Hvordan kan det ske? Denne gang startede det hele i Horsens. Det er ikke en by, jeg normalt færdes i, men min mand og jeg kom igennem på vej hjem fra Billund (ja, vi kører altid omveje :-)), hvor vi havde sat den ældste og svigerdatteren på et fly til Italien.
Jeg ser en garnbutik og et skilt i vinduet med Lang Yarns. Stop bilen, når jeg at råbe og Torben når lige at standse, inden jeg er ude og på vej ind i butikken. Da jeg står i butikken med den der salige fornemmelse som jo desværre ikke følger med, når man køber garn på nettet, slår det ned i mig, at mit garnbudget er STÆRKT overskredet. Så jeg kan kun kikke, suk.
Lang yarns er mest bomuld og lidt naturfarvet uld, så mit blik bliver i stedet draget mod hylderne med Merino Silk fra Hjertegarn. Ja, for sikke farver. Alle MINE farver. De turkise, de blågrønne, de lilla og de grå! Da jeg føler på det, er jeg fuldstændig solgt. Med oprejst pande forlader jeg butikken uden at købe noget !!
Turen hjem foregik i trykket tavshed.
Det næste der sker er at jeg læser dette og fra biblioteket låner jeg alle de Elsebeth Lavold bøger jeg kan finde. Ja, for jeg er faktisk på udkig efter en trøje til min mand! Glemt er Kim Hargreaves og Dawn, der iøvrigt kan ses her.
Juli er begyndt. Ferien er begyndt. Jeg har et nyt garnbudget. Jeg må have garn! Margery bliver strikket i Merino Silk indkøbt hos strikkenyheder.dk til 27 kr. nøglet (i modsætning til garnlageret i Århus, der ville have 30 kr). Det er en drøm at strikke med, så lækkert. Jeg købte rigeligt, så jeg også har til andre projekter :-) Der er ikke nok til en trøje til Torben, men jeg har i det mindste besluttet mig for, at han skal have en Ellery. Kan man mon købe Elsebeth Lavolds eget garn i DK?
Måske kan der også blive til en Nectar model. Set her fra skærmen er det jo alt sammen en positiv problemstilling. Der er SÅ mange dejlige ting, jeg gerne vil strikke, det er vel dét, der kendetegner en ægte passion. Og mon ikke lektien at lære er noget i denne stil: At være tilfreds med at gribe nuet og lave det, der dukker op på éns vej. Der kommer hele tiden nye projekter og der er altid mulighed for at genopdage gamle.
Alligevel har jeg lavet en liste over projekter, jeg gerne vil lave. For en sikkerheds skyld. Den fylder 10 A4-sider :-) Jeg glemte iøvrigt at købe garn til mit Peacock Shawl.
Hej Lene
SvarSletVelkommen i blogland:-) Jeg vil straks tilføje dig på listen over de blogs jeg følger med i. Jeg kan i hvert fald se, at vi kan li`de samme farver :-) Jeg har også strikket en trøje i Merino Silk - det er noget lækkert garn.
Velkommen lyde et ogsä herfra.
SvarSletOg min Torgeir trnger altsä til at blive motioneret. Mäske her i weekenden när Tineke er her!
Du puttes straks ind i bloglines!
Hej Lene og velkommen med din blog. Du skriver i din profil at du ikke kan læse krimier og strikke samtidig, jeg kan varmt anbefale lydbøger sammen med strikketøj.
SvarSletTusind tak for velkomsten til jer alle :-)
SvarSletOg sikken et godt råd med lydbøger, jeg har sldrig skænket det en tanke :-) Jeg har nu føjet dig til min liste, Dorthe.
Det skal blive spændende at følge med hos jer allesammen.