9. maj 2016

Sommerstrik og Nannas poncho i halvpatent

Der har været masser af sommerstrik på pindene her i Kristi Himmelfartsferien, hvor de fine solskinsdage er blevet nydt i fulde drag, men det vil der blive blogget rigtig meget om senere.


Lige nu skal vinterens/forårets sidste projekt præsenteres. Min yngste svigerdatter ville gerne have en poncho, hvor der også var et lille ærme, så derfor faldt valget på Lene Holme Samsøes poncho i halvpatent. Farven er mørk mos grøn og bliver slet ikke gengivet ordentligt på billedet her, der er taget i det noget køligere vejr lige før Bededag.


Den blev færdig i Bededagsferien, hvor Vibeke som bekendt var inden for rækkevidde og uden protester stillede op som model, tak for det :-) - sådan en striksag ser nu altid bedre ud på en rigtig kvinde i stedet for ginen og den er jo nærmest som skabt til Vibeke :-) Farven træder meget bedre frem her.


Jeg var ikke helt tilfreds med opskriften, især måden der tages ud på er dårlig beskrevet, jeg måtte strikke om et par gange - ellers går det bare derudaf i halvpatent og det kan jo godt blive en anelse kedeligt i længden. Men det færdige produkt i silkeuld er blevet fantastisk lækkert og min svigerdatter blev meget glad for den. At det så lige er blevet total sommer, var der jo ingen, der kunne vide ;-) Mon ikke der dukker nogle kølige dage op igen - måske næste weekend, hvor Gitte og jeg plejer at få meget forfrosne tæer i Saltum ;-) Eller måske skal der skrives historie: Endelig en Saltum Uldfestival i varmt og solrigt vejr ;-) - temaet i år er iøvrigt islandsk og grønlandsk strik.

Maj måneds sjal bliver en rigtig sommerbasker og det er virkelig sjovt at strikke. Det samme gælder alle de øvrige sommerprojekter jeg er startet på (f.eks nogle modeller fra Kim Hargreaves nye Wilder) - så det er ganske vanskeligt at prioritere. Men prioriteret bliver der - med hård hånd - og det hele ender med at blive færdigt og jeg nyder det imens :-)

Ha en dejlig mandag aften derude og tak for alle jeres kommentarer til april måneds sjal og sokker :-)

Faktaboks
Design: Lene Holme Samsøe: Josina Poncho med ærmer fra Suveræn strik på den feminine måde
Garn: Blackhill Silkwool, 75% uld, 25% silke
Garn fra lager: Købt til formålet i en farve efter svigerdatters valg
Anvendt: 600 g - præcis - strikket med 2 tråde - jeg måtte trevle sidste omgang på ærmerne op for at få nok aflukningstråd til selve ponchoen ;-)
Farve: 022 - Rold skov
Købt hos: Garnudsalg
Pinde: 4 og 5
Str. One size
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Silkeulden gør at den bliver knap så varm som en helulden poncho og meget, meget lækker at have på. Det er 1. gang jeg har strikket et større projekt i Blackhill Silkwool og det bliver bestemt ikke sidste :-)

16 kommentarer:

Gitte sagde ...

Kære fru sjal 😄 hu Hej hvor det går. Du er så produktiv, og får lavet det skønneste ting. Jeg har været lidt væk fra blogland, men er nu ajour med dine kreationer.
Vibeke præsenterer ponchoen på fornemmeste vis. Den er rigtig flot.
Bente Geil sjalet er skønt - smuk farve og fin blondekant.
Louises Cape er fin, og dejlig anderledes, og selvfølgelig med knapper fra Birthe Sahl. I øvrigt skønt med et sjal med knapper. Det er mangel på knapper i sjaler 😄

Jeg mailer lige til dig vedr. Fredag.

Fríða sagde ...

mums, hvor lækkert!
kh.fra Island
Frida

Sollemor sagde ...

Det er en sånn poncho en ikke vil ta av, når den først er kommet på :-) Veldig fin!

Katstrik sagde ...

Er da vild med den ny poncho til svigerdatter - silkwool det må da prøves. Får det nemt alt for varmt i ren uld. Glæder mig t at se mere af dit sommerstrik.

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Den poncho er bare så flot - og så især i den farve. Den er helt perfekt. Jeg håber ikke Saltum uldfestival også i år drukner i kulde og regn. Men vejrudsigten kunne godt tyde på det. Vi må håbe det bedste det bliver spændende at høre om dit sommerstrik. Jeg måtte kaste mig ud i den selvsamme poncho i en karrygul udgave til Ulla. Pludselig kunne hun ikke leve uden en poncho.

Madam Munch sagde ...

Ja, det er herligt med det sommervejr, vi har i øjeblikket. Min tid bliver brugt til at ordne have, og så indimellem bevilge mig strikketid.
En dejlig poncho med et lille ærme, jeg har også lige strikket en, som jeg præsenterer inden længe.
Saltum bliver vist ikke den varme oplevelse, du drømmer om, men det regner sikkert ikke. Men god fornøjelse alligevel.

Angelikas quilts and knits sagde ...

hej Lene,
den poncho var gået min næse forbi, så tak for kigget :-) Den er kanonflot som alt fra din hånd !

strikkeglade hilsner
Angelika

Pia sagde ...

Smuk, smuk poncho. Den kan jo stadig bruges hen over sommeren på en kølig sommeraften når den er strikket i så skøn en kvalitet...

Mette G. sagde ...

Wauv og farven er jo så fed! Elsker også Silkwool :-) Farverne på første billede ser nu også spændende ud!

Lea sagde ...

Effektiv som altid. Flot er den og mon ikke der bliver dage, hvor den kan bruges denne sommer. Nej, ikke alle opskrifter er til at forstå, tit kan man se hvordan det er strikket med det passer ikke med opskriften.

vibstrik sagde ...

Ponchoen er så fin, og det er farligt at prøve den slags...
Resten af billederne er jo mmmed de skønneste farver, og jeg glæder mig til de næste.
Håber I får en dejlig tur til Saltum.

Madam Sand sagde ...

En skøn og mega klædelig poncho. Hvis jeg skulle have sådan en, så skulle det også være med ærmer. Meeeen patent - mon ikke man kan finde en anden opskrift?

Chain of Yarn sagde ...

En fin poncho, og dejlig farve. Ja, garnudsalgs kvalitet i silkwool er virkelig lækker. Din svigerdatter er en meget heldig modtager. Vi må krydse fingre for godt vejr i weekenden, fortsat god uge.
Mvh Lotte

Annes indfald sagde ...

Flot poncho, flot pige! Og smuk farve...
God tur til Saltum. Jeg bliver hjemme; er lige landet efter fire vidunderlige og indholdsrige dage i nordjylland.
Kan ikke påberåbe mig et behov for garn, så jeg vil glæde mig til fotos fra Uldfestivalen....

Jette sagde ...

Den er vildt flot den poncho, kan lige forestille mig kvaliteten i det garn, og sikken skøn farve. Håber i hygger i Saltum og glæder mig til at se hvad det bringer med hjem, de nye sommerprojekter ser spændende ud i de farver du har vist øverst.

Randi sagde ...

Jeg er i gang med den poncho, men jeg er kørt fast i opskriften, efter de 10 mønstre.
Jeg forstår ikke, hvordan jeg kommer videre med udtagningerne.
Er der en venlig strikkepige, som kan hjælpe mig til at forstå.
Måske på privat mail.