9. august 2008

Arrrrgh, den blev for stor

.... og ja, jeg ved det godt.

At strikke oppefra og ned har den store fordel, at man kan tilpasse og prøve undervejs! Jeg syntes bare ikke, jeg ville bruge tid på det, for den så jo nogenlunde ud i størrelsen. Der var heller ingen grund til at prøve den på, selvom jeg både har flyttet udskæring (lidt højere op, så den er brugbar uden top) og talje (så den nu sidder nede ved knæene, næsten :-)) Fearless knitter, det er mig. Og så dog! For hvis dette "begreb" også omfatter villigheden til at grine over og acceptere konsekvenserne af at strikke helt forkert derudaf, så holder det ikke for mit vedkommende. I det mindste ikke lige nu. Lige nu, gider jeg faktisk overhovedet ikke strikke :-(((



Så pyt da. Jeg gider ikke sidde og pive en lørdag aften. Nu trevler jeg op, så strikker jeg lidt på noget andet og i morgen starter jeg forfra :-) Og bortset fra at jeg ikke kan passe den, ser den vel egentlig meget lovende ud?

8 kommentarer:

  1. Æv for den! Jeg synes den ser rigtig flot ud, og så vil jeg applaudere dit gå på mod! Tror selv jeg ville være edderspændt irritabel og sur ;)
    Håber inkarnation nr. 2 bliver perfekt!

    Kh Karen S

    SvarSlet
  2. Op pä hesten! Er det ikke sädan at man siger?

    Det er da Simple knitted bodice ikke sandt? Jeg synes ogsä at huske at den fik jeg strikket to gange...

    Laila i Schweiz

    SvarSlet
  3. Sådan er det jo engang imellem når man tror man har styr på det. Det ser ellers ud til at blive en flot bluse, selv om det er en ommer ;-))

    SvarSlet
  4. Ih, troede kun det var mig der lavede det nummer, bare derudaf, det ser jo fint nok ud.... Godt du ikke har mistet modet helt med den.

    SvarSlet
  5. Hvor gør det godt med lidt medfølelse :-)

    Nu er der i hvert fald trevlet op og slået op til en ny og mon ikke jeg får målt lidt undervejs denne gang!

    SvarSlet
  6. Det var da surt show. Men det er bare at klø på igen. Det bliver sikket en god bluse, når du engang er færdig.
    Merete

    SvarSlet
  7. Ja bortset fra det.... så ser den da fantastisk ud :-)

    Bedre held næste gang!

    SvarSlet
  8. Tak Merete og Tine. Jeg håber også på version 2 bliver god :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.