Måske husker du, at februar var sådan lidt forhekset. Jeg måtte trevle en del op og strikke om og noget blev strikket to gange. Sådan var det med denne lille vævestrikkede hue fra Maries ideer. Min svigerdatter ville gerne have en hue, der sad lidt løsere end den hun normalt bruger, men den første jeg strikkede sad for stramt og jeg måtte i gang igen. Dermed fik Lillefrø også en ny hue ;-)
Lillefrøs er strikket med to tråde og min svigerdatters med tre. Originalen er strikket i det lækre Peruvian Highland fra Filcolana (kan bl.a fåes i Hønsestrik i Aalborg), men jeg havde ikke nok på lager og valgte derfor at strikke med en tråd Sandnes Alpaca og Kid Seta som har lagret i mange, mange år ;-)
Og nu til det med strikkepindene :-) Jeg tror, at de fleste strikkeres læringskurve har været mere stejl end nogensinde de seneste år. Nye teknikker spredes lynhurtigt og meget effektivt via Youtube - ligesom der er adgang til alle de gode, gamle kendte teknikker som vi før i tiden skulle lære af vores mor eller bedstemor og workshops afholdes og blomstrer som aldrig før. Du kan simpelthen ikke undgå at blive klogere meget hurtigere ;-) Især de mange nye teknikker stiller større og større krav til vores basale værktøj - strikkepindene. Rundpinde i forskellige variationer er blevet det mest almindeligt brugte - ikke mindst fordi, det skåner nakke og håndled, hvis man lærer at sidde rigtigt med dem. Her teknikken 2-at-a-time-toe-up ;-)
En rundpind skal opfylde en række krav: En ordentlig spids, en glat krop, en sømløs overgang til wiren, en smidig wire med drejeled for at nævne nogle og ingen af de tidligere pinde, jeg har afprøvet har været ok på alle parametre, derfor måtte jeg prøve Signature Needle Arts og har nu strikket med min p 3,5 i ca 4 mdr. Det har været en gennemført fornøjelse og jeg har netop udvidet maskinparken med yderligere to, for det er sådan set det tætteste jeg indtil videre kommer på den perfekte strikkepind - jeg har udvidet med pind 4 og 5 og ønsker mig fortsat en 4,5. Desværre er der heller ikke her idyl over hele linien, for pindene fåes kun fra 3,25 og opefter og den enkelte wire passer kun til den størrelse pind, den er købt til. Så det er ganske klogt at tænke sig om, inden man farer ud og investerer i en strikkepind, der koster 395,00 kr. Jeg strikker dog så meget, at jeg ikke vil gå på kompromis og det her er uden tvivl den bedste strikkepind, jeg har prøvet. Det er virkelig første klasses håndværk - disse er med den spids, der hedder stilletto og er købt hos Familien Davidsen og jeg havde dem i hånden dagen efter de var bestilt :-)
Da jeg begyndte at strikkeblogge tilbage i 2008 var det store hit rundpinde med udskiftelige wirer. Jeg var ikke sen til at købe det store Knitpro sæt med birketræspinde og hvor var/er de pinde lækre. Og hvor fantastisk med alle de projekter, jeg altid havde i gang, at jeg bare kunne sætte wire-stopper på og bruge pinden til et nyt projekt. Men lykken varede meget kort - jeg kunne strikke wiren af pinden på 5 min, fordi den ikke havde drejeled. Nogle strikkere får ikke det problem - det handler alene om den måde man strikker på og derfor er der også mange, der elsker Knitpro og ikke har problemer med at wirerne ryger af - mere glatte og lækre pinde skal man også lede længe efter og wirerne er pænt fleksible. Bemærk, at jeg dengang også købte srømpepinde og en enkelt 3ér med fast wire - dem bruger jeg stadig :-)
Mit sæt blev foræret væk og jeg skiftede til Addi Click systemet, men dengang var spidserne så stumpe, at jeg ikke kunne bruge dem til ret meget - til gengæld oplevede jeg aldrig, at wiren røg af. Addi Click findes nu også i en lace udgave og basic pindene har vist også fået en bedre spids. Men mine blev foræret væk. Jeg vender dog ofte tilbage til mine gode gamle Addi turbo og lace med faste wirer som jeg aldrig smider ud, fordi de også er ret gode. Dog er lace-wiren ufleksibel og får alt for let knæk.
De seneste år har jeg afprøvet Chiagoo - både bambus og metal med udskiftelige wirer og jeg har stort set været glad for dem. De har drejeled i wiren og jeg har heller ikke her haft problemer med wirer, der ryger af. Til gengæld er wirerne med drejeled noget stive og får let knæk, især når jeg anvender dem til magic loop. Det er pinde, jeg vil blive ved med at bruge, men kun til "almindelig" strik - altså ikke teknikker, der kræver ekstra meget af wiren.
Jeg har også fået afprøvet Knitpro Zing som er en ganske fin rundpind med fast wire, men der gik ikke lang tid før wiren fik et knæk i overgangen til pinden, så den har ikke længere sømløs overgang. Til gengæld koster den også kun en syvendedel af prisen på en Signature Needle Arts.
Medens jeg lavede dette indlæg gennemgik jeg en række gamle indlæg - det blev et historisk blik fra 2008 og til i dag. Hold nu op, hvor har jeg brugt og bruger stadig mange, mange penge på garn og pinde og alt, hvad dertil hører. Det gør du også - så vi vil have ordentligt værktøj og ordentlig service, ikke? ;-)
Tusind tak for alle jeres kommentarer til marts sjal og sokker :-) Ha en dejlig søndag derude - forhåbentlig med glødende pinde og måske en god tur ud i det dejlige solskinsvejr?
Faktaboks
Design: Maries ideer: Hue med glatstrikket puld - nr 1 januar-april 2016
Garn: Sandnes mini alpaca, 100% alpaca og Madil Kid seta 70 %mohair, 30% silke
Garn fra lager: Det har lagret i mange år
Anvendt: Ca 150 g alpaca og 50 g Kid seta
Farve: Lilla - ikke ordentligt gengivet på billederne
Købt hos: En butik i Randers?
Pinde: 4 og 6
Str. strikket efter den største str begge gange ;-)
Bemærkninger: Et hyggeligt lille projekt, der bliver mere fint end jeg har været i stand til at gengive. Se evt. modellen i Maries ideer, hvor den er meget bedre fotograferet ;-)
10. april 2016
31. marts 2016
Marts sjal og sokker
Det var sørme godt, at jeg havde påskedagene her i marts, for det holdt hårdt med at få marts måneds sjal færdigt. Jeg skulle også lige strikke en Kim Hargreaves cardigan (og et par andre småting, he he) Det hører du mere om. Her koncentrerer jeg mig om marts måneds sjal og sokker. Isagers islandske brudesjal har stået på to-do og ønskelisten i mange år og her er det så i al sin pragt - først lige et billede fra blokningen
Jeg elsker at strikke lace og der er en god rytme i mønstrene i dette sjal. Man starter ved borten/blondekanten og bevæger sig op til nakken. Originalsjalet er 2-farvet og jeg kan se i min islandske sjalsbog, at det vist er meget brugt på Island med flerfarvet lace. Korriger mig venligst Frida, hvis jeg er helt galt på den. Jeg skal dog øve mig på at synes om lacestrik i flere farver, jeg er så vant til det skal være ensfarvet. Men det får jeg rig lejlighed til, når jeg strikker nogle flere af de islandske sjaler. Det smarte er, at man kan få bugt med nogle af de mange, mange single nøgler garn, der ligger på lager ;-)
Brudesjalet er strikket op i lilla Isager Tvinni, men farven bliver desværre ikke gengivet 100% på billederne - det øverste billede er nok det der kommer nærmest. Jeg har besluttet at strikke nogle forskellige test-brudesjaler, så min svigerdatter ud fra dem kan vælge den model hun kan lide og så strikker jeg det igen i den farve, hun vil have, når hun ved, hvad hun skal have på til brylluppet.
Da jeg besøgte Gitte sidst jeg var i Århus viste hun mig sin udgave af brudesjalet og hun havde kun en fortrydelse: At hun ikke var gået en halv pind op, så sjalet blev lidt større. Så det gjorde jeg - mit sjal er strikket på pind 4, men da jeg blokkede endte det i samme str. som originalen 180 x 90 - jeg syntes det var synd at blokke det yderligere ud. Det er en kunst at blokke og det kan godt blive for meget.
På sokkefronten måtte jeg sætte ambitionerne kraftigt ned og endte med hyggesokker til mine små piger (strikket i februar som buffer). Ud af 100 g Viking sportsragg garn blev der 3 par sokker fra str. baby til 4 år. Jeg har brugt 24 m til babysokker, 32 m til ca. 1-2år og 36 m til str. 4 år - de ku såmænd godt have tålt et par masker mere, for Lillefrø kunne kun akkurat passe de store. Har bare strikket rib og skaft i passende længde, lavet wrap&turn hæl på halvdelen af maskerne og det samme i tåen, som er strikket sammen ovenpå foden i stedet for syet med maskesting under foden.
Nu må jeg se, hvad Vibeke har lavet - det er simpelthen så sjovt og spændende hver gang :-) Mon vi på et tidspunkt vælger det samme sjal på samme tid? Bemærk at Gitte har sneget sig med på sidelinien og hun får da strikket sokker og sjaler som aldrig før - selvom hun ikke er gået "all-in" ;-)
Her står den på generalforsamling og kursus hele weekenden, så jeg tænker der bliver lidt strikketid - jeg håber :-) Tusind tak for alle jeres kommentarer til mohairjakken og Stumpens veste :-) Ha en dejlig torsdag aften - her skinner solen og himlen er blå og jeg skal i gang med lyseblå bomuld :-)
PS: Har iøvrigt bestilt garn og opskrifter til to nye sjaler - også nogle, der har stået på ønskesedlen længe, men det kan ikke røbes før til april ;-)
Faktaboks
Design: Isager Design - Åse Lund Jensen - med tilladelse fra Den islandske Husflidsforening: Islandsk brudesjal
Garn: Isager Tvinni, 100% merino lammeuld
Garn fra lager: Det har lagret i flere år
Anvendt: 110 g - jeg måtte lige dykke ned i bundt nr 3 - givetvis fordi jeg strikkede på pind 4
Farve: Lilla - nr 14, købt på udsalg, fordi farven skulle udgå
Købt hos: På Fanø - kan ikke helt huske navnet på butikken, men den der fører Isager garn :-) Opskrift og råhvid tvinni købt hos Isager, Tversted
Pinde: 4, fordi jeg gerne ville have sjalet en anelse større
Str. Blokket til 180 cm i vingefang og 90cm på midten - ikke anderledes end originalen ;-)
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Fantastisk strikketøj som jeg gerne gentager - måske endda flere gange. Jeg er så fascineret af den/dem der er i stand til at udtænke sådan et sjal. Det må have kostet en del arbejde engang, eller også var der bare én der lykkeligt strikkede derudaf ;-)

15. marts 2016
Et par små veste
..... til farmors lille pige. Eller rettere - den ene er en "net lille undertrøje" :-) Den er designet af Vibeke og findes i Isagers kalender fra 2015. Jeg har strikket i resterne af Isager Highland fra Pæon og den er blevet super lækker med et lille fint netmønster, der pryder forsiden. Jeg var heldig lige at få et foto af to af mine yndlingspiger :-)
Da Stumpen savler umanerligt meget i øjeblikket har jeg valgt at gøre udskæringen i undertrøjen knap så dyb som i opskriften - også fordi den snarere kommer til at blive anvendt som vest, ikke som undertrøje.
Der er også kommet en Lene Holme Samsøe top af pindene. Her fotograferet før de sidste knapper var på plads. Jeg prøver altid lige at se, om det ikke er okay bare med en enkelt knap, he he. Bestemt ingen grund til at sy for mange i ;-)

Ellers forstår jeg at give mig selv ekstra udfordringer her i marts. Jeg har fået en ny kjole og den kan ganske enkelt ikke anvendes uden en tilhørende cardigan ;-) Så jeg er gået i gang med en lille Kim Hargreaves sag med det mest irriterende hulmønster man kan tænke sig - omslag og sammenstrik af omslag og maske på hver pind - det kommer bare aldrig helt til at glide, men nu er jeg blevet stædig og strikkes - dét skal den! Jeg bliver udfordret på tid i forhold til marts måneds sjal og sokker, men så har jeg heldigvis lidt i ærmet, hvis det går helt galt.
Dette indlæg skal afsluttes med historien om, hvordan venlighed, hjælpsomhed og storsindethed oftest er det man møder her i "strikkeblogland". Med posten forleden dag kom dette norske blad, sendt til mig af Helle, blot fordi jeg spurgte på opskriften til hendes fine Telesving.
Gang på gang undres jeg over, hvor søde og storsindede strikkende kvinder kan være overfor hinanden. Alene dét, at Helle aldrig har fået min adresse, men har brugt tid på at finde frem til den og brugt tid og ressourcer på posten - jamen jeg siger bare TUSIND TAK, Helle og jeg vil glæde mig til at strikke den. Har præcis det rigtige garn fra Karen Noe liggende - min får nok et hint af petrol/turkis :-)
Ha en dejlig forårsaften derude :-) Her skal der løbes og SÅ skal der strikkes :-)
Og så lover jeg dig Kirsten, at næste indlæg også kommer til at handle om strikkepinde. Jeg kan dog her helt klart sige, at selvom ingen strikkepind er perfekt på alle parametre, så synes jeg Ferrarien kommer tættest på :-)
Faktaboks
Design: Isager kalender 2015: Vibeke Brandhof - En net lille undertrøje og Lene Holme Samsøe Babystrik på pinde 3 Lillies top
Garn: Isager Highland Wool, 100% ren uld og CottonWool fra Gepard
Garn fra lager: Jo da ;-)
Anvendt: godt 60g
Farve: Ivory og koralagtig
Købt hos: Isager og Tind kunst og tekstil
Pinde: 3,5 til begge veste - for jeg måtte jo bruge min Ferrari.
Str. 3 mdr (selvom stumpen er 6 ;-)
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Veste er så anvendelige til babytøj, varmer de rigtige steder og
7. marts 2016
Hvorfor gentage et hadeprojekt?
Fordi det færdige produkt bliver så lækkert :-) Fordi jeg pludselig fik muligheden for at strikke den i grå og hvid som hører til en af mine absolut favorit-farvekombinationer :-) Og det sker alt for sjældent, at jeg strikker i gråt og hvidt - det er hermed skrevet bag øret, så må vi se om det giver anledning til flere projekter i samme farveskala ;-)
Jeg elsker den simpelthen. Der er ikke så meget mere at sige - jeg har jo lige skrevet om den her. Den er enkel og rå i stilen og kommer garanteret med på mangen en byvandring her i foråret. Jeg valgte denne gang at strikke på en pind 7, så den går også helt utroligt hurtigt.
Jeg kan kun sige, at jeg har lyst til at beholde den på, når jeg først har fået den på - lidt det samme sagde min svigerdatter, der vistnok bruger sin flittigt til en slags morgenkåbe over pyjamassen på kolde morgener ;-)
Da jeg var midt i projektet skrev jeg til Vibeke (jeg føler efterhånden det er helt forkert, hvis vi ikke lige får vores ugentlige statusmail!): Hvorfor strikker jeg dog en 2´er? Og Vibeke svarede: Fordi du kan ;-) Og hvor er vi dog heldige, at vi behersker dette fantastiske håndværk og har så megen daglig glæde ud af det - først når vi strikker, siden når vi bærer det strikkede :-)
Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg så ofte strikker flere af den samme model - især i disse tider, hvor vi overdynges med nye modeller hele tiden og det er der et klart svar på. Der findes i min verden 2 radikalt forskellige strikkeoplevelser. Den ene er 1. gang, man strikker en model - det hele er nyt og spændende, udfordrende, måske er man endda heldig, at der er nye teknikker. 2. gang er der helt andre ting i spil, det hele er kendt på forhånd, man kan nyde processen, man ved hvad der sker forude, det bliver ren strikketerapi og en 2´er kan blive en ganske særlig nydelse :-) Et strikkeliv er simpelthen nødt til at have begge sider. Måske genkender du det?
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til februars sjal og sokker. Nu må jeg rundt og se, om I får strikket ;-) Ha en dejlig mandag aften derude :-)
Faktaboks
Design: Pickles, Strikket jakke fra Maries Ideer - nr 2 2015
Garn: Mohair - 78% mohair, 13% ren lammeuld & 9% nylon
Garn fra lager: Næhhhhh, det var det sådan set ikke ;-)
Anvendt: Knap 300 g hvid og knap 200 g grå
Farve: Hvid & Grå
Hvorfra: Garnudsalg
Pinde: 7 - Gå med fordel ned til pind nr 6, hvis du vil have en lidt fastere jakke
Str. S
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Jeg har ofte skrevet, at jeg helst vil arbejde med helt rene naturfibre og det står jeg ved. Men engang imellem går jeg på kompromis, men kun til strømper og overtøj. Selvom der er blandet kunstfibre i denne mohair har den ikke den plastikagtige overflade som nogle gange er konsekvensen.

29. februar 2016
Februars sjal og sokker
I februar bestemte jeg mig for at springe over, hvor gærdet er lavest. Både sjal og sokker skulle være nemme og hurtige projekter. Når jeg nu skriver det ned, kan jeg allerede høre den ildevarslende klang, he he - for sådan kom det jo slet ikke til at gå ;-) Det er som om februar har været forbandet - alt, hvad jeg har rørt ved er strikket flere gange. Lad mig starte med sjalet. Susie Haumanns enkle "Stole" - som jeg besluttede at strikke i restegarn fra lager. Jeg nåede halvvejs på 1. udgave, før jeg måtte erkende at jeg ikke havde garn nok!! Og jeg skulle jo lige være HELT sikker, før jeg gav op ;-) Frem med en ny farvekombination - karry bundfarve, kombineret med råhvid, grå og skarp blå.
Farvekombinationen her illustrerer på bedste vis, hvordan farver påvirker hinanden. Den stærke, lyse blå jeg brugte i Mohairjakken i sidste indlæg, bliver her nedtonet på fineste vis af den karryfarvede. Jeg har ændret lidt i stribemønsteret for at være sikker på, der var nok karry: Alle øvrige farver er strikket med dobbeltstriber. Da jeg manglede en enkelt striberapport opdagede jeg, at jeg havde tabt 1 m i hver sin ende af sjalet og blot havde strikket henover - så der måtte trevles op endnu engang!
Det bliver min yngste svigerdatter, der render med denne udgave. Den karryfarvede alpaca er rester fra den cardigan jeg strikkede til hende i 2015. Den blev brugt til sidste stump og det er der jo en kæmpe tilfredsstillelse i. Jeg trives gevaldigt med denne strikkeudfordring trods ovenstående brok, der kommer et fokus på, hvad jeg bruger min strikketid til og ideer til både det ene og det andet bobler fremdeles.
Der findes uendeligt mange strømper med fine mønstre, men når alt kommer til alt er jeg selv allermest vild med det, jeg kalder hyggesokker - helt enkle sokker efter min gode, gamle opskrift, nu tilsat wrap&turn-heel og et lækkert ensfarvet strømpegarn. Et sådant fik jeg lejlighed til at prøve gratis hos Woolspire. Jeg valgte at afprøve Sterk fra Du Store Alpakka og det kom der et par rigtigt lækre sokker ud af. Kvaliteten er blandet af 40% alpaca og 40% merino og de uundgåelige 20% nylon - alt i alt en super lækker kvalitet som jeg helt klart vil vende tilbage til.
Sokkerne blev en gave til Lillefrøs mor. Jeg fik også 2 nøgler Sterk i flot turkis og de skal trylles om til et par sokker til mig selv. Jeg vil slet ikke trætte jer med historien om, hvordan sokkerne først blev for små! Ej heller skrive om alle de andre februar-projekter, der ikke lykkedes i første hug. De vil blive præsenteret her, når det igen blive trange tider ;-)
Nu vil jeg lade strikkepindene hvile, medens jeg selv bliver luftet, inden arbejdsdagen begynder. Og så må jeg over og se, hvad der er sket på Vibekes pinde :-)
Faktaboks
Sjal:
Design: Susie Haumann: Stole fra bogen Knitwear
Garn: Rester i Blackhill superfine alpaca og Blackhill silk kid mohair
Garn fra lager: Naturligvis ;-)
Anvendt: ca 225 g
Farve: karry, grå, råhvid og lysende blå
Købt hos: Garnudsalg
Pinde: 4,5
Str. -
Ny teknik: Der strikkes ned i r-masken på foregående pind. Det er et enkelt mønster, men der skal holdes godt øje med om man er startet med en vr eller r-m på mønsterpindene.
Bemærkninger: Som nævnt har jeg strikket 4 p med hver stribefarve i stedet for 2 og det giver en lidt anden struktur i mønsteret. Jeg har derudover strikket stolen 1 rapport længere i højden og det giver en højde på ca. 40 cm
Sokker:
Design: Mit eget - nu med wrap&turn hæl
Garn: Du store alppakka: Sterk
Garn fra lager: Fik det foræret af Woolspire til formålet, hvis jeg ville skrive om det. Dét vil jeg altid gerne, hvis jeg vel at mærke må skrive lige, hvad jeg vil!
Anvendt: Knap 100 g
Farve: Lys grøn
Købt hos: Woolspire
Pinde: 3,5
Str. Ca 35
Ny teknik: Hæl og tå med forkortede venderækker og wraps - det er så nemt og bliver rigtig pænt. Jeg tror det bliver den hæl jeg kommer til at bruge mest fremover.
Bemærkninger: Jeg har strikket sokkerne enkeltvis på rundpinde. Det er sådan et enkelt projekt, der kan tages med overalt og man kan altid huske, hvor man er kommet til, fordi hele opskriften er afprøvet tusind gange før. Selvom det er mange år siden, jeg har brugt opskriften sidst skulle der ikke mere end 5 minutter til, før den sad i hovedet igen. Ren strikketerapi :-)

11. februar 2016
Lang mohair jakke fra Pickles
Den blev færdig sidste weekend og så kom min svigerdatter forbi med pigerne. Haps sagde det og den skønne mohairsag endte som gave :-) Det er jo hverken første eller sidste gang det går sådan med et stykke strik her i huset og heldigvis for det :-)
Jeg måtte være hurtig med kameraet for Stumpen ville ikke finde sig i, at hendes mor skulle fotograferes, så det hele er blevet en anelse uskarpt, beklager! I kan vist godt se, hvordan den ser ud og tænke jer til, hvor blød og fluffy den er blevet ;-)
Stumpen er ellers en glad lille pige på nu knap 5 mdr, men lige i øjeblikket vil hun være ved sin mor konstant. Derfor kan hun sagtens stikke smil ud til højre og venstre.
Mohairfrakken var ikke yndlingsstrik, men det blev det færdige produkt til gengæld. Mohair på store pinde kommer aldrig til at glide helt perfekt, heller ikke selvom især den råhvide, helt rene mohair er naturfibre, når de er allerbedst.
Der er ikke så meget at sige om modellen - og her tænker jeg jakken, ikke min svigerdattter ;-) den er lige op og ned uden dikkedarer overhovedet i et nemt mønster, hvor man strikker ret hele tiden, kun afbrudt af omslag og rib ved forkanterne.
Det har været fastelavn og min tålmodige svigerdatter har troligt siddet mellem amning og andre gøremål og færdiggjort Lillefrøs kostume. I år skulle hun være fe, sidste år var lidt enklere - nemlig spøgelse, he, he. Lillefrø har selv været med til at lave tryllestav og vinger og hun blev en meget stolt lille fe.
Ellers bliver der knoklet løs på sjals- og sokkefronten, hvor tingene ikke hele tiden går så glat som ønsket. I denne måned har jeg prioriteret at strikke fra lager og der har været ommere på grund af knap garnmængde og andre irriterende faktorer, men det hører I garanteret mere om. Nye bøger er kommet i hus, bl.a. denne. Jeg må til at lære islandsk. Nej - heldigvis følger der en engelsk oversættelse med ;-) Samtidig har jeg som sædvanlig gang i alt muligt andet, bl.a. Bodils pulsvarmere - jeg har faktisk slet ikke tid til at arbejde ;-)
Min søn har friet til min svigerdatter og der er brudesjaler i vente. Det bliver kun tests i år, for brylluppet bliver ikke holdt i år! Men så har jeg jo god tid til at prøve af :-) Jeg tror det bliver et rådhusbryllup og så kan jeg jo ikke så nemt regne en farve ud - det skal jo helst passe med brudens øvrige påklædning :-) Ha en dejlig aften derude :-)
Faktaboks
Design: Pickles, Strikket jakke fra Maries Ideer - nr 2 2015
Garn: "Mohairsky" 100% ren råhvid mohair, Blackhill Silk Mohair strikket med 3 tråde, lys turkis blå
Garn fra lager: Helt og aldeles
Anvendt: 300 g råhvid og ca. 100-120 g lys turkisblå
Farve: Råhvid, lys turkis blå
Købt hos: Garnudsalg - den rene råhvide var et engangstilbud.
Pinde: 6
Str. S
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Den rene mohair er fuldstændig fantastisk, men silkemohairen virker også rigtig lækker efter vask.

31. januar 2016
Januars sjal og sokker
Jeg er ikke den store fan af ene retstrik, ej heller retstrik i striber, men nogle gange ser jeg en model, hvor det hele bare går op i en højere enhed og så kan min indstilling heldigvis forandre sig. Jeg er nemlig blevet mere end almindeligt glad for mit Promenadesjal :-)
Det er sådan et rigtigt lækkert hjemme- og hyggesjal. Jeg har brugt det hver aften i sofaen siden det blev færdigt. Konstruktionen gør, at det ligger rigtig godt på skuldrene - også når man bevæger sig rundt og jeg faldt pladask for det, da jeg var til foredrag med Hanne Falkenberg hos Bettekun, hvor kittet også senere blev købt. Da Hanne Falkenberg lagde det over skuldrene var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde fundet januar måneds sjal - jeg skulle bare finde min egen farvekombination i Hannes lækre Shetlandsuld. Uopslidelig, fnugfri og smuk i mange, mange år - jeg elsker den :-)
Ryggen på sjalet strikkes først og derefter strikkes der masker op langs ryggens sider. Det lange sidestykkes masker slåes op i forlængelse heraf og dermed strikkes hele sidestykket på én gang, udefra og ind mod midten - genialt tænkt :-) men også rigtigt mange masker.
Her opstod den første strikkekrise i mit arbejde med sjalet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men ikke, at der ville være knap 600 masker i hvert sidestykke! Jeg havde nemlig besluttet at strikke på pind 3,5 i stedet for 3 (shetlandsulden bliver ellers for kompakt for min smag) og dermed bruge den nye Ferrari strikkepind, men nu blev den indkøbte wire alt for kort. Det havde dog den sideeffekt, at jeg fandt denne pinds begrænsning (mere om det i snarligt indlæg om de strikkepinde jeg bruger og hvad jeg synes om dem).
2. krise opstod, da jeg var færdig med sidestykke 2 og dermed færdig med hele sjalet. Troede jeg! For jeg opdagede, at jeg havde lavet fejl i stribemønsteret, så hele første sidestykke måtte pilles op og strikkes om! Det værste var, at jeg havde syet forkantens ene hjørne sammen (eneste montering, der er på sjalet) og hæftet. Og når jeg syer og hæfter, så bliver det gjort så eftertrykkeligt, at det nærmest er umuligt at pille op igen. Da var jeg godt nok ved at smide hele molevitten i skraldespanden!
Men man er vel et behersket menneske, der har opøvet lidt impulskontrol ;-) Og hvor er jeg dog glad for mit færdige sjal. Se iøvrigt bemærkninger i faktaboksen.
Sokkerne er valgt fra bogen Sockinnovation som jeg købte for mange år siden (2009), da den lige var udkommet, men ikke har fået strikket fra endnu, he he. Nu jeg var i gang med retstrik, kunne jeg lige så godt løbe linen ud - jeg har aldrig strikket sokker før med retstrikket hæl og tå. Ej heller hæl og tå med forkortede venderækker med "wraps" - hvad hedder det mon på dansk?. Den metode blev jeg så begejstret for, at jeg måtte prøve nogle flere gange, men det hører du mere om til februar.
Modellen hedder Lindsay og det bliver en gave til en god kollega og veninde. Jeg vil i årets løb gerne strikke flere sokker med masser af mønster og ensfarvet garn. Det eneste ensfarvede på mit lager var denne grå Opal, men søde Camilla fra strikkegruppen havde vist luret, at jeg "manglede" ensfarvet, så hun kom med noget lækker ensfarvet Hosuband købt hos Edith i Hønsestrik, der skal bruges til februar måneds sokker - herligt :-) 200 g Opal rækker da heldigvis også til mere end 1 par sokker, så jeg kan afprøve nogle flere sokker fra Sockinnovation i den skønne grå.
Ha en rigtig dejlig søndag derude - jeg har givet mig selv en motionsudfordring i dag, så først motion så tilbage til strikketøjet, for der skal jo slåes op til februar måneds sjal - eller skulle jeg hellere sige sjaler, for jeg har lidt svært ved at vælge ;-) Men så må jeg også over at se, hvad Vibeke har lavet i januar - det er så spændende, fordi vi ikke fortæller hinanden, hvad vi arbejder på ;-) Det bliver også spændende om vi vælger nogle af de samme sjaler! Nå ja og så skal I andre da også have et besøg - vi ses :-)
Faktaboks
Sjal:
Design:Hanne Falkenberg: Promenade
Garn: Shetlandsuld fra Hanne Falkenberg
Garn fra lager: Kittet har lagret siden jeg var til foredrag med Hanne Falkenberg
Anvendt: 390 g
Farve: Sort, grå, sort/hvidmeleret og turkis
Købt hos: Bettekun
Pinde: 3,5
Str. Den korte version - den findes i en længere også til piger, der er lige så høje som Hanne Falkenberg :-)
Ny teknik: Der er altid noget at lære af Hanne - her er det konstruktionen, der er spændende og anderledes.
Bemærkninger: På ryggen har jeg strikket stribekombinationen fra farvekombination 1 og på sidestykkerne fra farvekombination 10 - jeg synes det er så flot sammen og så giver det lidt mere variation. Farvemæssigt har jeg valgt farvekombination 10 og skiftet cyklamen ud med turkis. Hanne Falkenberg sagde til foredraget hos Bettekun, at man altid kunne få de farvekombinationer man ønsker, man skal bare få forhandleren til at bestille hjem i ønskede farver og det benyttede jeg mig af.
Sokker:
Design:Cookie A: Lindsay fra bogen Sock Innovation
Garn: Opal Pullover- & Sockenwolle, 75% uld, 25% Polyamid - altid øv med polyamid og nylon, men indtil videre tolereres det for slidstyrkens skyld. Men hjemmestrikkede sokker kan der ikke gåes langt i, så får man brandvabler under fødderne p.gr.a polyamiden og nylonen!
Garn fra lager: Ja, det er virkelig i kategorien "gammel ost" ;-)
Anvendt: 62 g
Farve: Grå, 2616
Købt hos: Tror det var hos Markno
Pinde: 2,5
Str. Ca 38
Ny teknik: Hæl og tå med forkortede venderækker og wraps - det er så nemt og bliver rigtig pænt. Jeg udforsker teknikken yderligere :-)
Bemærkninger: Jeg har strikket sokkerne på strømpepinde (knitpro), men har brugt 2 sæt, så jeg har strikket kant på den 1. så på den 2. - skaft på den 1. så på den 2. osv. så jeg endte med at have 2 færdige sokker på én gang - næsten. Jeg synes det er hyggeligt at sidde med strømpepindene, men det samme kan jo gøres med 2 rundpinde. Jeg vil også strikke nogle "2 at a time", men der kommer lidt for meget samlebåndsstrik over detefter min smag, så jeg vender altid tilbage til strømpe- eller rundpinde :-) Mønsteret er langt mere enkelt end det ser ud og kører rigtig godt - der er dog en forhadt 7. pind, hvor der skal strikkes 4 r sm og 4 r dr sm - slangen i paradis ;-)

Abonner på:
Kommentarer (Atom)