er den blå også fin

    SvarSlet
  2. Riktig stilig. Utrolig at du har brukt så kort tid på dem. Jeg synes de ser ekslusive ut..:))

    SvarSlet
  3. De er virkelig smukkt. Men hatten af for dig der kan strikke på pind 10 - det er jo nærmest hegnspæle i mine hænder.
    Rigtig godt nytår

    SvarSlet
  4. Stilige siste liten julegaver, dei var veldig fine!! Ønsker deg ei flott nyttårsfeiring og eit riktig godt nyttår:))

    SvarSlet
  5. Sikke da en god lille gave.
    Og så herligt med noget man "lige" kan strikke på 1,5 time :-)

    Håber de bragte lykke hos modtagerne.

    SvarSlet
  6. Uha - det er lige sådan nogle projekter jeg trænger til - efter Jørgens trøje ;-)

    Skønne gaver du lige har kreeret der.

    Man kan ikke sige, at det garn har en lang løbelængde.......

    SvarSlet
  7. Spændende krave. Lotte Kjær laver nogle finurlige sager. Det lyder til, at du skal holde udkig på eBay efter et godt tilbud på Noro,



    p.s. Jeg har broderet forstykket til DMs julestrømpe i stramaj. Resten er bare bagsidestof, mellemlag af bomuldvat til quiltning og så indersidestof.

    SvarSlet
  8. Flotte - er de! Og fint at de kan anvendes både inden- og udendørs. Det Noro garn kender jeg slet ikke.Måske du har noget med man kan gramse på næste gang vi ses:-)Rigtig godt nytår til dig og din familie!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.