Sommerstrik

Noget af det aller skønneste at have på om sommeren er råsilke. Desværre er det ofte sådan lidt døde og kedelige farver, men det bliver opvejet af 2 blanke bomuldstråde i hver sin stærke farve blandet med en 2-trådet råsilke i Karen Noes Rustik - et af mine absolutte favorit sommergarner. Det er ikke det nemmeste at strikke i, der skal holdes øje med trådene, men kvaliteten i det færdige produkt er så lækker, at det bliver helt lige meget. Må jeg præsentere Prærie fra Kim Hargreaves nye Wilder. Kan du ane irritationen på fotografen gennem det lettere krampagtige smil? ;-) Jeg ønsker mig et nyt kamera, men jeg bruger alle pengene til garn ;-) Og det var kamera - ikke fotograf, he he

Laura Ingalls Wilders Det lille hus på prærien har været inspirationen til de smukke modeller i KH´s nye bog. Mere feminine bluser og cardigans skal man lede længe efter. Som sædvanlig er der også et par lækre huer, især en hæklet hue har fanget min interesse - måske én af mine svigerdøtre kunne tænke sig sådan en.

Der er knapper på ryggen og i siderne, jeg ville egentlig bruge perlemorsknapper, men havde ikke nok og så fandt jeg disse smukke knapper fra Birthe Sahl i knapkassen. Bemærk den smukke melering bomuldstrådene i klare farver giver det ellers matte garn - jeg er helt vild med det

Strikket op i Rustik bliver mønstrene knapt så skarp defineret som på originalen, det giver et mere afslappet look. Jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at vende tilbage til modellen og strikke den i et mere fast bomuldsgarn, for begge udtryk er flotte. Jeg har fået et nyt yndlings bomuldsgarn, men det skal I nok komme til at høre om, når jeg er klar med månedens sjal :-) Med de smukke mønstre er Prarie også så sjov at strikke, at jeg ikke kunne slippe den. Der sker noget hele tiden.

Jeg er klar til at gå i gang med den næste model, der kun venter på grund af månedens sjal og sokker, der iøvrigt begge er usædvanligt spændende projekter.

Da jeg kom hjem fra Saltum Uldfestival lå der endelig en ønskeseddel fra min yngste svigerdatter og hun ønskede sig - ta da - et lammeskind! Så jeg tog turen tilbage om søndagen for at indfange et af de lækre øko-garvede skind fra Island og så fik jeg simpelthen en genial ide på vejen. Hvorfor ikke strikke alle årets julegaver i moskusuld? Jamen hvis det ikke er en såkaldt win-win, så ved jeg da ikke. Jeg får lov at strikke lidt mere i det lækre garn og alle omkring mig bliver simpelthen lykkelige ;-) Jeg måtte efterbestille den lækre petroleumsfarvede, der i dette øjeblik er på vej fra Grønland. Jeg har hermed fordelt min gunst og handlet på begge de grønlandske stande.

I morgen skal jeg strikke sammen med Mona og de andre i strikkegruppen - en dejlig måde at bruge lørdag eftermiddag på. Ha en dejlig weekend derude og fortvivl ikke - regn betyder strikkevejr :-)

Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Prairie fra bogen Wilder
Garn: Rustik 58% Bourettesilke, 42% merceriseret bomuld
Garn fra lager: Min mand!! kom og sagde: Jeg kommer forbi hende der Karen Noe på min tur i morgen, skal du ha noget med? Og ja, han havde noget, han skulle gøre godt igen ;-) Farven her var på tilbud til halv pris, så det var et rent kup.
Anvendt: 250 g
Farve: 09 - havblå
Købt hos: Karen Noe
Pinde: 3,5 og 4
Str. Small
Ny teknik: Nej. Men teknikken med at lave en kant ved skiftevis at strikke 3 m og lukke 3 m af = en smuk blondekant - er genial
Bemærkninger: En af de sjoveste trøjer længe - der sker noget hele tiden og samtidig er mønstrene ikke sværere end man kan følge lidt med i andre ting samtidig. Den bliver sommerens hit, det kan slet ikke være anderledes :-)

Pinsen skulle være startet ved toget fra Århus 16.50

...... men hun kom ikke, den kære Gitte - hun blev syg og vores tradition med at besøge Saltum Uldfestival blev brudt. Noget slukøret måtte jeg lægge en ny plan - I kender nok det med virkelig at glæde sig og sætte sig op til noget og den tomhed, der følger efter, når det ryger i vasken. Men, men, men - det er jo ikke første gang, det er sket - så der er faktisk også en anden tradition. Min svigerdatter og Lillefrø har været med hele 2 gange før og nu var lejligheden der til en 3. gang. Lillefrø lod vi dog denne gang blive hjemme hos far og det var et godt valg, for du milde kineser, hvor var der mange mennesker i Saltum. Hvor kommer alle de garngale kvindemennesker dog fra? ;-)
Først et stemningsbillede fra arbejdsbordet inden start.

Jeg bliver stjerneforvirret, når der er så mange mennesker og det var virkelig vanskeligt at fotografere ved standene. Jeg fik dog et enkelt billede fra Hønsestriks stand, hvor jeg skulle afhente en bestilling. Da det er en gave, kan den ikke lige vises her - til gengæld kan jeg vise, hvor travlt Didde havde med at ekspedere - mon ikke festivallen havde rekordbesøg i år? Sådan føltes det i hvert fald at gå rundt i de stuvende fulde telte.

Jeg har længe været forelsket i det grønlandske moskusgarn og hvis ikke sjalsåret 2016 skulle udløse en investering, så ved jeg ikke? Jeg SKAL da strikke et lille moskussjal, så der måtte et par bundter med hjem. Jeg fik mærket på de færdigstrikkede produkter - hold nu op, hvor er det lækkert. Garnet er dyrt, men kvalitet og pris hænger som bekendt sammen. Jeg glæder mig meget til at sidde med det i  hænderne. 

Jeg gik også målrettet efter Bindestuens stand, hvor Vibeke havde fortalt, at de nye modeller fra Dæxel var udstillet. Det var en ren fest både at se dem og røre ved de lækre, lækre modeller - altså trøjerne, hvis nogen skulle være i tvivl ;-) Min mand har jo stillet det naive spørgsmål, om ikke strikkeudfrodringen 2017 skal bestå af 12 herretrøjer - han bliver klogere ;-) Men nu er en ny trøje til ham dog meget tættere på, for det er længe siden, jeg har set så flotte herretrøjer. Den eneste model jeg ikke bryder mig om, er den med sjalskraven - det synes jeg bare ikke er pænt til mænd, men ellers er det hele slik for øjet og strikkepindene :-)

Sidst, men ikke mindst måtte vi naturligvis også forbi Birthe Sahl - lidt nye hjerteknapper måtte med hjem. Jeg kan se, at mange forsøger at gøre hende kunsten efter, men hun har sin helt egen stil og er sjældent kvalitetsbevidst, så jeg ender altid hos hende :-) På smykkefronten har hun også udvidet og jeg fik lidt nyt hjem til mine ørenringe (dog ikke med på billedet).

Vi afsluttede med at spise sammen og Lillefrøs nye sommerstrik blev fotograferet. Men det fortjener sit helt eget indlæg.

Ha en rigtig dejlig pinse derude - det gode vejr er fortsat, så havearbejdet kan fortsættes, suk - når nu man meget hellere vil strikke ;-)

Sommerstrik og Nannas poncho i halvpatent

Der har været masser af sommerstrik på pindene her i Kristi Himmelfartsferien, hvor de fine solskinsdage er blevet nydt i fulde drag, men det vil der blive blogget rigtig meget om senere.

Lige nu skal vinterens/forårets sidste projekt præsenteres. Min yngste svigerdatter ville gerne have en poncho, hvor der også var et lille ærme, så derfor faldt valget på Lene Holme Samsøes poncho i halvpatent. Farven er mørk mos grøn og bliver slet ikke gengivet ordentligt på billedet her, der er taget i det noget køligere vejr lige før Bededag.

Den blev færdig i Bededagsferien, hvor Vibeke som bekendt var inden for rækkevidde og uden protester stillede op som model, tak for det :-) - sådan en striksag ser nu altid bedre ud på en rigtig kvinde i stedet for ginen og den er jo nærmest som skabt til Vibeke :-) Farven træder meget bedre frem her.

Jeg var ikke helt tilfreds med opskriften, især måden der tages ud på er dårlig beskrevet, jeg måtte strikke om et par gange - ellers går det bare derudaf i halvpatent og det kan jo godt blive en anelse kedeligt i længden. Men det færdige produkt i silkeuld er blevet fantastisk lækkert og min svigerdatter blev meget glad for den. At det så lige er blevet total sommer, var der jo ingen, der kunne vide ;-) Mon ikke der dukker nogle kølige dage op igen - måske næste weekend, hvor Gitte og jeg plejer at få meget forfrosne tæer i Saltum ;-) Eller måske skal der skrives historie: Endelig en Saltum Uldfestival i varmt og solrigt vejr ;-) - temaet i år er iøvrigt islandsk og grønlandsk strik.

Maj måneds sjal bliver en rigtig sommerbasker og det er virkelig sjovt at strikke. Det samme gælder alle de øvrige sommerprojekter jeg er startet på (f.eks nogle modeller fra Kim Hargreaves nye Wilder) - så det er ganske vanskeligt at prioritere. Men prioriteret bliver der - med hård hånd - og det hele ender med at blive færdigt og jeg nyder det imens :-)

Ha en dejlig mandag aften derude og tak for alle jeres kommentarer til april måneds sjal og sokker :-)

Faktaboks
Design: Lene Holme Samsøe: Josina Poncho med ærmer fra Suveræn strik på den feminine måde
Garn: Blackhill Silkwool, 75% uld, 25% silke
Garn fra lager: Købt til formålet i en farve efter svigerdatters valg
Anvendt: 600 g - præcis - strikket med 2 tråde - jeg måtte trevle sidste omgang på ærmerne op for at få nok aflukningstråd til selve ponchoen ;-)
Farve: 022 - Rold skov
Købt hos: Garnudsalg
Pinde: 4 og 5
Str. One size
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Silkeulden gør at den bliver knap så varm som en helulden poncho og meget, meget lækker at have på. Det er 1. gang jeg har strikket et større projekt i Blackhill Silkwool og det bliver bestemt ikke sidste :-)

Aprils sjal og sokker

Bente Geils Skulderblad er endnu et af de sjaler, der har stået på ønskelisten meget længe og jeg kan med det samme sige, at det tegner til at bliver storfavorit :-) Jeg tog det på allerede inden hæftning og vask og havde meget svært ved at lægge det fra mig igen ;-)

Det er designet som de gamle bindesjaler - "de arbejdende kvinders sjaler" - dem, der skulle varme og holde lungebetændelsen fra døren samtidig med de ikke kom i vejen gennem dagens hårde slid. Nøjagtig som de fine fruer kunne man ønske sig lidt pynt og det blev ofte lagt i borterne som strikkes først, hvor den øvrige del af sjalet ofte er strikket i ret. I Bente Geils version er der en fin bladbort i hver side og på vanlig geilsk vis er der en finurlig detalje i spidsen, hvor borterne strikkes sammen i et fint blad.

Sjalet er let at regulere i størrelsen - både bredde og højde. Borterne kan let kortes af og dermed ændres sjalets bredde og med vendestrikpinde i selve sjalet kan man også nemt regulere højden. Jeg har strikket helt efter opskriften.

Jeg er virkelig vild med tweedgarnet, men synes det kommer mere til sin ret, når man strikker glat, så derfor har jeg dog valgt at strikke selve sjalet i glatstrikning, hvor der i opskriften foreslåes retstrikning.

Det er i den grad et anvendeligt sjal, der har perfekt størrelse og form og jeg kan ikke undgå at komme til at lave nogle flere. Faktisk må jeg lægge bånd på mig selv for ikke omgående at bestille noget nyt tweed. Det findes i de mest fantastiske farver. Heldigvis har jeg en Overtræk liggende, der snart skal strikkes :-)

På sokkefronten har jeg valgt et par som jeg har strikket tidligere i multifarvet garn, men jeg ville så gerne se mønsteret strikket op i ensfarvet garn. Det blev det sådan set ikke meget pænere af, men nu er det så afprøvet. Da Vibeke var på dejligt besøg i Bededagsferien og viste mig sine aprilsokker var jeg helt solgt - jeg må lægge mig mere i selen med sokkerne fremover og lade være med hele tiden at springe over, hvor gærdet er lavest, he he. Stærkt inspireret af Vibeke har jeg nu allieret mig med bogen Sockupied - og den er en skatkiste af lækre sokker, nye teknikker og detailinstruktioner i det ene og det andet.

Udover en helt perfekt dag sammen med Vibeke, blev bededagsferien brugt sammen med Lillefrø og Stumpen og deres forældre. Vi besøgte Rubjerg Knude Fyr som nu er restaureret, så du kan komme op i det - inden det for evigt synker i havet!

Det var en fantastisk oplevelse som jeg stærkt kan anbefale. Turen op er såmænd kun på 100 trin - eneste problem er, at trappen er lavet af trådnet - ikke noget for folk med højdeskræk ;-)

Tak for alle kommentarerne til Louises Cape :-) Ha en rigtig dejlig weekend derude - mon det lunefulde aprilsvejr fortsætter? Så er det godt, vi har vores strikketøj :-) Her blæser det i hvert fald stadig ;-)

Faktaboks
Sjal:
Design: Bente Geil: Skulderblad
Garn: Geilsk Tweed, 100% uld
Garn fra lager: Overhovedet ikke - købt til formålet og strikket med det samme ;-)
Anvendt: 160 g - jeg tog kun lige hul på nøgle 4 - der var 5 nøgler med kittet.
Farve: T13 (lyseblå)
Købt hos: Bente Geil
Pinde: 4
Str. One size
Bemærkninger: Jeg elsker det. Både at strikke det og bruge det :-)

Sokker:
Design: Antje Gillingham: Knitting More Circles around Socks: Wondrous Cable Tree
Garn: Sock it
Garn fra lager: Købt til formålet
Anvendt: ca 70 g
Farve: Lilla
Købt hos: Garnudsalg
Pinde: 2,5
Str. 37
Bemærkninger: Sokkerne er strikket 2-på-én-gang på mine gamle Addi Turbo rundpinde. Af en eller anden grund kunne jeg ikke strikke jævnt i garnet og er lige nu ved at afprøve med Knit Pro strømpepinde.

Louises Cape - tjuhej hvor det går

Den er sjov at strikke, garnet er helt utroligt lækkert, farverne er smukke og den varmer lige det, den skal. Louise Hardens cape - som jeg købte opskrift og garn til sidste sommer, da Vibeke og jeg fik lov at besøge hendes butik i sommerferien :-) Det er som om denne sjals og sokkeudfordring får strikkepindene til at gløde endnu mere end sædvanligt - for jeg skal jo også lige nå både det ene og det andet derudover. Jeg kan jo ikke bare nøjes med at strikke sjaler og sokker ;-) Og Gitte - du har lovet at tage hatten af og det kan du jo sagtens, du der aldrig går med hat ;-) Så jeg er spændt på, hvad du gør i stedet, for selvfølgelig kommer der både sjal og sokker i april, he he

Jeg er vild med min cape og den er suveræn, når jeg holder pause fra klinikken og tager et smut ud i solen. I dag var jeg så heldig, at der var en fotograf hjemme. Jeg er også totalt vild med de store, smukke glaserede kokosknapper - tror næsten ikke der findes mere lækre knapper, nåh jo Birthe Sahls ;-) Louise og jeg havde åbenbart for travlt med at snakke om alt muligt andet , for jeg er endt med 4 knapper i stedet for 5. Spændende om jeg stadig kan få en mage til næste gang jeg er i Roskilde!

Jeg tror, jeg har strikket den for lang, for jeg har været nødt til at flytte alle knapperne længere ind og dermed sy dem på hele 2 gange - ikke godt for en der hader at sy knapper i!! Desuden var jeg ekstremt nervøs for at komme til at beskadige knapperne med min opsprætter, for når jeg først syr noget fast, så gør jeg det ordentligt ;-) Garnet er Karen Noes Sunrise og det er et superlækkert multifarvet garn med fine lange farveforløb, men jeg har også set, at Louise har strikket den op i Noro Silk Garden.

Jeg glæder mig mere end normalt til den forlængede weekend, for jeg får fornemt besøg fra Sjælland. Vibeke kommer og tiden kan næsten ikke gå hurtigt nok. Denne måned kan vi ikke undgå at se, hvad den anden laver og så er der jo alt det andet, der skal vises frem og ikke mindst diskuteres :-)

Nu hvor fokus er på Louise Harden, så ligger der stadig en fantastisk frakke, en minkbluse og ikke mindst sættet Grey Days og venter - Herligt ikke ;-) Mine skabe og skuffer bugner i det hele taget af strikkeglæde til de næste par år ;-)

Ha en rigtig dejlig onsdag aften derude - jeg håber I får mulighed for at komme ud i solskinnet og ikke mindst får tid til at strikke et par pinde :-) PS: Wilder er på vej med posten ;-)

Faktaboks
Design:Louise Harden: Cape med frynser og knapper
Garn: Karen Noe Sunrise 75% Uld / 15% Mohair / 10% silke
Garn fra lager: Siden sidste sommer ;-)
Anvendt: 200 g
Farve: 795
Købt hos: Louise Harden
Pinde: 5,5 og 6 - hæklenål 3,5 til kanter i Kidseta
Str. One size
Ny teknik: Capeen strikkes først på tværs med aflukning og opslagning af masker til frynserne og derefter tages masker op til kraven i rib. Ikke som sådan en ny teknik, men godt tænkt og sjovt at lave.
Bemærkninger: Et sjovt og anderledes "sjal", der er nemt lige at tage over hovedet, når man skal ud i haven. Og så varmer det lige tilpas de rigtige steder. Den er allerede et hit :-)

Taljekort cardigan

Min Kim Hargreaves Captivate blev strikket på rekordtid og sådan går det ofte, når jeg beslutter mig for, at der er et eller andet strik, jeg skal have på til en bestemt lejlighed. Så kan det jo kun gå for langsomt.

Jeg var ikke vild med at strikke på den i begyndelsen, fordi der er omslag og sammenstrik af masker på alle pinde, men det endte med at der kom så meget flow, at jeg slet ikke lagde mærke til det. Jeg er fuldstændig vild med det færdige resultat. Jeg elsker kombinationen af kjole og taljekort cardigan og Captivate skal blandt andet bruges til min nye kjole.

Monteret med de fineste knapper - naturligvis fra Birthe Sahl :-) Jeg var lidt betænkelig ved om de blev for tunge, da Captivate mest vil blive brugt åbentstående, men de vejede ialt mindre end et sæt perlemorsknapper, så det var ikke noget problem. Heldigvis, for de er simpelthen så smukke :-)

Ellers bliver der knoklet på en poncho til min yngste svigerdatter og naturligvis april måneds sjal og sokker + et par bomuldsprojekter, det er vel forår ;-) En arbejdsom weekend venter forude, der er haveprojekter, der SKAL ordnes på trods af den lovede regn, men der bliver heldigvis også tid til hygge og strik hos Lilli i morgen.
Her et detaljebillede fra Captivate fyldt med angorahår fra min dejlige kat - hun er også meget vild med strik - godt at der findes fnugruller, dem bruger vi mange af her i huset ;-)

Ha en rigtig dejlig weekend derude - må I få masser af strikketid :-) Jeg glæder mig til at se Wilder :-)

Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Captivate - fra bogen North
Garn: Færøsk Junik, 100% uld (sig mig, er det helt udgået, eller?)
Garn fra lager: Lagret i hvert fald seks år, så det er en god årgang ;-)
Anvendt: 200 g
Farve: Marine med et tvist af lilla
Købt hos: Noda - færøerne (desværre eksisterer den ikke mere)
Pinde: 2,5 og 2,75
Str. Small
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Jeg elsker korte cardigans i tynd uld. Intet er mere anvendeligt til kjole. Og så er det et lækkert overskueligt projekt

Huer til pigerne og lidt om den perfekte strikkepind?

Måske husker du, at februar var sådan lidt forhekset. Jeg måtte trevle en del op og strikke om og noget blev strikket to gange. Sådan var det med denne lille vævestrikkede hue fra Maries ideer. Min svigerdatter ville gerne have en hue, der sad lidt løsere end den hun normalt bruger, men den første jeg strikkede sad for stramt og jeg måtte i gang igen. Dermed fik Lillefrø også en ny hue ;-)

Lillefrøs er strikket med to tråde og min svigerdatters med tre. Originalen er strikket i det lækre Peruvian Highland fra Filcolana (kan bl.a fåes i Hønsestrik i Aalborg), men jeg havde ikke nok på lager og valgte derfor at strikke med en tråd Sandnes Alpaca og Kid Seta som har lagret i mange, mange år ;-)

Og nu til det med strikkepindene :-) Jeg tror, at de fleste strikkeres læringskurve har været mere stejl end nogensinde de seneste år. Nye teknikker spredes lynhurtigt og meget effektivt via Youtube - ligesom der er adgang til alle de gode, gamle kendte teknikker som vi før i tiden skulle lære af vores mor eller bedstemor og workshops afholdes og blomstrer som aldrig før. Du kan simpelthen ikke undgå at blive klogere meget hurtigere ;-) Især de mange nye teknikker stiller større og større krav til vores basale værktøj - strikkepindene. Rundpinde i forskellige variationer er blevet det mest almindeligt brugte - ikke mindst fordi, det skåner nakke og håndled, hvis man lærer at sidde rigtigt med dem. Her teknikken 2-at-a-time-toe-up ;-)

En rundpind skal opfylde en række krav: En ordentlig spids, en glat krop, en sømløs overgang til wiren, en smidig wire med drejeled for at nævne nogle og ingen af de tidligere pinde, jeg har afprøvet har været ok på alle parametre, derfor måtte jeg prøve Signature Needle Arts og har nu strikket med min p 3,5 i ca 4 mdr. Det har været en gennemført fornøjelse og jeg har netop udvidet maskinparken med yderligere to, for det er sådan set det tætteste jeg indtil videre kommer på den perfekte strikkepind - jeg har udvidet med pind 4 og 5 og ønsker mig fortsat en 4,5. Desværre er der heller ikke her idyl over hele linien, for pindene fåes kun fra 3,25 og opefter og den enkelte wire passer kun til den størrelse pind, den er købt til. Så det er ganske klogt at tænke sig om, inden man farer ud og investerer i en strikkepind, der koster 395,00 kr. Jeg strikker dog så meget, at jeg ikke vil gå på kompromis og det her er uden tvivl den bedste strikkepind, jeg har prøvet. Det er virkelig første klasses håndværk - disse er med den spids, der hedder stilletto og er købt hos Familien Davidsen og jeg havde dem i hånden dagen efter de var bestilt :-)

Da jeg begyndte at strikkeblogge tilbage i 2008 var det store hit rundpinde med udskiftelige wirer. Jeg var ikke sen til at købe det store Knitpro sæt med birketræspinde og hvor var/er de pinde lækre. Og hvor fantastisk med alle de projekter, jeg altid havde i gang, at jeg bare kunne sætte wire-stopper på og bruge pinden til et nyt projekt. Men lykken varede meget kort - jeg kunne strikke wiren af pinden på 5 min, fordi den ikke havde drejeled. Nogle strikkere får ikke det problem - det handler alene om den måde man strikker på og derfor er der også mange, der elsker Knitpro og ikke har problemer med at wirerne ryger af - mere glatte og lækre pinde skal man også lede længe efter og wirerne er pænt fleksible. Bemærk, at jeg dengang også købte srømpepinde og en enkelt 3ér med fast wire - dem bruger jeg stadig :-)

Mit sæt blev foræret væk og jeg skiftede til Addi Click systemet, men dengang var spidserne så stumpe, at jeg ikke kunne bruge dem til ret meget - til gengæld oplevede jeg aldrig, at wiren røg af. Addi Click findes nu også i en lace udgave og basic pindene har vist også fået en bedre spids. Men mine blev foræret væk. Jeg vender dog ofte tilbage til mine gode gamle Addi turbo og lace med faste wirer som jeg aldrig smider ud, fordi de også er ret gode. Dog er lace-wiren ufleksibel og får alt for let knæk.

De seneste år har jeg afprøvet Chiagoo - både bambus og metal med udskiftelige wirer og jeg har stort set været glad for dem. De har drejeled i wiren og jeg har heller ikke her haft problemer med wirer, der ryger af. Til gengæld er wirerne med drejeled noget stive og får let knæk, især når jeg anvender dem til magic loop. Det er pinde, jeg vil blive ved med at bruge, men kun til "almindelig" strik - altså ikke teknikker, der kræver ekstra meget af wiren.

Jeg har også fået afprøvet Knitpro Zing som er en ganske fin rundpind med fast wire, men der gik ikke lang tid før wiren fik et knæk i overgangen til pinden, så den har ikke længere sømløs overgang. Til gengæld koster den også kun en syvendedel af prisen på en Signature Needle Arts.

Medens jeg lavede dette indlæg gennemgik jeg en række gamle indlæg - det blev et historisk blik fra 2008 og til i dag. Hold nu op, hvor har jeg brugt og bruger stadig mange, mange penge på garn og pinde og alt, hvad dertil hører. Det gør du også - så vi vil have ordentligt værktøj og ordentlig service, ikke? ;-)

Tusind tak for alle jeres kommentarer til marts sjal og sokker :-) Ha en dejlig søndag derude - forhåbentlig med glødende pinde og måske en god tur ud i det dejlige solskinsvejr?

Faktaboks
Design: Maries ideer: Hue med glatstrikket puld - nr 1 januar-april 2016
Garn: Sandnes mini alpaca, 100% alpaca og Madil Kid seta 70 %mohair, 30% silke
Garn fra lager: Det har lagret i mange år
Anvendt: Ca 150 g alpaca og 50 g Kid seta
Farve: Lilla - ikke ordentligt gengivet på billederne
Købt hos: En butik i Randers?
Pinde: 4 og 6
Str. strikket efter den største str begge gange ;-)
Bemærkninger: Et hyggeligt lille projekt, der bliver mere fint end jeg har været i stand til at gengive. Se evt. modellen i Maries ideer, hvor den er meget bedre fotograferet ;-)