18. november 2008

Den første julegave

.....er færdig og det kan jeg jo sagtens påstå, når jeg ikke kan vise den frem :-) Men der er altså en stor risiko for, at den, der skal have gaven kikker med her. Heldigvis skal jeg også lave gaver til nogle, der aldrig kommer her forbi, ellers kunne det blive en noget trist fremvisning i den næste måned: En række billedløse indlæg, hvor jeg praler af alt det, jeg har nået, uden ordentlig bevisførelse :-)

Det er en af de større gaver/opgaver, der er færdig - ja, jeg ved det, det kan jeg jo sagtens sige - men jeg kan i det mindste vise, hvad den er strikket i.




Silkbloom, som er helt betagende og fåes i de mest fantastiske farver. Bare se med her. Det blev købt i Kolding og det var meget svært for mig "bare" at nøjes med den flotte røde her. For der var en helt fantastisk lys grå og en meget smuk lilla og ... og .... Silkbloom består af 45% morbærsilke og 55% blød, blød merinould. Det er virkelig et luksusgarn i særklasse. Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige noget om, hvordan det bliver i brug, men jeg har de største forventninger. Strikkeglæden var i hvert fald helt i top, det er SÅ blødt, det er lækkert vamset (selvom det ikke er tykt) og det er blankt og har det der helt eksklusive look. Jeg har strikket på pind 4.

Derudover har jeg kæmpet med at trevle et tørklæde op, der var næsten færdigt - og ja, jeg er begyndt på det igen - men mere om det, når der er noget at vise frem :-)

12 kommentarer:

  1. Jeg er helt klar over, hvad det er du har strikket :-)Skal nok holde mund :-)Det er fint, at du beskriver garnet, for jeg har også overvejet at prøve det! Dem jeg skal give julegaver læser ikke med. De er på Grønland og i Canada eller har ingen PC :-)

    SvarSlet
  2. Garnet lyder til at være super lækkert, det er i hvert fald en smuk farve. Jeg glæder mig til, at se hvad du har kreeret, det kan man vel godt når gaven er givet? ;o)

    SvarSlet
  3. Julen er dejlig hemlighedsfuld, og det er du også ,-))

    SvarSlet
  4. Irene: Det ved du nemlig :-) Den færdige "ting" er bare blevet så skøn, når nu jeg i al beskedenhed skal sige det selv :-)
    Puttenings: Du kan tro, der kommer billede på mellem jul og nytår og garnet, ja, det ER lækkert:-)
    Jette: Tak :-) jeg synes nu hurtigt det kan blive for meget med det hemmelighedskræmmeri, jeg er selv så forfærdelig nysgerrig :-)

    SvarSlet
  5. Mums et lækkert garn og du har ret i, at farverne ser ud til at være fantastiske. Tak fordi du henledte opmærksomheden på det. Eller nogle mener ikkert, at jeg snarere burde sige "FY", for jeg er allerede ved at planlægge projekter :-)

    SvarSlet
  6. Det ser lækkert ud det garn og en fantastisk smuk farve. Det er helt sikkert en lækker gave, du har frembragt. Den kommer forhåbentlig til at vække glæde.

    SvarSlet
  7. åh, det må være skønt at være færdi med den største gave. Super dejligt garn.

    SvarSlet
  8. Pia: Det er dejligt at kunne inspirere lidt, håber ikke jeg leder dig i fordærv :-)
    Fru Kahr og Nynne: Det er meget lækkert, det garn og det er en god fornemmelse, at den største gave er færdig :-)

    SvarSlet
  9. Uhm ja! Jeg har købt i lilla og det er bare så lækkert :O)

    SvarSlet
  10. Kunne være at det var noget som man skulle tage at kigge på først i det nye år. Tror jeg har garn nok indtil da. Skøn farve !!

    SvarSlet
  11. Hanne: Den lilla var virkelig også skøn, spændende at se, hvad du får ud af det :-)
    Helle: Det synes jeg bestemt, du skal gøre. Dét med at have nok garn, det er vel et definitionsspørgsmål :-)

    SvarSlet
  12. Jeg har jo gramset på dit garn :-) så jeg ved det det er lækkert.
    Glæder mit til (engang efter jul) at se resultatet.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.