3. november 2008

Strik-in, strikkebøger og status

... Jeg har endnu engang været til hyggelig strik-in, denne gang hos Irene, der bor i det mest charmerende hus jeg længe har set. Kameraet glemte jeg, men der skal nok komme billeder, ved jeg :-)Vi blev godt beværtet med hjemmebag og dejligt tilbehør, bl.a. lemon curd, som det ellers er hundrede år siden, jeg har smagt - mums. Tiden bare fløj afsted og inden jeg nåede at få set mig om, gik turen tilbage nordpå. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Jeg fik strikket et godt stykke på en trøje til min venindes søn, inden jeg opdagede, at den bliver for lille. Så den skal trevles op igen.



Da mine nye strikkebøger sad fast i tolden, havde jeg desværre ikke mulighed for at tage dem med til fremvisning i går. Custom Knits er jo efterhånden kendt af alle, men jeg havde glædet mig specielt meget til at vise GlamKnits af Stefanie Japel - wow der er fine ting i den. Den er købt fuldstændig ubeset og det har jeg heldigvis ikke haft grund til at fortryde. Det var jo ellers lidt af en satsning. Den kommer med til næste strik-in :-)




Da blogger nu har tilføjet funktionaliteten "faste læsere", har jeg fjernet min blogliste. Du skal være velkommen som fast læser :-)